Nu rammer ghettoplanen: »Stemningen herude er da ad Pommern til«

Kommuner og boligforeninger har indleveret deres planer for, hvordan de 15 mest udsatte boligområder i Danmark kan ændres fundamentalt. I Esbjerg skal 116 boliger rives ned, og det vækker bekymring hos en beboerformand, der tvivler på, at nedrivning og fr

ai Nielsen kender boligområdet Stengårdsvej i Esbjerg som sin egen bukselomme. Her har han i boet 34 år. I den samme lejlighed på 1. sal, midtfor.

Men snart skal den 78-årige beboerformand for Stengårdsvejs afdeling 14 flytte – mod sin vilje. Hans lejlighed er nemlig en af de 116 almene boliger, der skal rives ned for at imødekomme kravene i den ghettoplan, som Folketinget vedtog i december.

»Stemningen herude er da ad Pommern til. Der er mange, som kommer til mig og spørger hvordan og hvornår, og så må jeg sige, at det ved vi ikke. De siger jo, at vi skal til at flytte ud sidst på året. Nu må vi vente og se,« siger Kai Nielsen med henvisning til Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungbo, der i fællesskab står bag planen for boligområdet.

Den 1. juni skulle Stengårdsvej og 14 boligområder, der har været mindst fire år på regeringens såkaldte ghettoliste, til Transport- Bygnings- og Boligministeriet aflevere en »udviklingsplan«, der viser, hvordan man vil opfylde ghettoplanens helt centrale krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til maksimalt 40 pct. i 2030.

På Stengårdsvej og i de fleste andre af de 15 boligområder er andelen i dag tæt på 100 pct.

Udviklingsplanen for Stengårdsvej betyder konkret, at 75 almene boliger fordelt på områdets to sydligste boligblokke skal rives ned frem mod 2022. Andre 41 boliger er planlagt til nedrivning efter 2025.

Kai Nielsen anerkender, at Stengårdsvej har sine udfordringer. Cirka halvdelen af beboerne er uden arbejde, 80 pct. har alene en grundskoleuddannelse, og beboerne har flere domme for kriminalitet i bagagen end andre danskere.

»Men der må findes en anden måde end ligefrem at brække 75 lejligheder ned. Mange af dem, der bor i dem, går da med rollator – så det er da ikke dem, som laver balladen. Men det er nok det nemmeste at få genhuset dem hernede,« siger Kai Nielsen.

Et puslespil

Netop genhusning af de beboere, som i de kommende år skal flytte, er en af de store opgaver, der nu skal løses i Esbjerg.

»Der er overhængende risiko for at skabe nye ghettoområder nord og syd for Stengårdsvej, hvis de berørte beboere ikke genhuses bredt i kommunen,« lyder det i den udviklingsplan, som kommunen og boligforeningen har lavet.

Ifølge Peter Sandager, direktør i boligforeningen Ungdomsbo, der administrerer de almene boliger på Stengårdsvej, er løsningen en omhyggelig fordeling af de beboere, der nu skal findes en ny lejlighed til.

En del – særligt ældre beboere – kan genhuses på Stengårdsvej, forventer han. Men eksempelvis vil kontanthjælpsmodtagere grundet kravene i ghettoplanen ikke have mulighed for at flytte ind et andet sted i boligområdet. De skal fordeles rundt i byen. Helst på en måde, hvor de ikke bidrager til

INDBLIK

at sende andre boligområder ind på den ghettoliste, der er omdrejningspunktet for hele ghettopakken.

Fire år på listen medfører kravet om maksimalt 40 pct. almene familieboliger. For at undgå, at det rammer andre boligområder i Esbjerg, skal alle beboere, der genhuses, »screenes« for, hvordan de påvirker kriterierne om job, uddannelse, etnisk baggrund og kriminalitet, der afgør, om et boligområde er på ghettolisten.

Screeningen skal skabe »et overblik over, hvilke boligområder der p.t. kan rumme et antal udsatte familier uden at komme på listen over udsatte boligområder,« som det står i udviklingsplanen.

»Jeg vurderer ikke, at genhusningen vil give os nogen problemer, for det kan vi håndholdt styre. Der, vi ser udfordringen, er mere de flytninger til og fra et boligområde, der går under radaren. Her er en reel risiko, for det kan være få personer, der afgør, om et boligområde er inde eller ude af ghettolisten. Der skal ikke ret meget uopmærksomhed til, før problemet flytter et andet sted hen,« siger Peter Sandager.

Han bekræfter, at beboerne, der nu skal flytte, er »berørte« af situationen, men tilføjer, at planen er endt bedre, end boligforeningen frygtede.

»Vi har reduceret antallet af nedrevne boliger meget. Udgangspunktet var meget værre,« siger han, med henvisning til at Stengårdsvej opfylder ghettoplanens krav ved en kombination af nedrivning, nybyggeri af ca. 200 boliger og ommærkning af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger.

Vandsengseffekten

Rikke Skovgaard, ph.d. og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, bekræfter bekymringen i Esbjerg. Ifølge hende er det en oplagt risiko ved ghettoplanen, at ressourcesvage beboere, der tvinges til at flytte, vil koncentrere sig i nye boligområder.

Hun har kigget på erfaringer fra bl.a. Holland, hvor man har forsøgt at ændre kursen for udsatte boligområder ved bl.a. at rive boliger ned. Her ses en tendens, som kalder »vandsengseffekten« – med henvisning til det forhold, at når en person lægger sig i en vandseng, så rykker vandet fra den ene side af sengen til den anden.

»Du tvinger nogle til at flytte, fordi deres bolig skal sælges eller rives ned, men der er en tendens til, at beboerne koncentrerer sig i et nyt område, der ligner det, som de kom fra.« siger hun.

Forskeren ser mere perspektiv i ghettopakkens krav om, at alle børn i udsatte boligområder skal gå i daginstitution for at få et godt dansk.

En anden erfaring fra udlandet er, at det kan være svært at ”styre” den positive udvikling i de boligområder, som man vil gøre mere socialt balancerede.

»Men man kan ende med at gå fra en ensartet beboersammensætning af ressourcesvage til en ensartet sammensætning af ressourcestærke. Idéen om, at du kan skabe et socialt miks, dør lidt undervejs, fordi det bliver så attraktivt at bo der, at de ressourcesvage på sigt ender med at ryge helt ud,« siger Rikke Skovgaard.

Som eksempel nævner hun, at de ca. 6.000 nye boliger, som ifølge udviklingsplanerne skal opføres i de 15 boligområder de kommende år, vil være svært tilgængelige for udsatte borgere. Nogle nye boliger vil være private og have en højere husleje, mens ventelisterne til de almene boliger vil blive længere, fordi ressourcestærke familier også vil skrive sig op.

Flere ghettoer slap billigere

Konsekvenserne af ghettoplan ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”, som blev præsenteret og vedtaget under Vlak-regeringen med opbakning fra DF, S og SF, har været omdiskuteret, siden planen blev fremlagt i marts 2018.

Kritikere advarede mod massive nedrivninger, mens fortalere mente, at der var tale om en skræmmekampagne.

Dykker man ned i tallene i de 15 udviklingsplaner, som er det aktuelle bud på ghettopakkens konsekvenser, viser der sig et nuanceret billede.

I alt skal 3.238 boliger rives ned – heraf var ca. 1.000 i mere eller mindre grad planlagt i forvejen. Det gælder for eksempel nedrivning af ca. 200 boliger i Taastrupgaard i Høje Taastrup. Og de 600 nedrivninger i Gellerupparken i Aarhus er en overbygning på en omfattende helhedsplan, hvis første skridt blev taget for år tilbage.

Og hvor der i nogle af de mest omtalte ghettoområder som Vollsmose i Odense og Bispehaven i Aarhus er tale om et markant antal nedrivninger, er en stribe mindre boligområder uden for de store byer sluppet billigere. Det gælder for eksempel Sundparken i Horsens, der ikke planlægger at rive ned. I Munkebo i Kolding skal blot 36 af 561 boliger væltes. Det skyldes blandt andet en række dispensationsmuligheder, hvor små boligområder kunne få et blødere krav om omdannelse af boligmassen.

Et af de boligområder, der fik dispensation, er Finlandsparken i Vejle. Her skal blot 23 boliger omdannes til ældreboliger. Resten af de eksisterende ca. 500 boliger vil være uberørt. Frem for at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct., som det er kravet for »hårde ghettoer« generelt, skal Finlandsparken kun nedbringe andelen til 68 pct.

»Jeg er glad for, at vi slap for de her meget rigide regler. Det havde været rigtig ærgerligt, hvis vi skulle til at rive gode boliger ned,« siger Vejle-borgmester Jens Ejner Christensen (V), der fortæller, at Finlandsparken inden for de senere år har været gennem et renoveringsprojekt for flere hundrede mio. kr.

Beboerformand krydser fingre

Tilbage på Stengårdsvej håber Kai Nielsen nu, at han kan blive genhuset et andet sted i boligområdet, der ligger i det østlige Esbjerg tæt på grønne områder.

»Jeg er født inde i Esbjerg by og har boet rundtomkring, men herude er der frit. Vi har det virkelig godt herude. Jeg ved da godt, at der har været lidt ballade, men er der ikke altid det de steder, hvor der bor mange mennesker?« spørger han.

Kai Nielsen mener, at det er fint, at der bliver gjort en indsats mod sociale problemer i boligområder som Stengårdsvej, men han mener ikke, at nedrivning og flytning af beboerne er vejen frem.

Han nævner boligområdet Kvaglund, der ligger blot 1,5 km nord for Kai Nielsen bolig på Stengårdsvej.

»Jeg er bange for, at problemerne bare flytter over til nogle andre. Hvad med Kvaglund? Hvis der kommer for mange derud, ryger de i farezonen til at blive et ghettoområde,« siger Kai Nielsen.