»Jeg vil være en stemme for folk, som ikke normalt bliver hørt«
Sofie Jama flygtede til Danmark fra Somalia som 14-årig og har arbejdet som tolk for flygtninge. Nu har hun skrevet en roman, der er et forsøg på at give samfundets skyggeborgere en stemme og sætte ord på de tanker, traumer og minder, der ikke er plads ti
Det var 2015, borgerkrigen hærgede i Syrien, og Europas grænser var ved at bryde sammen. Over en million mennesker flygtede til Europa, hvor de søgte asyl i forskellige lande. Når de mødte de europæiske myndigheder, havde de ofte brug for en tolk, og når de gjorde det i Danmark, var den tolk til tider Sofie Jama.
Hun tilbragte dagligt mellem fem og ni timer på at agere tolk mellem de udenlandske flygtninge og de danske myndigheder. Hun kendte ikke bare flygtningenes sprog bedre end de fleste, men også deres historie. Som 14-årig ankom hun selv til Danmark fra Somalia som flygtning.
»Jeg sad i timevis hver dag og oversatte for flygtninge, der kom fra Syrien, Somalia og Afghanistan. Min rolle var at oversætte samtalen, men
det, jeg egentligt oversatte, var deres tanker, deres traumer, deres minder. Jeg følte, at jeg skulle oversætte deres følelser efter at de havde oplevet flugt, tab, landflygtighed og rodløshed,« fortæller Sofie Jama, der i dag er 37 år og bor i Sydhavnen, København.
Sofie Jama gik hjem gennem København hver dag, og på gåturen fra Udlændingestyrelsen til Vesterbro kunne hun ikke slå stemmerne ud af hovedet. Hun begyndte at skrive, dels for at få ro, og dels fordi hun altid har gjort det.
Da Sofie Jama voksede op i Somalia, var hendes far klanens historiefortæller, og hun var derfor flittig til at skrive dagbog, skitser og tekster. Det havde imidlertid altid været hemmeligt og uden en fast form. Da Sofie Jama i sit hoved begyndte at flette tre menneskeskæbner sammen, vævede de røde tråde sig hurtigt ind i hinanden, og pludselig havde hun en debutroman, ”Et andet menneske, et andet liv”.
Litteratur skaber empati
Romanen handler om tre personer: Der er den somaliske pige Baraka, der kommer til Danmark og skifter navn til Maria for at blive mere dansk. Hun møder en ældre jødisk kvinde, som overlevede jødeudryddelsen, og en lille palæstinensisk dreng, som er kommet til Danmark som uledsaget flygtningebørn. Bogen handler om at være identitetsløs, rodløs og historieløs og om at lave om på sig selv – fysisk, blandt andet ved at blive omskåret, og mentalt, blandt andet ved at skifte navn – for at passe ind.
»Jeg ville gerne være en stemme for folk, som