Jyllands-Posten Søndag

Historisk 12-meter båd og Aarhusbesæ­tning til verdensmes­terskab i USA

- SOFIE ØGÅRD GØTTLER sofie.o.gottler@jp.dk

Den storslåede 12-meterbåd med det udanske navn ”Kiwi Magic” ligger til daglig ved land i Marselisbo­rg Lystbådeha­vn. Men i disse dage har den været på noget af en rejse. Med fragtskib er den sejlet tværs over atlanten til Newport i USA. Næsten i hælene på skibet – bare med luftfart – er et besætnings­mandskab på 14 personer i alderen 19 til 75 år fulgt. Alle medlemmer af Marselisbo­rg Sejlklub.

Her skal de over de næste fire uger hver weekend deltage i sejladser, før turen kulminerer, når båden stiller til start ved verdensmes­terskabern­e for 12-meterbåde.

I spidsen for det hele står ægteparret Johan Blach Petersen og Marianne Friis. Selv om de først overtog ”Kiwi Magic” i 2016, havde de længe haft øje for den 26 tons tunge båd. I 30 år faktisk.

»Ved America’s Cup i 1986 deltog New Zealand med en meget konkurrenc­edygtig glasfiberb­åd. Vi fulgte med hjemme fra Danmark til langt ud på de sene nattetimer. De var vores helte og dem, vi heppede på, fordi de var sådan et lille land, og sådan er det jo også altid med Danmark i konkurrenc­er. Vi er ofte outsiderne,« fortæller Johan Blach Petersen over en lettere forsinket telefonfor­bindelse.

Båden skulle vise sig at være ”Kiwi Magic”. Sidenhen har den været ejet af både milliardær­er, sejlerlege­nder og modebosser. Men nu: Johan og Marianne fra Aarhus.

»En kold og mørk novemberda­g tilbage i 2015 sad jeg og kiggede lidt på nettet. Og så så jeg det: ”Kiwi Magic” var til salg. Jeg præsentere­de idéen for mine kammerater til en julefrokos­t, og de sagde bare: »Du er ikke rigtig klog.« Men på en rejse til New York i januar 2016 foreslog jeg min kone, at vi kørte op til Newport, hvor den var til salg, og kiggede på den,« siger han og holder en kort pause, inden han grinende konstatere­r:

»Og det skal man jo ikke gøre.«

Som det er, når man tager ud for at se en hundehvalp, var det svært at tage fra båden uden at skulle have den med hjem. Således gik handlen en måned senere i orden, og ægteparret, der til daglig bor i Marselisbo­rg, blev dermed de nye ejere af båden.

Stor opbakning

»Den havde ikke været i vandet i seks år, da vi fik den hjem i juli 2016, så den skulle lige sættes i stand. Og så skulle vi ellers lære at sejle bådenes Formel 1 – uden brugsvejle­dning,« siger han.

»Det var sgu svært. Nok havde vi sejlet i pænt store både, men ikke noget, der lignede den her.« Det har de nu lært i en sådan grad, at de nu er én af 21 12-meterbåde, der deltager i verdensmes­terskabern­e. Selve idéen opstod for et år siden.

»På et møde sidste sommer blev vi enige om, at vi bare skulle med, og det var bare med at komme afsted. Og det tror jeg ikke, vi kommer til at fortryde.«

Han er især begejstret for den store opbakning blandt holdets besætnings­medlemmer.

»Der var kun 1 af 14 mand, som måtte melde fra af økonomiske hensyn. Ellers har alle meldt sig til. Det er jo ikke gratis at tage til USA og sejle en hel måned, så det er jeg stolt over. Det er et eventyr,« forklarer han.

VM er højdepunkt

Seks uger skal holdet bruge i Newport, der har lange traditione­r med netop 12-meterbåden­e. Og det ses i havnebyen, fortæller Johan Blach Petersen.

»For en sejler er det at få lov til at sejle her mekka. De har bare det hele herovre. Og samtidig er det en superhygge­lig fiskerby med barer og restaurant­er.«

”Kiwi Magic” har i år endnu ikke været i Aarhus Bugtens saltvand. Derfor skal besætninge­n bruge de næste par uger på igen at finde sig til rette på vandet, inden det går løs til VM i dagene 8. til 14. juli. Og det er da også højdepunkt­et for turen.

»Vi glæder os allermest til verdensmes­terskabet. At se 21 både på startlinje­n, det bliver stort. Og så opleve hele sejlersamf­undet, der er her – det hele emmer af historie.«

Mesterskab­et er en del af New York Yacht Clubs 175års jubilæum. Derfor danner begivenhed­en også ramme om den største samling af 12meterbåd­e på en gang i USA. Af dem er tre fra Norden: en fra Norge, en fra Finland og så en fra Marselisbo­rg Havn.

Selv om båden med andre ejere fire gange tidligere har indtaget førsteplad­sen ved verdensmes­terskabet, gør Johan Blach Petersen sig ikke store forhåbning­er om en sejr.

»Vi forventer, at vi får meget skarp konkurrenc­e. Der er nogle meget dygtige teams med, så jeg regner ikke med, at vi bliver verdensmes­tre, men jeg regner med, at vi lærer noget, og at vi bliver bedre.«

Sammen med 14 besætnings­medlemmer er den Aarhusians­ke 12meterbåd ”Kiwi Magic” draget mod Newport i USA. En kold og mørk novemberda­g tilbage i 2015 sad jeg og kiggede lidt på nettet. Og så så jeg det: ”Kiwi Magic” var til salg. Johan Blach Petersen, ejer af ”Kiwi Magic”

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark