Hun går i kødet på materialer

Designer Louise Campbell hører til toppen af dansk design. På vej mod de 50 år år – helbredt af brystkræft – er det det uforstyrrede arbejde og færre opgaver, der har højest prioritet.

Hvordan vil du beskrive din designæstetik? »Splittet mellem den skandinaviske stringente, rationelle og materialenære tilgang til formgivning og den engelske begejstring for det dekoratives mange emotionelle værdier. Kobler så vidt muligt de to; en udfordring, som holder mig i spagat.«

Hvorfor blev du designer? »En utæmmelig skabertrang udfordret af et ophav, som mente, jeg burde bruge mit liv på noget, med deres ord, fornuftigt. Design blev det, næsten, gensidigt acceptable kompromis mellem fri kunst og Djøf.«

Hvorfra er du uddannet og hvorfor denne institution/ disse institutioner? »Først et par flagrende år på forskellige kunstskoler. Jeg var meget ung. Dernæst en bachelor i noget som kaldtes Furniture Manufacture & Innovation fra London College of Furniture. Frygteligt tørt. Det var mest rapportskrivning. Til sidst en herligt frigjort overbygning på Danmarks Designskole, hvor jeg nærmest boede to et halvt år. Det meste af tiden var jeg lykkeligt uvidende om, hvor skævt der blev set til mine ubehjælpsomme eksperimenter fra lærerstaben. Solidt funderet, dansk designer nåede jeg ikke at blive før eksamen, men jeg fik det vigtigste med, og rigtig serveringsklare bliver de fleste af os jo alligevel først mange år efter endt uddannelse.«

Hvad inspirerer dig? Eller hvem? »Jeg inspireres primært af at gå direkte i kødet på materialer og teknikker. Ikke at nøjes med at forestille mig, hvad de måske kan vrides ud i, men at afprøve. Igen og igen og igen. Jeg er nok lige fascineret af maskinelle og håndværksbaserede teknikker i resultat, men i udførsel bliver jeg mere og mere tilbøjelig til selv at ville styre så meget af processen som muligt fra begyndelse til ende. Også når det koster tusind timer med egne slidte hænder. Kun herved kan undersøgende udvikling fortsætte til det sidste. Og så findes lykken jo hverken ved begyndelser eller slutninger, men midt i det hele«.

Har du en mission med dit design? Hvis ja, hvad stræber du efter? »Jeg prædiker ikke, men tilbyder blot mine bud på grej til vores hverdag. Hører til dem, der indrømmer, at man godt kan knytte sig følelsesmæssigt til ting, så jeg arbejder med stor hjertelighed.«

Hvad er du mest stolt af i din karriere? »Jeg er meget lettet over, at jeg kan leve af de samarbejder, jeg har med industrien. Samtidigt er de ting, værker og projekter, jeg laver – og altid har lavet uden at tjene fem flade ører – også meget vigtige for mig at frembringe. Fordi de er frigjorte og dermed rene i deres udtryk. Jeg går altid dedikeret til en opgave, uanset om den er selvvalgt eller bestilt. Men med de fleste kommercielle samarbejder følger også en hvinende støj fra koret af involverede mennesker, som – uanset at grydeskeen er plantet i min hånd – også får trang til at snige krydderier ned i den ret, de har hyret mig til at komponere. Det er virkelig en hårfin balancegang at forhindre resultatet i at smage af kamel. Vågent øje og tunge lige i mund må holdes. Når det lykkes, når alle parter yder deres bedste og respekterer hinandens roller, så produktet bliver klart og fint, er det vidunderligt. Så er jeg både taknemmelig og lidt stolt af at have holdt ud.«

Hvad arbejder du på i øjeblikket? »For en del år siden valgte jeg at skære hårdt ned på antallet af opgaver, jeg laver ad gangen. Hellere helt fordybet og fokuseret på det forhåndenværende end at skulle springe smut. Lige nu er jeg i gang med at afslutte en større, kommerciel opgave for en tons-tung kunde. Opgaven har været noget helt andet, end jeg før har prøvet. En stejl og forfriskende læringskurve. Sideløbende har jeg arbejdet med videreudvikling af stellet Elements for Royal Copenhagen. Heller ikke her skal der hviles på laurbærrene. Hver nytilkomne steldel skal gerne have lige så meget nysgerrig opmærksomhed i tilblivelsen som dens forgængere. Sidst, men ikke mindst, så arbejder jeg flittigt videre med at skabe værker til mit helt eget, indtil viderenæsten uforstyrrede, rød-hvide projekt om noget med fællesskaber og flokmentalitet. Har snart nok til en større udstilling. Jeg siger det bare.«

Hvad er dine planer for fremtiden? »Som ung optimist var det let at planlægge. Så længe jeg nøjedes med at planlægge inden for rammerne af aldeles ulønnede initiativer. Men med indsatsen og iveren fulgte efterhånden tilbud og i dette stadig gammeldags fag, hvor den til-bejlede i spotlyset får alt, hvad bejleren kun kan drømme om; opmærksomhed, opgaver, endda til tider for penge, var det med lige dele overraskelse og taknemmelighed, at jeg sprang til. Herfra har planlægning dog været betydeligt mere vanskelig. Karrieren har i højere grad været baseret på at vælge hvilke tilbud, der skulle takkes henholdsvis ja eller nej til, og derefter blot knokle derudad. Jeg har været heldig og værdsætter de fleste stop, jeg har fået med på vejen. Kan dog se, at jeg er ved at tage et hårdere greb om styringen. Jeg fylder halvtreds til næste år, har overlevet to omgange brystkræft og begynder at fatte, at tiden ikke er uendelig. Fremtiden tilgås derfor bid for bid, og hver og en skal gennemtygges. Mest magtpåliggende forekommer det helt frigjorte, uforstyrrede arbejde egentlig at være, så det får i stigende grad højeste prioritet.« N Den dansk-britiske designer Luise Campbell er snart aktuel med en ny udstilling af sine mange forskellige design. Foto: Morten Jericaw Luise Campbell har bl.a. designet kollektionen Elements for Royal Copenhagen, hvor hun har brugt andre farver end den klassiske blå. Foto: PR

Når man ankommer til Vipps hovedsæde i Snorresgade på Islands Brygge i København, åbner der sig et stort univers. Vipp råder over en hel klynge af de omkringliggende bygninger, hvor den innovative designvirksomheds 80-årige historie folder sig ud. I hovedsædet har man – ud over kontorlokaler – det anderledes showroom, Vipp Loft, der fungerer som et hotelværelse til kunder, der gerne vil prøve den totaloplevelse, det er at bo i Vipps design. Det første hovedsæde ligger i en anden bygning skråt bagved, men det er i dag indrettet til bl.a. lejligheder og privat bolig. At overtage og give gamle bygninger nyt liv er noget fundamentalt for ejerne af Vipp. Det seneste eksempel er det netop åbnede Chimney House – et hotelværelse indrettet i en gammel pumpestation ved Svanemøllen i København.

Skal man forstå Vipps historie og nuværende situation, handler det i høj grad om en families rettidige omhu. Stifterens datter, Jette Egelund, overtog og videreførte sin fars lille fabrik i Randers. Hun tog chancen, forlod sin daværende branche og satsede ’hele butikken’ på at fortsætte Vipp. Hvad grundlæggeren Holger Nielsen etablerede som en lille producent af pedalspande for 80 år siden, er med årene blevet et ikon for dansk design.

»Da min far døde, var jeg den eneste i familien som både kunne og ville føre virksomheden videre. Jeg husker det som en meget udfordrende periode, da jeg forlod mit hjem i København og vendte tilbage til Randers for at overtage fabrikken i 1992,« fortæller Jette Egelund, som driver Vipp sammen med sønnen Kasper Egelund og datteren Sofie Christensen Egelund.

Et familieprojekt som kerne

Og det er netop familierelationerne, der har drevet værket hidtil, og som driver værket i dag. Idéudviklingen sker i fælleskab og i samarbejde mellem de tre familiemedlemmer og de 50 ansatte, hvor især chefdesigner Morten Bo Jensen har en central rolle.