Aarhusianerne vil gerne betale ekstra for bæredygtighed

Nogle har kødfrie dage. Der er dem, som tager en mulepose med i supermarkedet. Andre har købt en bil, der går langt på literen, og de fleste sorterer affald.

Men hvor mange penge er aarhusianerne egentlig villige til at hive op af lommen, når det gælder den grønne omstilling? En del af svaret findes i en ny undersøgelse fra Rambøll.

Den viser bl.a., at 68 pct. af 500 adspurgte vil acceptere en huslejestigning på 100 kr. om måneden for at mindske energiforbruget i deres bolig, mens hver femte er villig til at betale 1.300 kr. mere om måneden. 71 pct. er villige til at betale 200 kr. mere om året for grøn strøm, mens næsten halvdelen gerne vil lægge 1.800 kr. ekstra om året.

Politisk tilfredshed

Rådmand for Teknik og Miljø og Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, glæder sig over, at en stor del af aarhusianerne har markante holdninger og er klar til at betale for den grønne omstilling. Det er nemlig nødvendigt for at nå kommunens mål om at blive CO2neutral i 2030, mener rådmanden.

»Min overbevisning er, at det i en overgangsfase bliver dyrere at levere på den klimadagsorden, vi alle sammen er optagede af. På 10 år har vi halveret vores CO2udledning som kommune, men for at lykkes med den anden halvdel de næste 10 år skal primært borgerne og virksomhederne levere og skabe forandringer i hverdagen,« siger Bünyamin Simsek.

Som eksempler på forandringer nævner han, at vi skal vænne os til en anden måde at bruge strøm på, vi skal acceptere andre måder at transportere os på, virksomheder skal til at sortere affald, og langt flere materialer skal genanvendes.

Arbejdet er blevet lettere

Ifølge chefen for Aarhus Kommunes klimasekretariat, Henrik D. Müller, viser undersøgelsen, at aarhusianernes holdninger har rykket sig kraftigt, siden sekretariatet for to år siden lavede en lignende undersøgelse.

»Især det sidste år har holdningerne flyttet sig meget. Vi får væsentlig flere henvendelser fra borgere, interesseorganisationer og virksomheder, som ønsker at gøre noget,« siger han.

Klimasekretariatet under Teknik og Miljø er med til at udvikle kommunens klimapolitik i form af f.eks. grønne transport- og mobilitetsplaner. Det samarbejder også med forsyningsselskaber om at omstille til grøn energi og rådgiver kommunens virksomheder på klimaområdet. Henrik D. Müller forklarer, at arbejdet er blevet en del lettere.

»Vores arbejde går ikke længere ud på at forklare, hvorfor den grønne omstilling er nødvendig, men om hvordan man som virksomhed eller borger kan handle,« siger han.

Krav og uvidenhed

I en anden del af undersøgelsen har aarhusianerne sat procent på, hvor vigtige 28 forskellige klimatiltag er. Derefter er de blevet bedt om at angive, i hvor høj grad de mener, at byen lever op til tiltagene. På en række områder halter byen gevaldigt efter.

Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt der er ren luft i gaden, om offentlige bygninger og arbejdspladser er energieffektive og benytter grøn energi, om bil- og bustrafikken er Co2-neutral, om der er mulighed for at affaldssortere på arbejdspladserne, og om der er mulighed for at benytte grøn energi i egen bolig.

Borgerne kræver handling

Bünyamin Simsek mener, at svarene er et tegn på, at borgerne kræver handling i den grønne omstilling. Men også et udtryk for uvidenhed om, hvad kommunen allerede har gjort og gør.

»Vi lykkes nok ikke med at kommunikere tilstrækkeligt. Vi er stadig i fuld gang med den grønne omstilling, men der er nok ikke mange borgere, som ved, at vi næsten har udfaset kul i vores varmeproduktion. At vores fjernvarme er næsten CO2neutral. Desuden bliver en væsentlig andel af affaldet i Aarhus genbrugt, og mængderne af pap og papir er stødt faldende. Samtidig viser vores målinger af luften i Aarhus, at den er ren,« siger Bünyamin Simsek.

Han peger også på, at den teknologiske udvikling ikke er fulgt med holdningerne på klimaområdet:

»Vi indfører f.eks. snart elbusser og vil på sigt omstille den kollektive trafik til el. Men det er først noget, der er blevet muligt for nylig, og satse p tidligt.

El elle

Borgm gaard mande tionen matilta og frem seneste tigt i e

Hver femte aarhusianer er med på at betale 1.300 kr. ekstra om måneden, hvis det gavner miljøet. Rådmand og borgmester glæder sig, fordi grøn omstilling netop koster penge. Der er nok ikke mange borgere, som ved, at vi næsten har udfaset kul i vores varmeproduktion. Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

»Alle kommuner skal gøre mere for grøn omstilling, end vi gør i dag. Alle skal gøre mere – jeg er ikke ekspert på området, men jeg læste tilfældigvis for nylig, at en række topforskere fra IPCC og FN i 2018 konkluderede, at vi skal løbe hurtigere, end vi gør i dag. ”Vi” er også Aarhus Kommune. »Ja, det tror jeg, at jeg tænker, man skal. Det er svært at sige. Det handler måske mere om, at det er vigtigt, at omstillingen sker i et højere tempo.«