Tømrer fra Ribe og social reformator i New York: Nu får Jacob A. Riis sit museum

Blot 21 år gammel rejste Jacob A. Riis til USA. Året var 1870. Dengang var han en fattig tømrer. Ved sin død i 1914 ryddede de amerikanske aviser forsiderne. Så stor var Jacob A. Riis blevet.

Jacob A. Riis havde skuffet sin far. Valget af tømrerfaget faldt ikke i overlærerens smag. Valget viste sig heller ikke særligt succesfuldt, da jobmulighederne var få på Ribeegnen. Oven i det måtte Jacob A. Riis sande, at kærligheden til Elisabeth aldrig kunne få lov at blomstre, så længe den unge Riis ikke havde mere at tilbyde sin udkårne end en tømreruddannelse.

Så kontant var meldingen fra Elisabeths far, der var forretningsindehaver. Den unge, men ambitiøse Jacob A. Riis følte, at elendighederne stod i kø. I et forsøg på at vende lykken og tilværelsen til noget bedre emigrerede Riis i 1870 til USA.

Herfra kunne historien have været gået i et utal af retninger, det faktiske udfald var nok det mindst sandsynlige.

Torsdag den 27. juni – 149 år efter Riis rejste til Amerika – indvier Sydvestjyske Museer sit nye ”Jacob A. Riis Museum” i Riis’ fødeby, Ribe. Så godt gik det for Riis i USA.

»Vi kan betragte ham som en af de mest betydningsfulde danske udvandrere, der har været,« lyder det fra Flemming Just, der er direktør for Sydvestjyske Museer. Flemming Just har beskæftiget sig med Jacob A. Riis i flere år og er for tiden i gang med en bog om Jacob A. Riis. Øverst: Laterna Magica, et lysbilledeapparat, Jacob A. Riis brugte til at fremvise sine fotos. Nederst: Konservator Lars Andersen monterer stereobilleder. Fotos: Maria Tuxen

»Der er ikke mange danske udvandrere, der har bragt den samme forandring til det samfund, han eller hun er kommet til, som Jacob A. Riis gjorde,« siger Flemming Just.

I New Yorks slum

Som mange andre i tiden omkring 1870’erne 1880’erne, hvor industrialiseringen blæste igennem USA, bosatte Jacob A. Riis sig i New York. Uden penge og skiftende arbejde blev slummen Riis’ bopæl. For at komme derfra forsøgte Riis sig med arbejde inden for både tømrer- og journalistfaget.

Det var som journalist, at han for alvor bed sig fast og begyndte at få mere stabilitet ind i tilværelsen. Hjemme i Ribe døde Elisabeths forlovede, og den mulighed greb Jacob A. Riis, der straks friede til Elisabeth, og da succesen som journalist gav Riis penge på bogen, blev frieriet denne gang besvaret positivt. Lykken var vendt for den arbejdsomme dansk-amerikaner.

Mette Slyngborg er museumsinspektør og har været med i den arbejdsgruppe hos Sydvestjyske Museer, der har stået for udarbejdelsen af udstillingen, som offentligheden har adgang til fra 29. juni.

Udstillingen lægger blandt andet vægt på den store personlige kamp, Jacob A. Riis gennemlevede.

»Med udstillingen vil vi vise, hvor meget Jacob A. Riis har kæmpet. Vi vil vise, at det nytter noget, og at den enkelte kan gøre en forskel. Alle har mulighed for at få indflydelse på, hvordan et samfund er indrettet,« siger Mette Slyngborg.

Der var dog flere gode ting i vente for Riis, der efter brylluppet med Elisabeth fik job som politireporter i New York. Jobbet bragte Riis rundt i New Yorks værste slumområder, og her midt i slummen med et kamera under armen fotograferede Riis sig ind i amerikanernes bevidsthed og direkte ind i amerikanernes litterære historie.

Første fotodokumentarist

Udover at skrive om New Yorks undergrund og store slumkvarterer, der var præget af vold og anden kriminalitet, havde Jacob A. Riis et ønske om at vise forholdene i slumkvartererne til den bredere amerikanske befolkning.

For at gøre det mest effektivt var Riis derfor begyndt at eksperimentere med fotografering. At tage fotografier i 1880’erne var ikke nogen let opgave. At fotografere i mørke områder var endnu sværere.

Ved hjælp af blitzpulver lykkedes det imidlertid for Riis at lave et setup, så selv de mørkere dele af New Yorks slum ved hjælp af et lysglimt kunne foreviges med Riis’ kamera.

»På verdensplan er Jacob A. Riis pioneren inden for fotodokumentarisme, og han bliver derfor også i dag hyldet som en af pionererne inden for fotojournalistisk og fotodokumentarisme,« siger Flemming Just.

I første omgang blev en række af billederne udgivet i en artikel i 1889. Opmærksomheden omkring artiklen var imidlertid så stor, at Riis også lavede en bog med billederne. Bogen udkom i 1890 under titlen ”How the Other Half Lives”.

Bogen blev et kæmpe gennembrud, og interessen for udgivelsen gjorde, at Riis kunne leve af at holde foredrag om forholdene i New Yorks slum, hvor billederne virkede som effektiv dokumentation.

Todelt udstilling

Da billederne og journalistikken blev Jacob A. Riis’ vej til berømmelse, indgår de også som en naturlig del af udstillingen på Jacob A. Riis Museum. Museet ligger i Riis’ barndomshjem på Sortebrødregade i Ribe.

På museets stueetage vil Riis’ billeder, artikler og foredragsmateriale være den bærende del.