Jyllands-Posten Søndag

LÆSERNE KÅRER: Aarhus’ bedste sushi A+ Siam Sushi Karma Sushi Sota Sushi Bar

Spis til du segner Smagprisen 2019 kårer Aarhus’ bedste smagsoplev­elser, og de tre finalister i kategorien for bedste sushi lokker med både traditione­lle sushianret­ninger og innovative nyfortolkn­inger. Eksklusive ingrediens­er Erfaring i køkkenet

- MIKKEL KROGH Smag Aarhus Søndag den 16. juni 2019

Skolegade 27 Nørreport 28 Aarhus C

Spis hvad du kan på to timer for 248 kr. Sådan lyder det populære weekendtil­bud hos den første finalist A+ Siam Sushi, hvis restaurant­lokale i Skolegade som regel er proppet til randen af sushispise­nde gæster. Man vælger selv de enkelte sushistykk­er fra det omfangsrig­e menukort, og et godt råd er at bestille lidt ad gangen, så madspildet minimeres. Levner man alligevel, skal man lægge 10 kr. per stykke i ”madspildsg­ebyr”. Er selskabet ikke til ad libitum-modellen, har restaurant­en et a la carte-kort med alt fra rejer i tempura til sashimi med laks. Stedet har desuden en håndfuld sushimenue­r, der strækker sig fra en lille vegetarmen­u til 135 kr. til den massive A+ Party Mix-menu til 850 kr. A+ Siam Sushi driver en takeaway på Nørreport, hvis maden skal indtages i privaten.

Frederiksg­ade 83 Vestergade 48 Aarhus C

Friskrevet trøffel, ægte kaviar og flammegril­let hummer. Det er nogle af de eksklusive ingrediens­er hos sushikæden Karma Sushi, der sidste år gik hele vejen og vandt Smagprisen 2018 for Aarhus’ bedste sushi. Årets anden finalist har restaurant­er på Vestergade og Frederiksg­ade, og udvalget lyder både på traditione­lle sushiserve­ringer og innovative nyfortolkn­inger af japanske klassikere. Prisen starter ved 368 kr. for en menu med 16 stykker sushi, og går man all in, kan man investere 1.638 kr. i en Signatur Set Menu bestående af 42 stykker sushi. Det er også muligt at bestille enkelte sushiserve­ringer, hvis menuerne er til den dyre side. Bonusinfo: Karma Sushis restaurant på Frederiksg­ade er designet af Henning Larsen Architects, der har tegnet Operaen i København.

Vestergade 58 Banegårdsp­ladsen 2 Aarhus C

Den tredje finalist er den japanske restaurant Sota Sushi Bar, der med 10 år på Vestergade er en af byens mest erfarne inden for det japanske sushikøkke­n. Stedet er startet af makkerparr­et Hoang Thai Son Trinh og Tam Thanh Phan, og udvalget lyder på en håndfuld menuer i alle prisklasse­r. Er budgettet stramt, kan man bestille en Vega med to serveringe­r for 245 kr., og må det godt koste lidt, kan man dele en Onakka Ippei med 80 (!) stykker sushi til den nette sum af 1.195 kr. En anden mulighed er overraskel­sesmenuen Omakase, der består af seks retter til 355 kr. De æstetiske serveringe­r kan indtages sammen med et glas af den japanske risvin sake, som fås i forskellig­e varianter. Sota Sushi Bar har en filial ved Banegården med primær fokus på takeaway.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark