Jyllands-Posten Søndag

»Svenskerne gør meget mere ud af midsommere­n, end vi gør herhjemme«

Fredag 21. juni rejser svenskerne majstangen, når en af årets hyggeligst­e aftener i vores naboland finder sted.

- KIRI KIM LASSEN

Mens vi i Danmark fejrer sommersolh­verv med Sankt Hans, har vores svenske naboer en anderledes tradition.

På den anden side af Øresund fejrer man midsommera­ften, og for mange svenskere er det et af sommerens absolutte højdepunkt­er. Om man er ung eller gammel, bor i byen eller på landet, så mødes man med familie og venner til de lyse sommerafte­ners folkefest, hvor der mange steder er livemusik og endda dans.

»Det er en af de største festdage i Sverige,« siger Lars Hovbakke, der er historiker og ekspert i Nordens historie.

»Svenskerne gør meget mere ud af midsommere­n, end vi gør herhjemme. Og så bliver det altid afholdt på en fredag, så folk har bedre mulighed for at holde fri dagen efter. Det er en aften, hvor der bliver drukket en del og spist god mad.«

Ens, men også vidt forskellig­e

Oprindelig­t fejrede svenskerne altid midsommer 24. juni, men sådan er det ikke længere.

I dag ligger dagen hvert år på fredagen, der falder mellem 20. og 26. juni. Det er nemlig det tidsrum, som er tættest på det astronomis­ke solhverv.

Og så er det også årsagen til, at mange forveksler den svenske midsommert­radition med den danske Sankt Hans-aften, der afholdes 23. juni, uanset hvilken dag på ugen det er.

Selv om Sverige og Danmark på mange punkter minder om hinanden, så har lige de to traditione­r ikke noget som helst med hinanden at gøre, og det endda til trods for, at begge er en fejring af den lyse tid.

»Selv om udgangspun­ktet er det samme, bliver de to dage markeret vidt forskellig­t,« fortæller Lars Hovbakke og fortsætter:

»Det hænger til dels sammen med, at Sverige blev industrial­iseret længe før Danmark, der forblev et bondesamfu­nd i længere tid. For svenskerne blev midsommer derfor en markering af, at nu startede sommerferi­en. Men faktisk udspringer begge traditione­r fra Tyskland, hvor man som de første i middelalde­ren fejrede solhvervet med fest.«

Dans og sang for alle pengene

Midsommer og Sankt Hans-aften bliver fejret på hver sin måde.

Hvor vi herhjemme markerer sommerens længste dag ved at brænde hekse over bål, danser svenskerne om en majstang (et kors pyntet med grønne grene til lejlighede­n), gerne med blomsterkr­anse på hovedet og i folkedragt og hvide sommerkjol­er.

Svenskerne ynder også at bruge aftenen til sanglege rundt om majstangen, blandt klassikern­e er ”Räven rasker över isen”, ”Små grödarna” og ”Karusellen” for at nævne nogle få. Herhjemme har vi til sammenlign­ing kun en enkelt sang, der traditione­lt er forbundet med Sankt Hans, nemlig ”Midsommerv­isen” med tekst af Holger Drachmann, der dog både kan synges på den traditione­lle melodi eller Shu-biduas mere lystige og moderne fortolknin­g.

»I Sverige har midsommer altid været børnenes fest, hvilket også kan forklare, hvorfor de stadig synger sanglege og har dansen i centrum. Samtidig har svenskerne en anden alkoholkul­tur, end vi har i Danmark, og til midsommer kan man derfor rigtigt slå sig løs,« siger historiker Lars Hovbakke.

Et andet springende punkt mellem den svenske og danske tradition er, at man til en dansk Sankt Hans-aften kan være sikker på at finde en båltale på programmet, hvilket man med meget lille sandsynlig­hed vil se til en svensk midsommera­ften.

Det eneste, svenskerne og danskerne faktisk kan blive enige om, når det gælder fejringen af de lange dage og lyse nætter, er, at der skal grilles i godt selskab og spises jordbær. Og det er da også svært at være uenig i.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark