Tyskland er på mange måder et museum
Brev fra Berlin
Tyskland er jo EU’S største land med den tungeste økonomi og en stolt tradition for at opfinde stort og småt – fra trykpressen over den elektriske pære til bilen, aspirinpillen, kaffefiltret, tandpastaen og termokanden.
Man kunne derfor tro, at Tyskland var et topmoderne samfund, altid med på det nyeste og med en glubende appetit på reformer. Intet kunne være mindre sandt.
Man behøver ikke at have boet i forbundsrepublikken længe, før man opdager, at det på mange måder er et frilandsmuseum, når det gælder måder og strukturer at forvalte et samfund på. Har man, som denne skribent, været her i snart en snes år, vænner man sig til det og holder op med at skænke det en tanke – indtil man bevæger sig til lande lande, herunder Danmark. Så er det ikke til at overse kontrasten.
For at begynde med det positive: De klassiske dyder er i orden. Sundhedsvæsenet er i top. Politiet kommer, når man kalder, og ses over alt i bybilledet samt på landet. Postvæsenet fungerer upåklageligt; et brev sendt fra Berlin udbringes i reglen i München næste dag, formedelst godt fem kr. i porto.
Problemerne opstår med ting, der er opfundet kort før det 21. århundrede. Mobiltelefonen, eksempelvis. Den, der skriver disse linjer, bor midt i Berlin, men kan ikke bruge den trådløse, fordi modtagelsen er elendig. Tysklands økonomiminister Peter Altmaier afslørede for nylig, at han ikke længere lader samtaler fra udenlandske kolleger stille igennem til sin bil, fordi der er så mange huller i mobildækningen. Forbindelsen brydes ustandselig. Det er, sagde han, »totalt pinligt«.
Altmaier er usædvanlig på den måde, at han længe har påpeget, at Tyskland på mobilområdet halter efter f.eks. Bulgarien og Rumænien. Hans kollega, forskningsminister Anja Karliczek, erklærede forleden, at gode mobil- og internetforbindelser ikke er nødvendige »ved hver mælkejunge«; det blev dog selv kolleger fra hendes borgerlige CDU for meget, de protesterede, det gjorde også landboorganisationerne.
Det er langtfra kun mobilnettet, der er forældet. Det ellers fremragende sygehusvæsen kommunikerer i stort omfang ved hjælp af fax, og patientdata udveksles med cd-rom. Internettet betragtes mange steder med skepsis.
Det samme gælder kreditkort. Det er blevet bedre den seneste halve snes år, men tyskere på visit i Danmark kan stadig undres over, at man kan betale med kort eller trådløst ved en pølsevogn.
Digitalisering er stadig et fremmedord i det offentlige, adresseændringer til folkeregistret finder sted ved personligt fremmøde, og det kan vare uger, før man kan få en aftale. Regeringen har sagt, at nu skal der ske noget, men det har man sagt i en evighed.
Det er, som om innovation og opfindertrang gik i stå for omkring et halvt århundrede siden. Bilindustrien sværger fortsat til forbrændingsmotoren og snyder med dieseldata uden derefter at holde forbrugere skadesløse af eget initiativ. Store planer for klimaet kan ikke hænge sammen, og befolkningen er imod stort set alle andre energiformer. Tyskland er et konservativt land, hvilket er en glæde i mange henseender. Men i den daglige trummerum kan det være en prøvelse.
Der er meget at glæde sig over ved at bo i Berlin. Men hvis man vil være lidt moderne, er der problemer. Tyskere på visit i Danmark kan stadig undres over, at man kan betale med kort eller trådløst ved en pølsevogn.