Jyllands-Posten Søndag

Bakken Bears’ jubelår lakker mod enden: »Næste skridt kræver rigtigt mange penge«

- HENRIK PHILIP HARE Henrik.p.hare@jp.dk

2018 kommer til at stå lysende klart i Bakken Bears’ historie.

Det blev året, hvor det bemærkelse­sværdige hold fra Aarhus ikke blot vandt mesterskab og pokaltitel som så mange gange før, men samtidig gik længere end noget andet skandinavi­sk hold nogensinde i en europæisk turnering – og nu er i gang med at vise sig frem på den scene igen.

Ifølge en af kræfterne bag holdet, sportsdire­ktør Michael Piloz, kan man godt tillade sig at forvente, at bedriftern­e i 2018 ikke bliver et ensomt højdepunkt: Holdet kan blive bedre endnu.

»Det bilder vi os ind. Det er et projekt, der startede for mange år siden, og selvfølgel­ig har der været bump på vejen, men for 25 år siden startede vi på et helt andet niveau, og jeg mener godt, at vi stadig kan fortsætte med at udvikle det,« siger Michael Piloz.

Jubelåret begyndte den 3. januar mod Copenhagen Wolfpack og slutter den 30. december mod Næstved.

Derimellem har sejre været sædvanen med 49 af slagsen mod blot 12 nederlag. Den skæve statistik til trods har nogle af nederlagen­e stadig været markante.

Eksempelvi­s var to neder- lag i foråret ved at koste ganske dyrt i semifinale­serien mod Næstved. Ét nederlag til havde smidt Bears tidligt ud af mesterskab­skampen, men blev dog afværget.

Den dyre turnering

Et andet markant nederlag var i Bears’ Champions League-kvalifikat­ion. Denne gang blev det med belgiske Spirou Charleroi som endestatio­n i anden runde af kvalifikat­ionen.

Dermed er det for andet år i træk ikke lykkedes aarhusiane­rne at gå et trin op ad den komplekse europæiske turnerings­strukturs rangstige. Og sidst det skete, var der hjælp at hente fra et mere gunstigt kvalifikat­ionssystem.

I 2019 kommer det ikke til at være slut med at stræbe efter mere. Men Michael Piloz erkender, at hvor tillokkend­e Champions League end er, så kommer man ikke dertil uden at skrue på andre parametre end cheftræner Steffen Wichs øvelser på træningsba­nen.

»På et eller andet tidspunkt står vi i en situation, hvor næste skridt kræver rigtigt mange penge, fordi det vil kræve, at vi spiller vores kampe et andet sted. Kvalificer­er vi os til Champions League, får vi en udfordring, fordi Vejlby Risskov Hallen ikke lever op til kravene,« siger Michael Piloz og kommer med en forsikring:

»Og det er et mål at spille Champions League – ikke hvert år, men med jævne mellemrum.«

Ny status

Når der på denne måde bliver talt om »rigtigt mange penge«, er det ikke, fordi det for- gangne års europæiske kampe har været en billig omgang.

23 kampe med modstander­e fra det øvrige kontinent er det blevet til – en ny rekord for et kalenderår i klubben – og selvom langt de fleste af disse har været i Fiba Europe Cup-regi, er det dyrt at lave rekorder.

Med rekordmang­e europæiske kampe er det nemlig også blevet til en rekordstor udgift, og selvom sponsorern­e kommer til Piloz og Bears i en lind strøm, ser det heller ikke i den igangværen­de sæson ud til, at der kommer sorte tal på bundlinjen.

»Vi er stadig et stykke fra økonomisk ligevægt, men det skal nok komme på et tidspunkt. Så vi konstatere­r bare, at omsætninge­n stiger, og der gør udgifterne også, og så længe bestyrelse­n og ejerkredse­n synes, at vi er i en investerin­gsfase, kan vi godt tillade os det. Men en investerin­gsfase varer selvfølgel­ig ikke evigt,« siger Michael Piloz, der dog noterer sig et andet rygstød fra 2018.

Præstation­en i Europa og afskeden med stjernen DeVaughn Akoon-purcell til NBA for en stund har nemlig højnet Bakken Bears’ status markant og er en af grundene til, at sportschef­en går glad ind i 2019:

»Vi får henvendels­er fra folk, der ikke regnede os for noget før. Vi har også rekordmang­e sponsorer med til kampe og generelt med i klubben. Så vi er i fuld udvikling.«

Bakken Bears har spillet rekordmang­e europæiske kampe i 2018 og haft rekordstor­e udgifter. Drømmene rækker til mere i 2019. Det er et mål at spille Champions League – ikke hvert år, men med jævne mellemrum. Michael Piloz, sportsdire­ktør, Bakken Bears

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark