Myggeplage i Danmark: Derfor kan sommeren 2019 blive slem
Der er i de seneste uger målt dobbelt så mange myggestik som normalt. Helt præcist er der på opsatte målestationer i Danmark målt 70 myggestik pr. døgn (et mål for antallet af myg, der stikker mennesker). I fjor toppede kurven i begyndelsen af juni med knap 30 stik pr. døgn.
Det fremgår af hjemmesiden myggetal.dk, som DTU Veterinærinstituttet og Miljø- og Fødevareministeriet står bag.
Dermed tegner 2019 sig allerede nu for det med afstand højeste antal målte stikmyg i databasen, som går tilbage til 2011.
Thomas Pape, insektforsker ved Statens Naturhistoriske Museum, ser en reel myggeplage ramme landet denne sommer. Og en del af forklaringen skal findes i 2018.
»Vi har ikke ressourcer til at måle antallet af myg, der findes. Men vi får mange henvendelser fra publikum. Mange ringer ind og siger, at der er mange myg i haven, og spørger, om det er usædvanligt. Folk fortæller, at der er usædvanligt mange myg. Og det er der en god forklaring på,« siger han og tilføjer:
»Vi havde den meget tørre sommer sidste år. Der var næsten ingen myg, hvad der var dejligt for de fleste. Men når der er meget tørt, og pytter rundt i skovene tørrer ud, er der myggeæg, som venter med at blive klækket.«
Arven efter 2018
For at myggeæg klækkes, skal de praktisk talt oversvømmes, forklarer Thomas Pape. Får de ikke den nødvendige stimulans, kan æggene i stedet udsætte klækningen til næste år, hvis forholdene da er til det. I den forstand skete der i 2018 en ophobning af æg, forklarer Thomas Pape.
»Vi havde en relativt kølig maj. Det har forsinket klækningen af myggelarverne og har gjort, at klækningen har været stejlere i juni. De to ting tilsammen gør, at vi lige nu har mange myg,« siger han og forventer et myggeår langt over det, vi er vant til.
»Vi har rigeligt med nedbør, så alt tyder på, at det vil fortsætte med at være en god myggesæson. God for myggene, dårlig for os.«
Al den snak om myg, klækning og plager rejser et naturligt spørgsmål: Hvad stiller vi op, når rødvin og selskab på terrassen kalder? Mange af husrådene er formentlig kendt stof for de fleste.
»Noget af det vigtigste, man kan gøre, er at vælge en fornuftig påklædning. Lange ærmer og løst tøj. Jo mere ens tøj strammer over huden, jo lettere kan myg finde steder at stikke gennem tøjet,« siger Thomas Pape.
»Og så kan man i nogen grad vælge sin adfærd. Man er mest udsat for myggestik i de sene eftermiddagstimer og de tidlige aftentimer, og man kan prøve at sidde steder, hvor det lufter lidt. Myg er ikke kraftige flyvere, så de kan godt blive blæst væk.«
Røgelse, mobilapps og andre nyskabelser skal man ikke have store forventninger til, konstaterer insektforskeren.
Ingen fare på færde
Der findes i Danmark 30 arter af myg, som stikker mennesker. Nogle yngler i skove, andre ved stranden. Og så er der husmyggene, der eksempelvis klækkes i regnvandsbeholdere. Vil man stække dem, kan man med fordel dække det opsamlede regnvand til og derved reducere myggenes adgang.
Men i sidste ende kan man også arbejde med sin anskuelse af hele det danske økosystem, den mangfoldige natur. Man kan ganske enkelt acceptere myg og deres små, røde og kløende bivirkninger som en del af tilværelsen, mener Thomas Pape.
»Man kan jo affinde sig med, at noget af naturen stikker, kradser og bider lidt, hvis den skal være mangfoldig. Det er også med til at bygge en respekt op om naturen, at der er lidt saft og kraft i den. Myg er smadderirriterende lokalt for os, men myggen er også en fantastisk skabning,« siger Thomas Pape.
Samtidig peger han på, at myg i Danmark stort set er uskadelige – modsat andre steder i verden.
»På den måde er vi et smørhul. Vi har også malariamyg i Danmark, som trives i bedste velgående. Men vi har ikke sygdommen i Danmark, og så er der ingen fare ved at have myggen,« siger han og konstaterer, at vi også er forskånet for den dødelige denguevirus.
»Dengue kræver tropiske forhold. For mig at se er det nok en af de mest skræmmende myggebårne sygdomme. Dengue er meget værre end malaria. Den er meget sværere at have med at gøre som en virus.«
De seneste uger har budt på over dobbelt så mange stikmyg som normalt. Den varme sommer i 2018 får en del af skylden.
»Ja, helt klart. Det er standardvarer. De kan variere i kvalitet, men ikke så meget som prisen indikerer,« siger hun og opfordrer forbrugere til selv at smage og teste, om de billige økologiske varer er lige så gode som de dyre.
Danskerne er det folkefærd i verden, der bruger den største del af indkøbsbudgettet på økologiske varer. Når en dansker bruger 100 kr. på dagligvarer, går de 11,50 kr. til økologi.
Til sammenligning er det godt 9 kr. i Sverige og under 2 kr. i England.
Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, siger, at økotallene fra Danmark dækker over vidt forskellige indkøbsmønstre.
11 pct. af danskerne bruger således næsten halvdelen af deres madbudget på økologiske varer, mens hovedparten af danskerne køber økologi lejlighedsvist eller inden for bestemte varegrupper.
Blandt de varer, som har den største økologiske markedsandel, er gulerødder, havregryn og mælk. Til sammenligning er kylling og kødprodukter helt i bund, viser et markedsnotat fra Økologisk Landsforening.
Økovarer som lokkemad
Prissammenligningens gennemsnitlige prisfald på økovarer er drastisk, mener Per Østergaard Jacobsen, der er ekspert i detailhandel og ekstern lektor på CBS, Copenhagen Business School. Han peger på flere forklaringer.
»Økologi er ikke længere en nicheting. Der er stordriftsfordele, som giver lavere priser. Samtidig er økologi blevet et trækplaster for supermarkederne. Danskerne er bevidste om, hvad de spiser, og det slår igennem i supermarkederne, der må følge tendensen,« forklarer han og fortsætter:
»I gamle dage brugte man tilbud på øl og smør til at lokke kunder i butikken. I dag trækker tilbud på de økologiske varer kunder til.«