JUSSI ADLER-OLSEN ANBEFALER
Carsten Jensens ”Hovedspringere” (»Hold da kæft, den mand er koncis, velbegavet, har en mening om alting, som han har ret til at have, og jeg elsker det, han laver. Det er anden gang, jeg læser den. Det er bare godt.«)
Erlend Loes ”Volvo Lastvagnar” (»Jeg elsker absurd litteratur vildt. Hvis jeg kan finde en ny romanforfatter, som er fuldstændig skæv i kraniet, som Erlend Loe, der bare … bryder alle konventioner inden for litteratur og siger: ”Det, jeg skriver lige nu, er altså ikke inde i romanen, det er bare noget, jeg lige kom i tanke om, jeg lige skulle skrive ned, det kan være, jeg sletter det senere.” Han delagtiggør mig i sin proces og sådan. Fedt!«)
Peter Bichsels ”Eigentlich möchte Frau Blum den Milchmann kennenlernen” (»Fandens godt. Alt hvad han laver.«)
Det skal du se:
”Killing Eve” (HBO Nordic) ”The Handmaid’s Tale” (HBO Nordic) ”Chernobyl” (HBO Nordic) ”Dexter” (HBO Nordic) ”Suits” (Netflix) færdigt. Nu har det været tilrettelagt siden 2005, og jeg ved, hvad der skal ske. Jeg kan ikke huske, at jeg før har opgivet noget projekt, medmindre jeg blev tvunget til det. Så det ville selvfølgelig have været forkert. Jeg ville bare ønske, jeg var færdig nu, altså.«
Jussi Adler-olsen lægger hånden under brystet og advarer om, at han skal rense luftvejene. Han har hostet et ribben løs efter to uger med influenza, siger han.
Han har også smadret fedtpuden i sin ene hæl ved at motionere rundt i sandaler på den militære øvelsesbane, han har anlagt ved sit sommerhus. Han har bedt lægerne fikse fedtklumpen, men det kan de ikke. Heller ikke dem i Barcelona. Og så er der hans ustabile sukkertal. Han døjer ligesom sin far, der var psykiatrisk overlæge, med type 2-diabetes.
»Ja, for fanden,« siger han.
»Jeg har haft kræft to gange for en del år tilbage. Jeg er blevet helbredt fuldstændig radikalt. Jeg er rask. Men udfordret.«
Det vigtigste og største sker til august
Han hoster skrøbeligheden af sig og ligner sig selv. Skiftevis bestemt og lattermild.
Så fortæller han, at der venter læserne én – måske to – selvstændige bøger efter Afdeling Q. Hvis han gider. Og hvis hans hustru gider.
Hans ene såkaldte stand alone ligger ufærdig i skrivebordsskuffen. Han har arbejdet på den i ny og næ i 10 år. Den tager udgangspunkt i Kina. Det er også en thriller. »Mit livsværk hedder Kes. Det er min søn. Og mit livsværk er, at jeg har opbygget så meget igennem tiden. Når jeg ser tilbage, ser jeg på 16 huse, jeg har reddet fra undergangen og gjort fantastiske. Mit livsværk er et snart 50 år langt forhold til den samme kvinde. Meget godt gået, ikke? Mit livsværk er, at jeg har løftet arven efter alle mine forgængere, som var overhoveder for familien. Oldefar, farfar, far, og nu mig. Det synes jeg, jeg gør godt. Hvis nogen trænger til noget, er jeg der bare. Jeg føler mig parat til at sidde der for enden af bordet og lytte til spørgsmålene og give rådene. Og der er så ikke så mange, der har behov for det, for min familie er alt andet end dysfunktionel, ikke? Men alligevel.«
lukrerer jeg også på. Så tak for det.«
Jussi Adler-olsen er stille ret længe. Så ligner han en, der har fået stukket et kuld hundehvalpe i favnen. »Jeg skal være farfar.« Det højre øje er lidt blodsprængt. Det venstre bliver vist aldrig rigtig sig selv igen. Begge stråler.
»Det er det største. Det er det vigtigste og det største. Og hvis du snakker om fremtiden, er det først og fremmest at være helt fantastisk som farfar. Hun kommer i slutningen af august. En lille pige, der skal hedde Ellie. E-L-L-I-E. Jeg glæder mig sindssygt meget til det. At smide et lagen hen over bordet og lege hule og sådan noget. Alt det, som er så langt fra at sidde i Cirkus Krone i München foran 2.000 mennesker med en skuespiller på den ene side og en moderator på den anden og give den gas og få folk til at grine hvert halvandet minut.«
Han sprang i sin tid ud som fuldtidsforfatter for at komme hjem og blive den type far, der kunne stå klar med pandekager om morgenen. Det vil han gerne tilbage til. Han vil gerne være et menneske igen, siger han. Det indebærer at være farfar. Spille mere guitar. Male. Gå mere i sauna. Ligge mere på stranden.
Nogle dage efter interviewet bliver det offentliggjort, at Ulrich Thomsen og Zaki Youssef skal spille makkerparret i den kommende filmatisering af ”Marco Effekten”. Det er et godt valg, siger Jussi Adler-olsen over telefonen fra sit sommerhus i Rørvig.
Man må ikke skrive, at han har fået sin vilje, for han har ikke haft nogen vilje i castingprocessen, understreger han.
»Zaki er en rigtig, rigtig fin type til Assad. Jeg er meget glad for, at de fandt ham. Han kom jo ligesom ud af ingenting med nogle varme øjne og er meget tæt på min figur i bøgerne. Ulrich er jo bare Carl Mørck. Han er en fremragende skuespiller. Ligesom Nikolaj. Alle de mærkelige ting, der er blevet skrevet om ham og mig – at jeg fyrede ham og sådan noget – det er rent spin. Jeg har aldrig sagt det. Jeg har gerne villet have nogle manuskripter, der gik dybere i karaktererne, end Zentropas gjorde. Nu får vi se. Jeg har fuld tiltro til, at Nordisk Film selvfølgelig vil prøve.«
Spekulerer du over dit helbred? Kommer Afdeling Q til at stå tilbage som dit livsværk? Du har opbygget et afholdt univers og karaktergalleri med fans verden over. Uden sammenligning i øvrigt skabte J. K. Rowling Harry Potter-universet, men kastede sig bagefter over en helt anden genre. Udgav socialrealistisk drama, bøger under pseudonymer, for at afprøve sit forfatterskab uden hypen omkring sin person. Får du aldrig lyst til at udfordre dig selv? 53 år, red.),