DF lufter antidemokratiske holdninger

Siden hvornår er det blevet antidemokratisk eller decideret underligt at stemme på det parti eller den kandidat, som man føler sig bedst repræsenteret hos?

Nu har vi længe hørt, at danske virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft. Dansk Industri mener, at behovet kun kan dækkes gennem import af udenlandsk arbejdskraft. For nylig er De Radikales leder kommet med et ufravigeligt krav iht. deres økonomiske plan, der går ud på at forøge importen af udenlandsk arbejds

Det er nok i virkeligheden de følelser, der bedst beskriver, hvordan jeg havde det på valgnatten og i særlig høj grad dagen derpå. For det er hårdt arbejde at være i valgkamp – og samtidig er glæden og æren over at være valgt til Folketinget usigelig stor.

Og det har virkelig været en valgkamp med tryk på sidste stavelse. For en ting er, at jeg kæmpede for selv at blive valgt. Men en helt anden kamp var for at øge valgdeltagelsen blandt danskere med minoritetsetnisk baggrund.

Jeg har siden 2011 været at finde i udsatte boligområder, når der har været valg – alene med en opfordring om at stemme. Og jeg kan da ærgre mig gevaldigt over, at det først blev ved Stram Kurs’ opstilling, at mange danske muslimer fik øjnene op for vigtigheden af at stemme. Men bedre sent end aldrig, og jeg har i denne valgkamp aldrig oplevet så mange borgere med minoritetsetnisk baggrund være så engagerede i demokratiet og være oprigtigt optaget af, hvordan vi gør Danmark til et bedre og stærkere land.

Derfor bliver jeg også gal over, at nogen forestiller sig, at muslimer er en homogen befolkningsgruppe, der blindt gør, som en imam siger. Nej, stemmeberettigede muslimer er voksne mennesker, der akkurat ligesom den øvrige danske befolkning træffer et selvstændigt valg om, hvem de stemmer på. De har på samme måde som alle andre fået flyers i postkasser, været disponeret for valgplakater i gadebilledet og deltaget i vælgermøder. De har opsøgt viden om partierne, kandidaterne og mærkesagerne og truffet deres eget valg.

Siden hvornår er det blevet antidemokratisk eller decideret underligt at stemme på det parti eller den kandidat, som man føler sig bedst repræsenteret hos? Danske muslimer har i årevis fået på puklen fra Dansk Folkeparti og højrefløjen. For at arbejde for lidt. For at uddanne sig for lavt. For ikke at gifte sig med kristne. For at bosætte sig forkert. Når de så endelig går til stemmeurnerne, så er det da ganske naturligt, at de også sætter deres kryds ud for partier, de kan spejle sig i – og som ikke ustandseligt bebrejder dem for det ene og det andet.

Det er i særlig høj grad Dansk Folkepartis Marie Krarup, der stejler over den øgede valgdeltagelse i udsatte boligområder. Hun har udtrykt en angst for, at Danmark er ved at blive afviklet gennem demokratiet, fordi danske muslimer stemmer på partier, der vil »afskaffe Danmark«. En absurd påstand – både over for danske muslimer, men jo også over for de partier, som danske muslimer har stemt på.

Det er i virkeligheden ret utroligt, hvor stor en magt Dansk Folkeparti tilskriver danske muslimer. Som om en befolkningsgruppe på et par hundredetusinde skulle være nok til at vende op og ned på den parlamentariske situation. Dansk Folkeparti og højrefløjen ville have tabt stort den 5. juni – uanset om alle eller ingen danske muslimer havde stemt. Så måske skulle Marie Krarup bruge tiden på at overveje, hvorfor hun og hendes parti er røget så meget ud af

med den danske befolkning – i stedet for evigt og altid at give danske muslimer skylden for alt, hvad der ifølge hende går galt i samfundet. Dansk Folkeparti fik en vælgerlussing af dimensioner ved folketingsvalget, og i forsøget på at bortforklare deres sviende nederlag står muslimerne endnu en gang for skud. Det er trist at overvære.

Hele vejen gennem valgkampen har vi givet partiet Kristendemokraterne taletid uden et sekund at overveje, om der skulle være tale om en problematisk kombination af religion og kristendom. Men i samme sekund det er muslimer, der engagerer sig i demokratiet, så bryder helvede løs, og Dansk Folkepartis Marie Krarup står klar med meldingen om, at det er udansk, når politik og religion smelter sammen. Dette er i sig selv tragikomisk, når man tænker på, at Dansk Folkepartis eget tankegods i høj grad udspringer fra konservative tidehvervspræster og reaktionære kristne, der gør en dyd ud af at flette det politiske og religiøse sammen.

Alligevel er jeg overrasket over, at det overrasker mig, at Dansk Folkeparti endnu en gang lader muslimerne bøde for Df’ernes egen uduelighed. Men hvis man tænker over det, så er det altså voldsomme anklager, der rettes mod danske muslimer. Hvis de ikke stemmer, så er de antidemokrater, der ikke vil Danmark. Øvrige danskere, der ikke stemmer, er sofavælgere med politikerlede. Hvis muslimer så endelig stemmer, så er de antidemokrater, der udnytter ”huller” i vores demokrati for at omstyrte Danmark.

Tænk at være så antidemokratisk anlagt at forestille sig et samfund, hvor stemmerne kun tæller, hvis de havner hos Dansk Folkeparti. Det er ganske enkelt et skræmmende standpunkt at indtage.

Men Dansk Folkeparti kan heldigvis ikke stoppe udviklingen. For uanset hvordan de prøver at nedgøre og bebrejde danske muslimer for al verdens dårligdomme, så vil fremtiden byde på, at danske muslimer i hundredtusindvis vil uddanne sig, være på arbejdsmarkedet, deltage i foreningslivet og tage del i demokratiet. Du kan lige så godt vænne dig til det, Marie Krarup. Danske muslimer vil også have indflydelse på deres fremtid, deres land og deres demokrati.

Jeg synes ærlig talt, at Dansk Folkeparti og Marie Krarup skal tage en tudekiks og hilse det velkommen, at flere har taget demokratiet til sig og gør brug af deres grundlovssikrede stemmeret. Der er så absolut intet at være bange for. Jeg har endnu til gode at møde Marie Krarup inde på Christiansborg, men når jeg løber ind i hende, vil jeg hilse med et ”bøh”.

Weekendpanelet sync