Da sikkerhedstjenesten ringede på Trumps demokratiske udfordrere må nu enten svømme eller drukne

En formiddag i april ringede en korpulent herre på døren og spurgte efter min mand, Flemming.

»Vi vil gerne have ham ind til en samtale,« sagde han. »Han har ansøgt om et kørekort.«

Ja, det var sådan set flere måneder siden. Men en samtale…? Med hvem?

»Med kaptajn Ali Amin fra Den Nationale Sikkerhedstjeneste.«

Jeg mærkede en kold rislen ned ad ryggen. Sikkerhedstjenesterne her til lands har ikke ligefrem ry for at være serviceorganer, og frygtelige scener fra forhørslokaler fór gennem mit hoved.

Flemming var ikke hjemme, så jeg bad om et telefonnummer, han kunne ringe til.

januar, da Flemming mistede sit danske kørekort på vej til Danmark. Efter at politiet havde sendt ham til Borgerservice, som sendte ham til ambassaden i Kairo, fik han at vide, at reglerne er ændret: Nu kan man – som omtalt i korrespondentbrevet fra min kollega i Singapore for et par uger siden – kun få et nyt kørekort, hvis man har fast bopæl i Danmark.

Det har vi ikke haft i mange år. Så hvad stiller man op, hvis man vil køre bil i Danmark?

Man får et egyptisk kørekort. Som man så kan bruge til at få et internationalt kørekort.

En lang og forhindringsfyldt rejse begyndte.

Først skulle der skaffes erklæringer fra det danske politi og fra ambassaden i Kairo, der attesterer, at Flemming har lov at køre bil, og at han kan læse og skrive. Efter at politiets erklæring var blevet behørigt oversat til arabisk af et officielt bureau, blev begge erklæringer afleveret på et trafikkontor.

Her fik han at vide, at de også skulle stemples og underskrives af det egyptiske udenrigsministerium. Desuden skulle der en helbredsattest og en synstest til.

Da han vendte tilbage med det hele i slutningen af februar, blev han sendt videre til et andet trafikkontor, som sagde, at nu var alt sådan set o.k. – altså lige bortset fra at han manglede en sikkerhedsgodkendelse fra Den Nationale Sikkerhedstjeneste. Det kunne godt tage et par uger.

Her er vi så tilbage ved den korpulente herre, som ringede på døren i april.

Næste dag kl. 12 mødte Flemming op til samtalen med kaptajn Ali Amin, og efter ca. en time i et lille, mørkt venteværelse sammen med seks-syv andre – et par af dem iført håndjern – blev han kaldt ind.

Samtalen varede i ca. 40 minutter. Mens Ali Amin ville vide, hvad Flemming lavede som fotojournalist, hvordan han indhentede oplysninger osv., forsøgte Flemming at snakke om alt muligt andet.

Til sidst lovede Ali Amin, at godkendelsen ville ligge klar efter 10 dage.

Der gik 23 dage. Og vi åndede lettet op, for nu skulle alt omsider være i orden.

Men nej. Lægeerklæringerne fra de private klinikker var ikke gyldige, så der skulle skaffes nogle

Og så var der desværre kun fem måneder tilbage af Flemmings opholdstilladelse. Der skulle være mindst seks måneder for at få et kørekort.

En ny opholdstilladelse kræver en godkendelse fra Den Statslige Informationsservice, som man afleverer i et labyrintisk bureaukratipalads, kaldet Mugamma, på Tahrirpladsen i Kairos Centrum.

På Mugamma lovede de, at en ny opholdstilladelse ville ligge klar den 13. juni. Men desværre…

Nu siger de, at den formentlig kommer i næste uge. Der er otte måneder til det første primærvalg i USA’S lange valgkamp, men i det demokratiske kandidatfelt breder der sig allerede en stemning af panik før lukketid.

»Det er en situation som i ”Hunger Games”,« sagde senator Amy Klobuchar, en af kandidaterne, til amerikanske medier med henvisning til det udskilningsløb til døden, som er temaet i den dystopiske fremtidsfilm.

Det er et rekordstort felt med 24 kandidater, der søger nomineringen som det demokratiske partis kandidat i 2020, og kampen om opmærksomheden er intens.

Med tidligere vicepræsident Joe Biden klart i spidsen i alle meningsmålinger handler det aktuelt i høj grad om at lægge luft til den midtsøgende favorit.

»De bliver nødt til at markere kontrasten. Hvis de er enige i alt, hvad han siger, så har de jo ikke en chance, vel?« siger Jeremy Dumkrieger, demokratisk partiaktivist i den vigtige stat Iowa, til dagbladet Washington Post.

Kun fire-fem af kandidaterne har væsentlig opbakning i vælgerkorpset ifølge meningsmålingerne, mens en håndfuld af dem roligt kan spadsere op og ned ad Pennsylvania Avenue i Washington uden at blive genkendt.

Ud over Biden er det på partiets venstrefløj senatorerne Bernie Sanders og Elizabeth Warren, der ligger bedst til, mens to yngre bud, senator Kamala Harris og borgmester Pete Buttigieg, også har pæn opbakning.

Men selv om der er otte måneder til de første styrkeprøver, opstillingsmøderne i Iowa og primærvalget i New Hampshire og 17 måneder til selve valget i november 2020, kan de kommende dage sætte gang i udskilningsløbet.

Den første hurdle

For den første virkelige hurdle for udfordrerne kommer om mindre end to uger, når de indledende tv-transmitterede debatter blandt demokraterne ruller over skærmene på amerikansk tv.

Ganske vist afholder man debatterne over to aftener for at få et stort antal kandidater repræsenteret, men der er kun i alt 20 pladser på scenen i Miami i Florida, og det betyder, at fire af de håbefulde i første omgang er landet ude i den kolde sne.

Kravet til at sikre sig en plads til de første tv-debatter – den i juni og endnu en i juli – er, at man skal have modtaget kampagnebidrag fra mindst 65.000 bidragydere spredt over 20 stater og mindst 1 pct. opbakning i mindst tre anerkendte meningsmålinger.

Jagten på pengene

Når debatterne fortsætter til efteråret, bliver kravet til både bidrag og opbakning i målingerne fordoblet.

»Folk bliver nødt til at vise, at de gør fremskridt, og de, som gør det, forbliver på scenen til debatterne,« sagde formanden for Det Demokratiske Parti, Tom Perez, til nyhedstjenesten The Hill.

Noget, der for alvor kan skabe luft i et felt, tætpakket som en metrovogn i myldretiden, er problemer med at rejse tilstrækkelige midler.

For nok er medieopmærksomhed vigtig, men hvis der ikke er penge til at drive kampagne for, slutter festen hurtigt.

Det er en dyr fornøjelse at finansiere kampagnestabe i en stribe amerikanske stater i månedsvis – og bagefter skal den heldige vinder så finde midler til at drive kampagne i 50 stater frem mod november 2020.

Præsident Donald Trump, der er storfavorit til at sikre sig den republikanske nominering, har allerede indsamlet over 1 mia. kr. til sin kampagne.

I forhold til Demokraterne vil alle iagttagere fokusere på tallene for, hvad kandidaterne har indsamlet i andet kvartal. Tallene bliver offentliggjort ved udgangen af denne måned.

Her vil det stå klart, hvilke navne der rent faktisk formår at rejse penge, og hvilke der sakker agterud.

»Hvis der er en nedgang, i forhold til hvad de har indsamlet tidligere, vil det være et tegn, der afslører, at de har problemer,« sagde Ami Copeland, der tidligere har været med til at styre Barack Obama-kampagnens finanser, til Washington Post.

Som udlandsdansker er man ilde stedt, hvis man mister sit kørekort. Jyllands-postens korrespondent Brev fra Kairo Sammen med seks-syv andre – et par af dem iført håndjern – blev han kaldt ind. lige. statsTv-debatter og pengebidrag er afgørende i et intenst kapløb mellem 24 demokratiske præsidentkandidater