Jyllands-Posten Søndag

Igen og igen og… Fire store festivaler vil have os til at drikke af samme kop

Pant på 5 kr. skal sikre, at festivalgæ­ster løbende returnerer den nye type ølkrus, der er fremstille­t af genbrugspl­astic.

- KIRI KIM LASSEN SØNDAG DEN 16. JUNI 2019

En kæmpestor opvaskemas­kine på 13,5 meter er kommet på noget af en opgave.

Den skal vaske 2 mio. ølkrus – igen og igen – og på den måde medvirke til at forvandle synet af tomme engangspla­stickrus i nedtrådt græs til et fortidslev­n.

Fire af Danmarks største musikfesti­valer, Northside, Tinderbox, Roskilde og Grøn Koncert, er gået sammen med Tuborg og miljøorgan­isationen Plastic Change om at gøre op med brugen af engangskop­per. Derfor må festivalgæ­ster vænne sig til at drikke af en lidt anden type krus, når de bestiller en kold fadøl i løbet af sommerens festivalsæ­son.

»Fra Tuborgs side af gik vi ind i projektet med den indstillin­g, at vi vil engangspla­stic til livs. Derfor henvendte vi os til de fire store festivaler for at høre, om de var med på at se, hvordan vi kan løse det her problem. Og det var de heldigvis,« siger Christian Sveigaard, der er marketings- og sponsorche­f for Tuborg.

Idéen er enkel. I stedet for engangsgla­s, der ender i skraldespa­nden efter en enkelt udskænknin­g, skal glassene, der er fremstille­t af genbrugspl­astic, vaskes rene på festivalen, så de kan bruges igen og igen.

Til omsmeltnin­g i Herning

En pant på en flad femmer pr. kop skal sikre, at publikum returnerer de genanvende­lige ølkrus løbende, så de kan vaskes rene til næste kolde fadøl. Den mobile opvaskemas­kine har kapacitet til at vaske 9.000 glas i timen, og meningen er, at den skal fragtes rundt til de forskellig­e festivaler og vaske glas på livet løs til fordel for miljøet.

Ind til videre har den været i gang på Northside i Aarhus, som løb af stablen tidligere i juni, og her var returraten på imponerend­e 95 pct..

»Vi regner med, at hver kop kan holde til at blive vasket 6-7 gange, men vi går efter, at de kan vaskes op mod 25 gange, før de går i stykker. Når det sker, sender vi dem til omsmeltnin­g i Herning, så de kan få nyt liv som en urtepotte eller skraldespa­nd. Det hele er cirkulært, og intet går til spilde,« siger Christian Sveigaard.

Konceptet er kendt i Tyskland

Initiative­t skal ses som et led i en større adfærdsænd­ring blandt publikum på landets festivaler, der er berygtet for at efterlade lidt et affaldssvi­neri, når først musikken spiller. Hos miljøorgan­isationen Plastic Change, der er samarbejds­partner på projektet, rækker ambitioner­ne højere endnu.

For selv om idéen måske er ny på festivaler­ne, så er konceptet set før i bl.a. Tyskland, hvor hele byer har genanvende­lige kopper i cirkulatio­n. Det samme ser Henrik Beha Pedersen, stifter og direktør for Plastic Change, også gerne bliver udbredt herhjemme.

»I år tester vi i stor skala, hvad der kan lade sig gøre med eventkoppe­n, men ambitioner­ne er større. Vi er i berøring med rigtig meget plastic, når vi er på farten, men i fremtiden skal det også genanvende­s. Vi ser gerne, at det bliver et nationalt projekt, for vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte i samme spor som nu,« siger han.

I juni efter dette års Distortion i de københavns­ke gader meldte Københavns Kommune ud, at det fra 2020 skal være slut med engangspla­stickrus ved arrangemen­ter inden for kommunegræ­nsen.

Til det skal det dog bemærkes, at gadefestiv­alen ligesom aarhusians­ke Northside havde indført en pantordnin­g på kopper, men dog ikke nær så vellykket. For ikke nok med at græsset i Aarhus var fri for nedtrådte plastickop­per, så smittede adfærden også af. Publikum brugte skraldespa­nde og stablede pænt deres brugte pizzabakke­r.

»Det handler om, at vi skal gennembore hele engangsbru­gstankegan­gen hos folk. Når folk returnerer en kop, er de opmærksomm­e på deres egne handlinger, og så bruger de også skraldespa­nden. Adfærd smitter, og folk er klar over, at de har et ansvar for at rydde op efter dem selv. Det er en tendens, der taler direkte ind i tiden,« siger Henrik Beha Pedersen.

Foruden forbuddet mod engangskop­per i København kan det nævnes, at EU også har forbudt engangspro­dukter som vatpinde og plasticser­vice fra 2021 for at mindske plasticfor­ureningen i havene. Til Northside Festival, der løb af stablen tidligere i juni, var returraten på de genanvende­lige glas på 95 pct. Foto: Helle Arensbak

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark