Det er en »klar prioritet« for regeringen, men det er endnu ikke lykkedes at få dømte kriminelle rumænere sendt til afsoning i hjemlandet.

Efter otte måneders arbejde med at få sendt dømte kriminelle rumænere til afsoning i deres hjemland er det ikke lykkedes at få overført en eneste person fra et dansk fængsel til et i Rumænien.

Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet sendt til Folketinget.

Selvom ministeriet slår fast, at det er en »klar prioritet« for regeringen, at »udvisningsdømte kriminelle ikke skal belaste det danske fængselsvæsen«, er resultaterne efter måneders dialog med de rumænske myndigheder udeblevet.

»Det er dybt kritisabelt. Vi havde en klar forventning om, at der nu skete hjemsendelse, så rumænere ikke bare kan komme og begå kriminalitet og sidde i danske fængsler på skatteydernes regning,« siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Spørgsmålet om rumænske kriminelle har hjemsøgt regeringen i to år, efter at dårlige afsoningsforhold i det østlige Eu-land satte en stopper for overførslerne. I maj 2017 afslog Højesteret, at man kunne sende fire personer til Rumænien, fordi fængselsforholdene var så ringe, at det ville krænke deres menneskerettigheder.

Efter garantier om bedre forhold åbnede Højesteret i en sag i maj 2018 dog igen for, at rumænere kan sendes hjem til strafforfølgelse og afsoning. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erklærede sig over for Jyllands-posten »meget tilfreds« med dommen og genoptog en stribe sager med dømte rumænere, der var sat i bero.

Så sent som i november fremhævede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) arbejdet med at få rumænere sendt hjem som et eksempel på, at Danmark »har skruet op« for udvisninger af kriminelle udlændinge.

»Jeg selv deltager også aktivt i det, for eksempel i forhold til den rumænske præsident, for at sikre, at nogle af dem, der sad straffede i Danmark med rumænsk oprindelse, kunne komme hjem og afsone i Rumænien. For det støder mig, at vi har situationer, hvor vi ikke kan komme af med folk,« sagde statsministeren under Folketingets spørgetime.

Fængselsvæsen i stykker

Men det er tomme ord, mener Socialdemokratiet.

»Når man siger, at der er sat skub i hjemsendelserne, så må man levere, eller også må man lade være med at gå ud og sige det,« siger Bramsen.

I et notat skriver Justitsministeriet, at selv om Højesteret har godkendt overførsel af en rumæner til afsoning i hjemlandet, er de danske myndigheder »i hver enkelt sag nødsaget til at indhente garantier for fængselsforholdene fra de rumænske myndigheder«.

»Dette har medført øget sagsbehandlingstid,« fortsætter ministeriet, der ad- spurgt af Jyllands-posten ikke ville uddybe, hvor langt de enkelte sager er i processen.

Danmark har en svær sag, vurderer Henning Fuglsang Sørensen, lektor i international ret ved Syddansk Universitet.

»Fængselssystemet i Rumænien og andre østlande er i stykker. Afsoningsforholdene for den almindelige rumænske fange er ofte så ringe, at det ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention betragtes som torturlignende forhold. Derfor er det Danmarks ansvar, at man ikke bliver medskyldig i, at kriminelle afsoner under de forhold,« siger han og fortsætter:

»Sverige, Tyskland, Frankrig og alle mulige andre EUlande tæppebomber Rumænien med den slags anmodninger. Derfor vil der være en massiv sagsmængde, som et dysfunktionelt fængselssystem som det rumænske må have enormt svært ved at håndtere.«

Khader: Viljen er der

De Konservatives retsordfører, Naser Khader, er ikke tilfreds med, at nul rumænere er sendt hjem til afsoning.

»Men det er ikke den politiske vilje, der mangler. Hvis bare vi kunne sætte dem på et fly og bede piloten sætte dem af i Rumænien, så var det sket for længst. Men vi er nødt til både at respektere konventionerne og andre landes processer,« siger han.

Khader glæder sig dog over, at selvom ingen rumænere dømt for kriminalitet i Danmark er sendt til Rumænien, så er enkelte rumænere efterlyst for kriminalitet begået i hjemlandet blevet udleveret.

Det halter med regeringens mål om at få sendt kriminelle rumænere fra danske fængsler til afsoning i hjemlandet. Dybt kritisabelt, mener S.