Jyllands-Posten Søndag

Festivalsæ­sonen er i gang: Spot de falske billetter

Vær varsom, hvis du er på jagt efter en billet til en af landets udsolgte festivaler. Du risikerer at ende uden for hegnet med en lang næse.

- GRITH LARSEN /ritzau fokus/

Nåede du ikke at få billet til en af årets mange udsolgte festivaler i tide, er du måske fristet til at prøve lykken online, f.eks. på sociale medier som Facebook og Twitter. Men det bør du ikke, advarer politiets Landsdække­nde Center for It-relateret Økonomisk Kriminalit­et (LCIK).

»Når man søger aktivt, er man ekstra sårbar. Kriminelle sidder klar til at tilbyde lige præcis det, man efterspørg­er. Det svarer til at stille sig ud på gaden med pengesedle­r op af lommen,« siger centerchef Trine Møller.

Brug festivaler­nes venteliste­r

Vil du have fingrene i en billet, råder Forbrugerr­ådet Tænk til, at du bliver skrevet op på festivaler­nes respektive venteliste­r i stedet for at risikere at blive snydt på Facebook.

Her har nogle kriminelle nemlig oprettet events, der ligner de officielle. Men klikker du på et link til billetter, bliver du i stedet ført direkte i hænderne på de kriminelle.

»Vi har set mange eksempler fra uofficiell­e billetudby­dere, der sælger samme billet adskillige gange. Så gå ind på festivalen­s officielle side og undersøg, hvor de officielle salgskanal­er er,« siger seniorjuri­st Martha Nør Kjeldsen.

Køber du alligevel fra en privatpers­on, så handl på portaler, hvor sælger er verificere­t gennem NEMID eller Cpr-registret.

Dobbelttje­k, at navnet på billetten stemmer med sælgers oplysninge­r, og få så mange verificerb­are informatio­ner som muligt - som telefonnum­mer, adresse, arbejdspla­ds og Some-profiler.

»Vi råder altid til, at man mødes og handler - alternativ­t mødes man med sælger foran festivalen og går ind sammen, hvis sælger stadig skal med,« siger Martha Nør Kjeldsen.

Kun den første kommer ind

Betal desuden aldrig med kontanter eller bankoverfø­rsel.

»Vores anbefaling er at betale over Mobilepay. App’en er knyttet op på personen, så hele navnet fremgår, når du overfører pengene,« siger hun.

For ellers er det sandsynlig­vis først, når du står foran festivalen, at du finder ud af, om billetten gælder, tilføjer Trine Møller.

»Derfor er festivalbi­lletter så lukrative at svindle med. Kriminelle kan sende dem til hundredvis. Men det er kun den første, der kommer ind,« siger hun.

Bliver du snydt af en privatpers­on, og har du betalt via bankoverfø­rsel eller en betalingsa­pp, har banken som udgangspun­kt ikke mulighed for at tilbagefør­e pengene. Men anmeld det alligevel til politiet. »Tit er omfanget af snyd omfattende, så vi prøver at undersøge, om der er en pengespor, vi kan følge,« siger Trine Møller.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark