S

Elv om han vidste, at det kunne få ganske alvorlige konsekvenser, valgte den udmattede 27-årige Joseph Carey Merrick en lun og lidt blæsende aprileftermiddag for 129 år siden at lægge sig udstrakt i sin brede seng for at hvile sig. Ligesom alle vi andre k

N

Senere på dagen fik han, der på grund af de svære misdannelser i hovedet havde sværere og sværere ved at tale, bragt sin frokost af en assistent. Hun anbragte tallerkenen på bordet foran ham og forlod derefter hurtigt loftsværelset.

Ved 15-tiden aflagde lægen Sidney Hodges sit sædvanlige besøg hos Merrick, der lå udstrakt på den brede seng, mens frokosten stod urørt på bordet. Efter en hurtig undersøgelse af manden i sengen kunne Hodges konstatere, at han var død, og lægen tilkaldte hurtigt sin kollega Evelyn Ashley.

Sammen undersøgte de Merrick og kunne umiddelbart konkludere, at han var blevet kvalt og sandsynligvis havde brækket nakken.

I det meste af sit liv havde Merrick – der led af det meget sjældne Proteus-syndrom (i øjeblikket findes der ifølge sundhed.dk på verdensplan blot omkring 100 registrerede tilfælde) – måttet sove i siddende stilling for at forhindre, at hans hoved, der vejede ni kilo, ikke faldt til en af siderne og kvalte ham. Han sov derfor ofte med en trækonstruktion, der mindede om et åg, gjort fast omkring nakken.

Men på sin sidste dag brød han alle regler – han ville sove på samme måde som alle andre.

Senere på eftermiddagen blev hans døde krop ført til hospitalets lighus. Her blev han i de følgende dage obduceret, og lægerne skilte alle hans bløde kropsdele fra hans ligeledes misdannede skelet. På et tidspunkt blev der holdt en privat og formel mindehøjtidelighed i hospitalets kapel, og den 24. april blev hans bløde kropsdele i dybeste stilhed stedt til hvile i en navnløs grav på en kirkegård.

Inden begravelsen tog man en lang række prøver af hans misdannede krop og konserverede dem, men disse gik sammen med obduktionserklæringen og en række af lægernes notater tabt under tyskernes bombninger af London i 1940-41.

Merricks gravsted er lokaliseret

Siden Joseph Merricks død har det ikke været offentligt kendt, hvor hans jordiske rester blev stedt til hvile, men dette ændrede sig i maj 2019 takket været den private slægtsforsker og forfatter Joanne (Jo) Vigor Mungovin fra Leicester, hvor også Merrick blev født og levede, indtil han var 17 år.

Mungovin har i over 20 år forsket intenst i sin egen slægts historie, og i den forbindelse fandt hun for nogle år siden ud af, at en af hendes slægtninge – showmanden Tom Norman – havde tæt kontakt med Joseph Merrick.

Hun kendte som udgangspunkt ikke meget til historien om The Elephant Man, men fokuserede mere og mere på denne og på forholdene i datidens Leicester og London. Dette førte til, at hun i 2016 udgav den siden meget roste bog ”Joseph – the life and times of the Elephant Man”.

Jo Mungovin fortæller til Jyllands-posten, at hun ikke gik op i, hvad der skete med Merricks jordiske rester – for hende var mennesket Merrick det væsentligste – men dette ændrede sig radikalt i foråret 2019, da hun var guide på en Merrick-tur i Whitechapel i London.

En af deltagerne spurgte hende, hvor Merrick var begravet. Hun svarede henkastet, at han jo nok lå begravet samme sted, hvor ofrene for den berygtede Whitechapel-seriemorder Jack The Ripper blev begravet i 1888. Det var – havde hun hørt – på City of London Cemetery i Whitechapel.

Men tilbage i Leicester kunne Mungovin ikke få spørgsmålet ud af hovedet, og hun besluttede at undersøge sagen til bunds.

Hun fik hurtigt dokumenteret, at i hvert fald et af Jack The Rippers første ofre – Catherine Eddowes – blev stedt til hvile på kirkegården. Via en minutiøs gennemgang af diverse dokumenter og kirkebøger i tæt samarbejde med kirkegårdskontoret på City of London Cemetery fik hun efter nogle ugers intensiv forskning bekræftet, at Merrick faktisk blev begravet på samme kirkegård. Men ikke nok med det: Det lykkedes også hende og kirkegårdskontoret at finde et notat, der oplyste nøjagtigt, hvor på kirkegården han blev begravet: I grav nummer 2.519, der indtil for tre uger siden var umærket.

»Jeg må indrømme, at det rørte mig meget dybt, da jeg endelig for første gang knælede foran Joseph Merricks sidste

Joseph Merrick – der her fremstilles af John Hurt i David Lynch-filmen “The Elephant Man“(1980) – sov i det meste af sit liv siddende støttet af et bjerg af puder og ofte en særlig trækonstruktion, der hindrede hans ni kilo tunge hoved i at falde til en af siderne, så han blev kvalt. FOTO: PARAMOUNT PICTURES