Socialisme

»Sproget« fortsætter sin valgservice vel vidende, at valget er overstået, men der kommer jo et nyt efter dette.

Ordene socialisme og socialist dukkede op blandt økonomer i Frankrig ca. 1820 og spredtes (»som en steppebrand«) til resten af Vesten. Socialisme betød ’samfundssystem (el. stræben mod et sådant), hvor vareproduktion sker i statsfællesskab eller i kooperativer’. Alt andet var diskutabelt: varedistribution, generel ejendomsret (de færreste antastede dog privat ejendomsret til løsøre, klæder, mad, kødgryder), privat ejendomsret til jord og bolig ( bortset fra fabrikkernes jorde). Og om socialismen skulle ske ved voldelige eller fredelige midler, eller om den reelt var historisk uundgåelig, lå heller ikke i selve ordet, men var omstridt.

Karl Marx gik ud fra dette begreb, men ændrede det i 1848 til at betegne det særlige overgangsstadium, hvor man stadig får løn (af staten) efter indsats – frem mod målet, som han kaldte kommunisme (det var før ham synonymt med socialisme), hvor man ydede efter evne og nød efter behov. Nu havde ordet altså to betydninger ( blandt de meget velorienterede).

Ideen om (arbejder) kooperativer gled ud af begrebet, men ellers holdt betydningen sig blandt politisk velorienterede lige til Sovjetunionens fald i 1991.

Dette er jo rimelig klart – i al fald blandt de mange elastiske politiske begreber. Men i dag er det ren gummi. Den i dag almindeligste betydning fandtes også før 1991, blandt mindre velorienterede (dagligsproget har svært ved at fastholde præcise abstrakte politiske betydninger), nemlig: ’samfundssystem med stor velvillighed over for de svage (økonomisk, legemligt, aldersmæssigt ...)’.

Det er ikke helt uskyldigt. Socialisme lyder godt! I manges ører. Det minder om det positive være social. Men statsovertagelse af fabrikker m.m. lyder ikke godt i dag. Derfor kan man mene det sidste og sige det første, men i hvert fald binder man sig ikke til noget som helst klart ved at trompetere for socialismen.

Blandt de andre upræcise og ofte flertydige politiske begreber har socialisme i dag rekorden, for det er næsten altid umuligt at se, hvilken af de to (i sig selv upræcise) hoved-betydninger der menes.