ÅRET DER GIK

9. JANUAR

Statsminister Lars Løkke Rasmussen aflyser de simultane forhandlinger om skattereform og udlændingepolitik. Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, beklager partiets håndtering af skattereformen, hvor partiet havde ført an med ultimative krav og regeringstrusler. »UNDSKYLD! Det er 100 pct. og ene og alene mit ansvar,« skriver han på Facebook.

Regeringen og DF enes om en skattereform. Indtil 2025 bruges cirka 5 mia. kr. på at lette skatten. Herunder via et nyt jobfradrag og et ekstra fradrag på indbetaling til pension. En Hk’er på mindsteløn under 50 år, som regeringen selv har fremhævet som målgruppe, får, hvad der svarer til 150 kr. pr måned i skattelettelse.

1. MARTS

Regeringen fremlægger sit udspil til en omfattende ghettopakke. Udspillet lægger op til nedrivning og omdannelse af flere boligområder, og der skal stilles særlige krav til beboerne. Udspillet ender senere i bred politisk aftale.

16. MARTS

Regeringen og DF enes om en økonomisk ramme for det kommende medieforlig, der betyder, at DR skal skæres markant ned. 20 pct. skal spares over fem år.

29. APRIL

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) varsler 7. marts omfattende lockout på statslige arbejdspladser. Udsigten til en storkonflikt rykker nærmere. Efter intenst forhandlingsdrama i forligsinstitutionen lander overenskomstaftalerne dog 29. april.

1. MAJ

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) forlader dansk politik. Også miljøog fødevareminister Esben Lunde Larsen stempler ud. Rokaden giver plads til Jakob Ellemann-jensen (V) og Tommy Ahlers (V) på ministerholdet.

4. JUNI

Op til grundlovsdag meddeler Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at hun styrer efter en ren S-regering efter valget. Dermed bryder hun mange års regeringsparløb med De Radikale.

26. JUNI

Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, bringer sig selv i spil som statsministerkandidat. Han siger samtidig, at han vil trække partiets mandater ud af ligningen efter valget, hvis han ikke selv kan blive statsminister. Dermed kan Løkke få mulighed for at danne regering, hvis S ikke har flertal uden Alternativet.

29. JUNI

Et bredt flertal enes om nyt energiforlig, der bl.a. indebærer tre nye havvindmølleparker.

15. AUGUST

Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, siger, at hun også vil være statsminister. Hun truer modsat Å dog ikke med at pege på Løkke Rasmussen.

1. SEPTEMBER

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) foreslår, at det skal være obligatorisk at trykke hånd ved en kommunal ceremoni for at blive dansk statsborger. Forslaget er upopulært blandt borgmestre, og Socialdemokratiet går imod.

2. OKTOBER

Statsministeren bebuder i sin åbningstale i Folketinget, at regeringen vil have 1 mio. elbiler i Danmark i 2030. En uge senere fremlægger regeringen sit luft- og klimaudspil, som kritiseres for manglende finansiering af målsætningerne.

30. NOVEMBER

Regeringen enes efter lange forhandlinger med DF om en finanslovsaftale for 2019. Aftalen indebærer også en aftale om udlændingestramninger, der skal fokusere på hjemsendelse af flygtninge, når der bliver fred i de pågældendes hjemlande. Ifølge aftalen skal der også etableres et udrejsecenter på den øde ø Lindholm.

6. DECEMBER

Efter interne uenigheder i regeringen og med DF beslutter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv at rejse til Marokko for at repræsentere den danske tilslutning til FN’S såkaldte migrantpagt.