Roskilde Festival vil gøre op med engangskrus. Men festivalgængere og musikere er der ingen krav til ROSKILDE FESTIVALS GUIDE TIL BÆREDYGTIG KLIMAADFÆRD

Meget er anderledes på årets Roskilde Festival, der gør op med brug af engangskrus og plasticsugerør. Og det er kun begyndelsen på en større omvæltning, lyder det fra festivalen. Investér i kvalitetsprodukter, som kan genbruges i mange år.

Da Gorillaz sidste år satte et punktum for 2018-udgaven af Roskilde Festival, havde festivalen langet knap 2 mio. engangskrus med drinks, øl og sodavand over disken til sit tørstige publikum. I år, når den legendariske rockgruppe The Cure lukker Roskilde Festivals største scene, Orange Scene, vil det tal være faldet til nul.

Landets med afstand største musikfestival har – inden musikken starter 3. juli – varslet en afsked med engangsplastickrus. I stedet vil Roskilde Festival servere drikkevarer i genanvendelige krus af mere slidstærk plastic. Foruden millioner af sparede engangsplastickrus ventes Roskilde Festival at reducere sit samlede plasticaffald med 20 tons, ligesom også plasticsugerør i år blot vil være et fjernt minde om en svunden tid.

Men vigtigst af alt vil plastic-omkalfatringen føre til en øget bevidsthed om, hvad det vil sige at være en bæredygtig festival, håber Roskilde Festivals programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen.

»Vi vil gerne tage et standpunkt og gøre op med vores engangsforbrug. Og så kan vi starte med festivalens eget forbrug og det, vi sluser ind i vores lukkede system, og derfra tage en snak med vores gæster om det, de medbringer til festivalen,« siger hun.

Sidste år: 2.300 tons affald

For selv om en besparelse på 2 mio. bionedbrydelige plastickrus måske lyder af meget, er affaldsreduktionen på 20 tons blot en dråbe i havet, når man sammenligner med den samlede mængde skrald, der står tilbage, når festivalen er slut.

Sidste år var campingområderne rundt om festivalpladsen fyldt med knap 2.300 tons affald, hvor de største syndere er efterladte telte, luftmadrasser, pavilloner og campingstole.

»Der bliver desværre ikke investeret nok i ordentlige telte og luftmadrasser, og derfor ender de også som et engangsforbrug,« siger Sanne Stephansen og fortsætter:

»Jeg kan godt forstå, at man ikke har lyst til at tage noget med hjem, der går i stykker, men vi ser da helst, at produkterne bliver genbrugt. Og det kræver måske også, at man investerer lidt mere i sine campingprodukter.«

Mere bæredygtig adfærd, tak

Derfor har Roskilde Festival allieret sig med Den Grønne Studenterbevægelse, der i marts var medarrangører af en stor klimademonstration foran Christiansborg, i en kampagne, som skal rådgive festivalgæsterne om en mere »bæredygtig klimaadfærd«, som det formuleres.

Festivalen vil dog ikke gå så langt som til at diktere hverken holdbarhed eller genanvendelse af gæsternes lejrudstyr. I stedet har man en fuld tillid til, at de unge af sig selv vil træffe »bedre valg for klimaet«.

»Vi går ikke nødvendigvis ud og blåstempler nogle produkter. Den enkelte kan jo godt selv finde ud af, om man står med et telt til 150 kroner eller et mere robust telt, der koster lidt mere. Vi skal ikke blande os i, hvilket telt man bruger,« siger Sanne Stephansen. I hviler meget i jeres tro på de unges klimaengagement. Men faktum er, at mængden af affald steg fra 2017 til 2018. Er jeres tillid til de unge mennesker ikke i fare for at være blind? »Nej. En ting er, at man har nogle ambitioner og visioner for klimaet. Noget andet er, hvordan man omsætter dem. Vi har en tiltro til de unges ambitioner, og så skal vi hjælpe hinanden med, hvad der er det rigtige gøre, for det er en jungle at navigere i. Selvfølgelig er det ikke bæredygtigt at efterlade sit affald, men hvad kræver det at begrænse det? Det kræver investering i bedre produkter. Vi tror på unge og deres vilje til at ville det i fællesskab.«

Hvad kommer jeres plasticopgør til at betyde for de butikker på festivalen, hvis sortiment bl.a. byder på plasticartikler som badebassin, vandpistoler og andet legetøj? »Den del har vi ikke taget hul på endnu. Generelt har vi ikke sindssygt meget plast af den type. Den største mængde af plast kommer fra campingudstyr.« »Jo, helt sikkert. Og det er noget, vi er i gang med at se på. Vi skal klart gå mere ind i de krav, vi stiller til os selv og vores forhandlere.

I år kortlægger vi, hvad det er for nogle produkter, vi sælger. Vi tjekker ikke de enkelte forhandlere ned til den mindste dims, de sælger, men det skal vi selvfølgelig have et større indblik i.«

Hvad bliver det næste tiltag for en bæredygtig festival – vil I også stille krav til musikernes bæredygtige adfærd? »Musikerne tager allerede del i en bæredygtig festival. Sidste år var flere af vores artister ude og opfordre gæsterne til at tage deres ting med hjem. Jeg tror, det er en gruppe mennesker, der også gerne vil fremme bæredygtighed, men vi kommer nok ikke til at stille krav om, at de skal være med på den måde.

Vi tænker bæredygtighed holistisk, så det er noget, der skal præge hele vores festival, men vi skal finde ud af, hvordan det giver mest mening i forskellige sammenhænge.«

Riverboat Jazz Festival i Silkeborg. Arkivfoto: Tobias Nicolai