I 50 år har det været hendes job at åbne, når klappen gik ned

Helle Virkner havde et særligt tegn. Når hun gik hen til sufflørkassen og drejede sin lillefinger, betød det: »Hjælp mig.«

Skuespilleren kunne simpelthen ikke lige huske sin næste replik, så hun måtte have et par ord med fra kassen. Her sad Anette Walsøe og vidste lige nøjagtigt, hvad hun skulle sige.

På den måde har hun gennem 50 år hjulpet utallige skuespillere, når klappen pludselig gik ned, og de rigtige ord bare ikke lå i munden. Nu er det slut: Nu trækker den 68-årige suffløse sig tilbage efter at have været med til et sted mellem 180 og 200 forestillinger på Aarhus Teater.

Man kan ikke påstå, at hun har siddet i sufflørkassen i 50 år, for kassen – som publikum kunne se som en lille forhøjning forrest på scenen – blev sløjfet på teatret, da scenen blev bygget om i 1995. Siden har suffløsen siddet på første række med sit manuskript på et stativ med en lille lampe. Hvis der da er en suffløse.

»Faget er uddøende. Vi bliver overhalet af den digitale teknik. Skuespillere som Ghita Nørby og Waage Sandø og alle de andre gamle vil selvfølgelig stadig kræve en suffløse, men fremover står der en prompter i scenekanten, og i stedet for at alle skuespillere har hvert sit manus, bruger de deres mobiltelefon,« siger Anette Walsøe.

»Jeg har ikke lyst til at arbejde på den måde, så derfor har jeg sagt, at 50 år er nok. Ting skal forandre sig, men det er fint ikke at skulle omstille sig til det.«

Et usædvanligt arbejdsliv

Anette Walsøe siger det uden vemod, for hun har haft et arbejdsliv ud over det sædvanlige. Oprindeligt var hun ansat på den daværende journalisthøjskole i Aarhus, men tjente ekstra ved at være påklæder på Aarhus Teater.

»Teatret fandt ud af, at jeg var musikalsk og havde en god og gennemtrængende stemme, så jeg blev ansat til at være suffløse på børneforestillingen ”0012” med Lars Ljunggreen,« fortæller hun.

Musikaliteten spillede en stor rolle, for som suffløse skal man forstå rytmen i den måde, skuespillerne taler på, siger hun.

»Jeg har den gave, at jeg er rimeligt god sangmæssigt. Jeg har altid sunget og var på vej til at blive testet på konservatoriet, men kom så her til teatret i stedet. Jeg har altid fået lov til at synge så meget her.«

Så hun blev hængende. Det har hun været glad for. Jobbet har givet hende flere oplevelser, end hun havde drømt om, da hun først kom på teatret som påklæder. F.eks. blev hun gode venner

Anette Walsøe har i det meste af sit liv været suffløse på Aarhus Teater. Det var været et job ud over det sædvanlige i kassen på scenen.