Træt af pink? Sælg på auktion
E lever i skyggen af samfundet, og som ikke normalt bliver hørt. Det var utroligt givende og utroligt hårdt at skrive bogen,« fortæller Sofie Jama.
Selv om fortællingen udfolder sig mod et bagtæppe af politik – flygtningekrisen, jødeudryddelsen, Israel-palæstina-konflikten og immigrationsdebatten spiller en stor rolle – insisterer Sofie Jama på, at den ikke er politisk. Målet har tværtimod været at fokusere på det, der binder mennesker sammen i en verden, som politiske kampe er ved at hive fra hinanden.
»Det, litteraturen kan, er at skabe empati og identifikation, sådan at en helt almindelig vestjysk kvinde kan sætte sig ind i et flygtningebarns univers. Det handler om mennesker og det, vi har tilfælles,« fortæller Sofie Jama.
Vil ikke puttes i en kasse
Hun fortæller, at den mission til dels er lykkedes. Efter bogen er udkommet, har hun fået mange læserhenvendelser fra folk, der netop har studset over, i hvor høj grad de følte med de tre romankarakterer, der ellers lever markant anderledes liv end dem selv.
Sofie Jama har i flere år skrevet kronikker og klummer for Information, og ad den vej er hun ofte blevet opfordret til at blive en aktiv stemme i samfundsdebatten. Men netop fordi den dansksomaliske forfatter ønsker at fokusere på menneskeskæbners nuancer og ikke debatverdenens generaliseringer har hun altid takket nej.
»Jeg valgte det fra allerede, da jeg skrev artikler og blev inviteret med i debatprogrammer, og jeg har også fået henvendelser, efter min roman er udkommet,« siger Sofie Jama.
De henvendelser har især drejet sig om den del af bogen, hvor Sofie Jama beskriver, hvordan en omskåret muslimsk kvinde har et aktivt sexliv drevet af seksuelt begær.
»Jeg er slet ikke interesseret. Debatten er så unuanceret, og den er baseret på kasser – jeg skulle være den brune feminist, som har en baggrund som flygtning.«
Rollen som brun feminist er ikke det eneste, Sofie Jama har måttet kæmpe for ikke at få tildelt. Hun er også blevet proppet i kasser for at være en mønsterbryder fra et muslimsk land og for at have arbejdet som fotomodel. Efter personligt at have levet en nomadetilværelse med sin familie i Somalia, været gedehyrde, være ankommet til Danmark som krigsflytning, have uddannet sig til akademiker og arbejdet som fotomodel i London ved hun imidlertid om nogen, at de kasser er for små til hende.
»Der er ikke plads til den nuancerede, menneskelige fortælling i debatten. Den kan jeg kun fortælle ved at skrive fiktion.« N
Det, litteraturen kan, er at skabe empati og identifikation, sådan at en helt almindelig vestjysk kvinde kan sætte sig ind i et flygtningebarns univers. Sofie Jama, forfatter
8-13 år Teatersommerskole
Hvem har ikke i sin barndom gået med en drøm om at rejse til Hollywood, slå igennem som skuespiller og se sig selv på det hvide lærred? Teatret Riddersalen på Frederiksberg afholder i år en sommerskole, der står i teatrets tegn. Børnene får udstukket et tema, ”Rejsen”, og ud fra det skal de udvikle scener, skrive replikker osv. Kun fantasien sætter grænser: Måske skal plottet bringe de medvirkende skuespillere til et eksotisk land, måske til en fremmed planet eller ind i Jordens kerne, måske er der tale om en indre rejse – eller vildere endnu: Det hele er bare en drøm! Ugen afsluttes med en offentlig visning på Frederiksberg Hovedbibliotek.
De blomster, de unge kvinder har plukket, bliver brugt til at lægge under hovedpuden. Ifølge sagnet vil den mand, man drømmer om, blive deres kommende husbond. Arkivfoto: Cecilie Smetana