333333

MORTEN HEDE,

Dette års Sønderborg Sommer Revy kan simpelthen det hele. De fem medvirkende synger, danser og spiller, så det svinger og svider. Der er plads til både platheder og politisk satire – og begge dele er gennemført uden nemme løsninger og billige grin.

Tom Jensens russiske fastfoodfakir, der kunne være kommet direkte fra ”Casper & Mandrilaftalen”, lægger på artistisk vis sin nøgne ryg på en håndfuld ristede løg. Hans karakter er absurd, og samtidig imponerer han os med en velkomponeret tekst, der inddrager en række børnesange fra ”De små synger”.

Forestillingen afbrydes flere gange af et ”breaking news”-indslag, der giver plads til lidt mere teksttunge revynumre. Her kommer nogle af revyens spydigste bemærkninger ud imellem sidebenene.

Musikalske ambitioner

Revyen er først og fremmest velproduceret. Kostumerne af Henrik Børgesen er simple, men gennemførte, ligesom Klaus Kristensens scenografi ikke lider af mindreværdskomplekser. Det visuelle udtryk er simpelthen hamrende professionelt.

Thomas Pakulas orkester og hans musikalske arrangementer er lige i øjet. Det bemærker vi særligt i Sønderborgs bud på en

En lokal revy for alle

De fem skuespillere er alsidige både stemme- og typemæssigt. Men når det kommer til dans, så er de tre herrer noget tunge i koreografierne. Heldigvis har Jeanne Boel taget hensyn til det i sin iscenesættelse, og det begrænsede omfang af dans holder sig koreoSelv om revyen

grafisk på et er lokal, så er der overskueligt

leje. ikke noget, man

Sammenikke kunne unsætningen af

revynumrene derholdes af som

synes genmidtjyde, fynbo, nemtænkt, og

der er noget bornholmer eller

til både de insågar sjællænder. tellektuelle

og de sjofle – men mest noget til sønderjyderne.

For det er en lokal revy, der ikke mindst forholder sig til den lokale folkestemning. Det skyldes måske især Leif Maiboms overvældende medvirken i revyteksterne, hvor andre revyer sammensættes af en lidt mere nuanceret forfatterskare.

Men selv om revyen er lokal, så er der ikke noget, man ikke kunne underholdes af som midtjyde, fynbo, bornholmer eller sågar sjællænder. Man skal blot spidse ørerne i de numre, hvor den sønderjyske dialekt dukker op. Denne anmelder skulle i hvert fald lige bruge et øjeblik på at gætte, hvad ”dajt mi nagen” mon kunne betyde.

Kombinationen af gakket underholdning og spydig satire er gennemført og velproduceret i dette års Sønderborg Sommer Revy.