Fyn LEVENDE TEATER
H.C. hvem…?
Han vil så frygtelig gerne, den omrejsende skuespiller på gårdspladsen i Den Fynske Landsby, som håbefuldt turnerer rundt med sin forestilling ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Men tingene går skævt for den ivrige skuespiller, og så sendes publikum på slingrekurs gennem Den Fynske Landsby og dens mange gammeldags huse og gårde. Her møder de en bred vifte af karakterer fra H.C. Andersens eventyr. Sommerforestillingen er skrevet og instrueret af Jesper Dupont, der har hentet inspiration fra de omrejsende Comedia dell’arteteatergrupper, man kender fra gammel tid.