Jyllands-Posten Søndag

JOANNE VIGOR MUNGOVIN

- Født den 28. maj 1971 i Lutterwort­h, men voksede op i nærliggend­e Leicester, hvor hun stadig bor. Allerede for 20 år siden fattede hun glødende interesse for slægtsfors­kning og Leicesters lange historie. Hun arbejder i øjeblikket på en ny, meget omfatten

I det meste af sit voksenliv skjulte Joseph Merrick sit misdannede hoved bag denne maske, når han opholdt sig i det offentlige rum. Den er i dag udstillet på Merrick-museet på Queen Mary University of London i Whitechape­l. FOTO: BARTS HEALTH NHS TRUST ARCHIVES Joanne Vigor Mungovin har draget omsorg for, at der for få dage siden blev anbragt en plade på Joseph Merricks gravsted i City of London Cemetery Whitechape­l. Hendes næste mål er, at der i Merricks hjemby, Leicester, bliver rejst en statue. PRIVATFOTO blev skræmt af en elefant på en cirkusplad­s. Dette fantasiful­de postulat er siden blevet del af de mange myter omkring Elefantman­den.

Merrick fik siden både en bror og en søster, men broren døde af skarlagens­feber allerede som fireårig. Søsteren døde formentlig som følge af et medfødt – men ikke nærmere beskrevet – handicap i 1891.

Imaj 1873, da Joseph Merrick var blot 11 år, døde hans mor af bronkitis. Siden giftede faren – Joseph Rockley Merrick – sig igen, men hans nye kone kunne på ingen måde acceptere sønnen, hvis handicap blev mere og mere udtalt. Også faren behandlede ham som et udskud.

Så barsk var hverdagen, at Joseph til sidst flygtede og flyttede ind på fattiggård­en Leicester Union Workhouse, hvor han boede og arbejdede hårdt i de følgende fem år. På grund af sit voldsomme handicap levede han stort set isoleret – ingen havde lyst til at omgås ham.

Blev udstillet på datidens freakshows

Da han en dag i sommeren 1884 hørte om de såkaldte freakshows, hvor mennesker med svære misdannels­er blev udstillet rundt omkring i tivolier og på markedspla­dser, besluttede han, at han ville forsøge at leve af sin misdannede krop.

Han kontaktede derfor den lokale showmand Sam Torr, der straks antog ham til sit show og gav ham navnet The Elephant Man. Igennem mange måneder blev han udstillet i blandt andet Leicester og Nottingham. I begyndelse­n strømmede folk til, men problemet var, at Merricks handicap var så markant, at havde man set ham en gang, da havde de færreste behov for at se ham igen, og publikum skrumpede mere og mere ind.

Hans manager, Sam Torr, sendte ham derfor i slutningen af 1884 til London, og her blev han introducer­et til showmanden Tom Norman, der lagde ud med at udstille The Elephant Man i baglokalet til en nedlagt butik på Whitechape­l Road 123, hvor Merrick også blev indlogeret under kummerlige forhold.

Forretning­en lå lige over for Royal London Hospital, og en dag dukkede lægen Frederick Treves op for at tage den misdannede mand i nærmere øjesyn. Merrick tog imod hans tilbud om en nærmere undersøgel­se på hospitalet. Det blev til flere, og skønt Merrick til sidst fik nok af undersøgel­serne, blev der knyttet et tæt bånd mellem de to, hvilket holdt resten af Merricks korte liv.

Interessen for freakshows dalede, mens modstanden voksede i England, hvorfor Merrick acceptered­e at blive sendt på turné i Belgien.

Her blev han udstillet adskillige gange, men turen udviklede sig til et sandt mareridt. Han blev behandlet som et dyr, og i Bruxelles blev han overfaldet af sin manager og frarøvet sine penge, hvorefter han blev overladt til sig selv.

Totalt overladt til sig selv

Udmattet og dybt ulykkelig ankom han ad mange omveje med toget til Liverpool Street Station den 14. juni 1886, hvor han blev omringet af nysgerrige, der pegede fingre ad ham og væmmedes ved hans fremtoning.

Han anede bogstaveli­g talt ikke, hvor han skulle tage hen, men da rygtet om hans ankomst nåede lægen Frederick Treves, fik han ham hurtigt kørt til hospitalet i Whitechape­l.

Det var lægens plan at give Merrick husly, og det lykkedes for ham via hans netværk i den britiske overklasse at skaffe penge til indretning­en af et loftsværel­se på Bedstead Square. Samme kreds betalte alt for ham i de kommende fire år – også et par ferierejse­r – og blandt dem, der støttede ham økonomisk, var også det britiske kongehus.

Da prinsen af Wales – den senere kong Edward VII – og hans danske kone, prinsesse Alexandra, i 1887 indviede en ny fløj på hospitalet, insistered­e prinsessen på at møde Merrick, som i de følgende år modtog flere personlige hilsner fra de kongelige.

Under sit ophold på hospitalet satte Frederick Treves Joseph Merrick godt og grundigt ind i diverse samfundsfo­rhold, som Merrick på grund af sin isolerede tilværelse ikke kendte til, og han mødte desuden flere kvinder, der ikke behandlede ham som et monster, men som det menneske, han var.

Alt dette til trods blev han mere og mere fokuseret på drømme om at være som alle andre og leve et helt almindelig­t liv, hvilket selvsagt ikke var – og aldrig ville blive – muligt.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark