Streaming på tryk – krimier er serielitteratur

Det er, efter sigende, kun den meget ældre generation, der stadig ser ”flow”-tv og indretter sig efter avisernes og tv-bladenes tvprogrammer. De yngre ser ”streaming”.

For den ældre, flow-tv-forbrugende generation er her så den nødvendige servicemeddelelse: Tv-streaming er adgangen til at se tv-programmer, når det passer én. Streaming udbydes både af DR, TV 2 og andre nationale tv-stationer foruden en række private, såsom Nexflix, HBO osv. Den slags kræver computermellemkomst, som oftest er indbygget i det digitale tv.

De, der ser serier via streaming, gør det ofte i form af ”binge”- eller ”marathon””watching/viewing”.

”Binge” betyder egentlig overforbrug, og binge-watching/viewing blev årets ord i Collins’ ordbøger i 2015. Udtrykket bruges om det fænomen, at man ser mere end bare en enkelt serieepisode, som man var nødt til i ”gamle dage”. I selskab med literflasker med læskedrikke, chipsposer og bænket i et godt hjørne i sofaen kan det blive til mange timers tv ud i én køre.

Streaming før og samtidig med tv

Lange tv-serier, som man kan se efter ønske og behov, er en forholdsvis ny ting. Men selve det, at man kan koble sig på en slags serie og opleve den, er gammel.

I arkitekturen kan man bare tænke på Parthenon-frisen eller på Bayeux-tapetet. Folk har stået og kigget og fortalt hinanden om de historier, der er indhugget eller indvævet.

I litteraturen er der de homeriske digte og alle de senere eposser, der har brugt dem som model. Her kunne man – før den private læsekulturs indtog for ca. 250 år siden – sidde omkring fortælleren og lytte, så længe man havde lejlighed til det.

Der gik ikke lang tid, før romanen, der for alvor tog fart i begyndelsen af 1700-tallet, også blev realiseret som en slags streaming. Det skete i form af romaner, der blev tilbudt kapitelvis i uge- og månedsskrifter, altså som føljetoner. Den måde at tilbyde og forbruge romaner på er simpelthen streaming i bogtryk. Serieformatet eller føljetonen dominerede hele 1800-tallets romanforbrug.

Trykt krimi som streaming

Siden krimien blev populær for mere end 100 år siden, har den også først og fremmest optrådt som trykt streaming, dvs. i serieformat. Set i forhold til krimiserierne er der noget færre enkeltstående krimier. Et kvalificeret gæt ville være én enkeltstående til fire seriehistorier. Man skal også lige huske på, at selv om der måtte være tale om enkeltstående titler, så er forfatterens identitet som krimiforfatter nok til at signalere en slags serieformat.

Årsagen til serieformatets popularitet er let at få øje på: Forfatteren, der finder en heldig seriehelt, har forholdsvis let ved at tilføje nye historier. Læserne kan godt lide, at de kan fortsætte med at læse om noget, de kender og holder af. Og forlagene har noget bedre mulighed for langtidsplanlægning, når de kender en del til læsernes præferencer.

I modsætning til de serier, som produktionsselskaberne dedikerer til tv-streaming (og binge-watching), og som består af episoder i en lang, afsnitsopdelt fortælling, så består de trykte seriekrimier af afsluttede historier per episode/bog.

Ikke alene drejer det sig om serier. Det drejer sig også om historier stort set skåret over samme læst: En forbrydelse, som regel et eller flere drab, skal opklares; efterforskeren – politiperson, privat opdager eller journalist – er placeret på ”mellemlederniveau” mellem de hårdtarbejdende ”uniformer” og teknikere på den ene side og politiserende ledere på den anden. Efterforskeren, der ofte er på kant med ”systemet”, eller hurtigt kommer dertil (alkoholiker, suspenderet, fyret osv., osv.), bistås af en eller flere nærtstående betroede hjælpere. Selv om den formel findes i 9 af 10 krimier, er der alligevel god plads til overraskende meget variation.

Forårets tæppebombardement af markedet med nye krimier viser med al ønskelig tydelighed, at seriekrimier er dominerende. Men nogle forfattere mestrer det hele.

En af dem er italienske Donato Carrisi, der også er succesrig tv-skribent og har gang i flere trykte krimiserier, ligesom han har leveret en enkeltstående og djævelsk godt plottet forsvindingskrimi med ”Pigen i tågen”.

UK og USA

Seriereglen gælder både en ”gammel” amerikaner som Linda Castillo, der igen har fokus på Amish-folket i ”I al hemmelighed”, og genrenestoren Michael Connelly, som er ”still going strong” med ”Mørkets ridder”, hvor den pensionerede Lapd-betjent Bosch har fundet sammen med den smukke og initiativrige Renée Ballard i en historie om henlagte sager.

Også britiske Mich Herron har gang i pensionisttemaet med ”Slagteheste” fra 2010, starten på en serie om hemmelige agenter sat på græs, en ny serie på det danske mar

Med streaming kan vi se tv, når og hvor længe vi vil – sådan har man også kunnet læse krimier i de seneste godt 100 år.