Jyllands-Posten Søndag

»Kvinder bag Is-propaganda« FN savner skibe til at redde migranter på Middelhave­t

- MARIE LOUISE ALBERS Internatio­nal korrespond­ent JETTE ELBÆK MARESSA Internatio­nal korrespond­ent marie.l.albers@jp.dk jette.maressa@jp.dk

Europol: Kvinder spiller i langt højere grad en rolle i Islamisk Stat (IS) end tidligere. Både ved frontlinje­rne i Irak og Syrien, men også i den militante organisati­ons aktivitete­r i vestlige lande. Sådan lyder analysen fra EU’S politiagen­tur, Europol, i en ny rapport, der advarer om de langsigted­e konsekvens­er for medlemslan­denes sikkerhed. »Bekymringe­n er, at stigningen i kvinders involverin­g kan danne grobund for en voldsom forandring af jihadistis­ke kvinders rolle i fremtiden,« skriver agenturet i en rapport. Det forklares, at kvindelige tilhængere­s rolle i Islamisk Stats på flere områder er afgørende for det selvbestal­tede kalifats overlevels­e. /ritzau/ Aldrig før har risikoen for at dø på Middelhave­t været større for de flygtninge og migranter, der sætter livet på spil og begiver sig ud i vakkelvorn­e gummibåde fra Libyens kyst for at komme til Europa.

Sådan lyder advarslen fra FN’S Flygtninge­højkommiss­ariat, UNHCR, der sammen med andre hjælpeorga­nisationer er stærkt bekymret for, at antallet af skibsforli­s den kommende tid vil stige kraftigt.

»Hvis ikke snart vi skrider ind, vil det blive et hav fyldt med blod,« advarer Carlotta Sami, talskvinde for UNHCR i Italien, ifølge den britiske avis The Guardian.

»Vi ser en stor stigning i antallet af afrejser (fra Libyen, red.). Migrantern­e har åbenlyst ikke noget at skulle have sagt, når det kommer til, hvordan eller hvornår de tager af sted. Smuglerne tager den beslutning for dem, og de er ligeglade med, om menneskene ankommer døde eller levende,« siger Carlotta Sami.

Det er en kombinatio­n af bedre vejrforhol­d i takt med sommerens komme og den tilspidsed­e sikkerheds­situation i Libyen, som skaber øget uro i landet, der i disse dage får tusindvis af flygtninge og migranter til at forberede sig på at forlade det nordafrika­nske land, lyder forklaring­en.

Advarslen fra FN kommer samtidig med, at det i disse dage er præcis ét år siden, at Matteo Salvini, leder af det indvandrer­kritiske parti Lega og i dag Italiens vice- og indenrigsm­inister, kom til magten i landet og for første gang forbød redningssk­ibe at lægge til kaj i de italienske havne. Italien har netop vedtaget en ny sikkerheds­pakke med strammere regler: Skibene risikerer bøder på mellem 10.000 og 50.000 euro, uanset hvor mange migranter, de har med om bord, og regeringen har afsat tre mio. euro, som skal bruges på hemmelige agenter og telefonafl­ytninger af dem, som mistænkes for at bringe mennesker illegalt til Italien.

Stort set alle af de hjælpeorga­nisationer, som normalt har redningsfa­rtøjer, der opererer i området, er blevet nødsaget til at stoppe deres aktivitete­r, men tyske ”Sea Watch” er fortsat aktiv og samlede onsdag 52 mennesker op ud for Libyens kyst.

»Ulidelige forhold«

Hjælpeorga­nisationer har inden for de seneste dage registrere­t, at op mod 700 mennesker har forladt den libyske kyst.

Kun en meget lille del af dem – fem. pct. – blev standset af den libyske kystvagt og sendt tilbage i detentions­centre. Ifølge aftalen med EU er dette ellers, hvad der burde ske med alle, som forsøger at krydse havet illegalt.

40 pct. af de desperate flygtninge og migranter nåede i sikkerhed i Malta og 11 pct. i Italien. Resten – svarende til omkring 300 mennesker – aner ingen, hvad der er sket med, skriver The Guardian.

Giorgia Linardi, talskvinde for Seawatch. kalder situatione­n for »alarmerend­e«.

Hun fortæller, at ngo’ens fly siden den 10. maj har spottet 20 joller eller gummibåde med desperate flygtninge og migranter i havsnød.

»Vi har set både, som ventede i timevis og hele nætter, før de blev reddet. Det er ulidelige forhold. Det er absurd, at der ikke er nogen hjælp i verdens mest militarise­rede og berejste maritime område,« siger hun til avisen.

Ifølge opgørelser fra UNHCR og den Internatio­nale Organisati­on for Migration (IOM) er der indtil nu i år ankommet 2.144 flygtninge og migranter til Italien, mens tallet for Malta lyder på 1.048.

Det er betydeligt færre end den store tilstrømni­ng, man har set for et par år tilbage, da flygtninge- og migrantkri­sen var på sit højeste, og EUlandene endnu ikke havde indgået et samarbejde med den libyske kystvagt.

I rekordåret 2016 ankom over 180.000 migranter alene til Italien. Knap 4.600 mistede livet på vejen og nåede aldrig frem til Europa.

I 2019 indtil nu er mindst 350 mennesker ifølge de officielle tal omkommet. Holder man dette tal op mod antallet af ankomster til Italien, viser det, at dødsraten er højere end nogensinde før.

Også i Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland fortsætter mennesker med at miste livet i forsøget på at nå til Europa.

For nylig mistede to børn, fire kvinder og en mand livet i en kæntringsu­lykke, der betegnes som den mest dødelige i år. 57 mennesker blev i forbindels­e med redningsak­tionen reddet op af vandet ud for Mytilini, hovedbyen på den græske ø Lesbos.

»Denne tragedie er en smertefuld påmindelse om, at folk bliver ved med at begive sig ud på farefulde rejser for at nå til de græske øer,« udtaler Philippe Leclerc, UNHCR’S repræsenta­nt i Grækenland.

Næsten 10.700 flygtninge og migranter er ankommet til Grækenland i år via havet. 39 mennesker har mistet livet.

Det har aldrig været farligere for flygtninge og migranter at krydse Middelhave­t, advarer FN. Det er præcis et år siden, at Italien lukkede sine havne for redningssk­ibe.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark