BETYDNINGSFULDE KAMPE I MOCKS KARRIERE

Bokseren Lolenga Mock har i en alder af 47 år vundet Vm-bæltet og kan stolt vise det frem i ringen. En lang rejse har nået sit mål, men bokseren fra Aarhus har ikke tænkt sig at stoppe. Forude ligger der nemlig muligheder for at tjene gode penge på titlen. sede hans karriere, og da mængden af sejre voksede med, fik han til sidst mod på at tage karrieren til Europa. Selv om Jetsmark-hallen i 2000 ikke blev et lykkeligt første møde, flyttede han også senere det år permanent nordpå – i første omgang til Duisburg i Tyskland, hvor forholdene var store, distraheringerne mange og folkene tillukkede over for tilflytteren fra Afrika.

Der gik ikke meget mere end et år, før han fik grund til at flytte igen, for i Aarhus rendte hans nære ven og sparringspartner fra tiden i Kenya, Evans Ashira, rundt. Ashira fik overtalt Mock til at flytte, og det blev også sådan, Mock for første gang mødte den gamle sparringspartners træner – Ivor de Lima.

Den nye flytning gav ro i Mocks liv med et netværk tæt på sig, og samtidig blev mødet med danskerne helt anderledes end hans tid i Tyskland.

»Folk var anderledes her. Meget mere åbne. Hvis jeg ikke kunne finde vej, var alle klar til at hjælpe mig. I Tyskland kiggede de bare mærkeligt på dig,« siger Lolenga Mock, der i dag betragter Danmark som sit hjemland.

»Jeg føler mig hjemme her. Danmark har adopteret mig, og alle mine børn er født her – de er danskere og drømmer på dansk. Så det her er mit land nu.«

Den store check

»Mock, you made it, baby,« lyder det fra Ivor de Lima.

Han har fået pusten tilbage i omklædningsrummet. Det har taget ham og hans bokser tre kvarter at nå herud, efter at kampen sluttede. Alle skulle havde give hånd, kramme og tage billeder.

»Jeg har hele tiden vidst, du havde det i dig. Du fik bare aldrig chancen,« fortsætter de Lima.

Mock sidder på bænken med et bredt sort bælte med gulddekoration på. Hele hans krop gør ondt, men smilet forsvinder ikke fra hans ansigt.

Mens Mock går i bad, sidder de Lima tilbage i rummet med det sorte bælte.

»Mock er som en søn for mig. Jeg har haft ham, siden han kom til Danmark. Han har vundet mange kampe i sin tid, men før nu har ingen givet ham chancen for at kæmpe om VM. Nu fik han muligheden,« fortæller han.

Han ved, at det ikke er slut endnu. Efter en karriere uden glitter giver et Vm-bælte mulighed for måske at tjene penge i en størrelsesorden, der hidtil har været uden for rækkevidde.

»Du er professionel. Det skal du også tænke på,« forklarer de Lima.

»Det her var bare muligheden for det, og det er rigtig godt. Mock, du har brug for det her,« siger han, da bokseren er tilbage ved siden af sit nyerhvervede Vm-bælte.

Vær ikke bange

Mock er enig i planerne. Nu skal der tages god tid til at afvente tilbud fra andre boksere. Om der går tre eller fire måneder, vil ikke være afgørende, for denne gang har han selv kontrollen. Hans Vm-titel er godt vundet hos IBA, som er en af de små spillere i bokseverdenens komplekse udbud af forbund. Men ingen kan fornægte ham, at det er ham, der er mesteren. Det er ham, der har et bælte, som andre vil have fingrene i.

Mock ved selvfølgelig godt, at han ikke kan blive ved for evigt. Han er 47 år og har hørt på, at folk har talt om hans alder før hver eneste kamp i et årti nu. Alligevel har han en god grund til at fortsætte.

For selv om han i sin karriere blandt andet har stået over for nærved et dusin enten tidligere eller kommende verdensmestre såsom Lucian Bute, David Haye og Charles Brewer, så insisterer han på, at ingen af dem endnu har været bedre end ham selv – og hvorfor så stoppe?

Og når tiden kommer til en afsked, vil det heller ikke være, fordi han er bange for, hvad 504 runder i ringen har gjort ved ham, eller fordi han frygter, hvad der sker i den næste:

»Alt er farligt. I fodbold kan du brække benet. I racerløb kan du dø. Du må aldrig være bange.«

Så når Mock engang forlader sporten, bliver det efter hans egen plan. Planen starter i det boksecenter, han allerede driver.

Lige nu ligger det i en slidt murstensbygning på havnen i Aarhus med en uvis fremtid efter en melding om, at stedet skal opsluges af byggeprojekterne fra Aarhus Ø.

Men en flytning vil ikke rykke ikke en tomme ved Lolenga Mocks fremtidsplaner. Han skal nok finde plads til sig selv og Ivor de Lima, for boksningen blev hans liv, og det bliver den ved med at være.

»Hvis jeg fra i morgen ikke skal slå på folk i ringen mere, så stiller jeg mig i hjørnet af ringen og lærer andre, hvordan de skal slå folk.«