Indblik WEEKEND Den, der gemmer til natten ...
Pall Mall 67 er en eksklusiv klub på hjørnet af St. James Street og Pall Mall; Reformklubben ligger få meter herfra, hvorfra Phileas Fogg drog ud på sin jordomrejse. Dette er en verden af i går.
I receptionen står to unge damer og ser på mig med tydelig misbilligelse. De diskuterer ikke særlig diskret, om min frokostaftale er i den private spisestue, eller om jeg også vil blive set i selve klubben. Det viser sig, at jeg har en aftale begge steder, så de udstyrer mig med en uklædelig lånejakke af et tvivlsomt materiale, et veritabelt kainsmærke af kunststof, som jeg til min lettelse genkender hos flere andre herrer derinde. Pigerne er russere og har enten medbragt eller assimileret sig til arrogancen; det vrimler med russere her, det er nye tider, men lige netop på dette gadehjørne på denne dag er verden vertikal i sin orden.
Vinhandleren er Berry Bros. & Rudd Ltd. Og der ligger Dunhill fra dengang, vi måtte ryge. Det er svalende for sindet at stå på dette hjørne.
Det er Greg Lambrecht, der har inviteret, og han ligner ikke en engelsk klub; han er en drenget og glad type, grinende, uramerikansk på den charmerende måde. Han er født i New York og tilbragte sine første år i en lejlighed i den private Gramercy Park, en af Manhattans mest eksklusive områder, hvor hver beboer er udstyret med en nøgle til den private park. Da han var 11 år, flyttede familien til Californien, senere fik Greg en universitetsgrad som atomingeniør, han kastede sig over medicinsk teknologi, opfandt en række vigtige instrumenter og er i dag en hovedrig mand – også på grund af det, han opfandt i sin egenskab af vinelsker.
En slags kikkertoperation
For man har prøvet og prøvet, men jo ikke indtil nu fundet måden, hvorpå man kunne drikke et enkelt glas af flasken og så lægge den tilbage, som om intet var hændt.
Før Coravin. Som er et system, der slet ikke åbner vinen, men i virkeligheden udsætter flasken for en slags kikkertoperation; man trækker en prøve ud og lægger patienten tilbage på stuen. Når man sidder med aggregatet, er det overhovedet ikke svært at forstå, at opfinderen arbejder med medicinske instrumenter, for det er lige, hvad det ligner. Nålen trækker vinen ud og erstatter den straks med neutral argongas, så vinen ikke oxideres. Opfindelsen var klar i 2013, og den har bredt sig om en steppebrand – også herhjemme, hvor bl.a. trestjernede Geranium sværger til den, når de skal servere store (og dyre) vine glasvis.
Lambrecht præsenterede en række flasker til frokosten på Pall Mall 67. Ikke alle var lige relevante, for det kan jo være meget sjovt at smage en 20 år gammel græsk vin, men hvis man ikke har nogen idé om, hvordan den burde smage, fortæller den jo ikke én noget om systemets succes. Men så var der en række andre vine, åbnet for flere år siden, og alle i forbløffende god stand. De smagte, som de skulle, eller som man måtte formode, de skulle; ingen slinger i valsen.
Dagens vintest har dog ikke noget med Coravin at gøre. Det handler om hvid bourgogne, for det er snart sommer, og det er forresten en drik, man ikke skal gemme alt for længe. Medmindre selvfølgelig, man har en nål, så man kan følge med i udviklingen.
Jyllands-posten var inviteret til London af Coravin. Læs i næste uge om, hvordan vores egen test af aggregatet faldt ud.
Gemmer ikke nødvendigvis til katten. Coravin gør det muligt at tage et enkelt glas fra en flaske en gang om året.