Bedre integration kan løse behovet for arbejdskraft

kraft og dermed skabe overskud, der finansierer 2030-klimamål. I takt med at efterkommere af indvandrere vil udgøre en stadig større andel af befolkningen frem mod 2030, bliver det også stadig mere vigtigt, at de bliver bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det vil komme både dem selv, virksomhederne og samfundet til gavn.

Siden 2001 er integrationen gået i baglås, især for indvandrere med ikke vestlig baggrund. Retorikken i medierne, Irakkrigen, Muhammedkrisen, kultur og sprog samt terror har medvirket til, at nogle indvandrere har taget afstand til samfundet og gradvist har trukket sig fra arbejdslivet. De seneste 20 år har de følt sig som en byrde for samfundet.

Vejen til integration er asfalteret med forhindringer: Man siger, at de skal uddanne sig, men når de står med fine eksamenspapirer i arbejdsløshedskøen, lyder det, at de skal omskoles fra ingeniør til lokofører eller buschauffør. For kvinders vedkommende fra cand.scient.pol. til sosu-assistent eller hjemmehjælper.

Dansk Industri og arbejdsgivere vil hellere hente ”udenlandsk kvalificeret arbejdskraft” til en lavere løn. Er hensigten ikke bare at presse danske lønninger ned? Skal vi gentage DI’S ”succes” fra 1970’erne? Heldigvis lykkedes det ikke den daværende regering at opfylde DI’S ønske. Både staten, Dansk Industri og Arbejdsgiverforeningen samt de faglige organisationer har en opgave her, som skal løses for at fremme integrationen. Efterkommere skal opkvalificeres og derved afhjælpe manglen på arbejdskraft. Forøgelsen af beskæftigelsen via integration på arbejdsmarkedet vil både reducere antal indvandrere på overførselsindkomst og skabe overskud på finanserne.