REKORDMANGE SKIFTER JOB
Danmark er et af de lande i verden, hvor folk hyppigst skifter job. Kun i Finland og Sverige er der flere jobskift end i Danmark, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
835.296 danskere skiftede i 2018 job. Det er det højeste antal i ni år. Det viser tal fra jobindsats.dk, som PFA har trukket. Til sammenligning var der i 2010 i alt 668.228 danskere, der skiftede job.
Ifølge OECD er antallet af folk, der har siddet i den samme stilling i ti år, faldet med 68.000 personer fra 2005 til 2015.
Flere vil realisere sig selv
Det er der god grund til at kigge på, i al fald hvis man spørger Dorte Pedersen. Hun har oplevet stor nysgerrighed omkring sit karriereskift og har flere tidligere og nuværende kollegaer, der har haft de samme overvejelser som hende.
»Vi er meget mere selvrealiserende i dag, end vi var tidligere, og i dag har vi jo mere råderum til at realisere os selv gennem arbejde. Jeg møder af og til nogen, der gerne vil tage det skift, men som ikke helt tør det,« fortæller hun.
Hun opfordrer dog folk til ikke bare spontant at springe ud i et karriereskift, men at tænke sig godt om.
»Jeg tror det er vigtigt virkelig at sætte sig ned og mærke efter, hvad man har lyst til, og ikke bare springe ud i det, fordi man har lyst til et skift. Der skal være en mening med det,« siger hun.
Den mening synes hun selv, at hun har fundet i jobbet som hjemmesygeplejer, selv om hun også synes, jobbet kan være hårdt.
»Jeg er træt, når jeg kommer hjem om aftenen, men det er lige så meget mentalt som fysisk. Men jeg er glad for mit arbejde, for jeg kan mærke, at jeg gør en forskel, og så er jeg glad for de vekslende arbejdstider. I banken ligger arbejdstiderne meget fast, men som sygeplejerske har jeg ofte fri i flere dage, hvis jeg har arbejdet om aftenen eller i weekenden,« fortæller hun.
For Dorte Pedersen er det bedste ved arbejdet, at hun kan se, hvordan hun helt konkret hjælper sine medborgere med arbejdet.
»Jeg har altid godt kunne tænke mig det her med at kunne hjælpe folk, og det har jeg til dels også kunne gøre i banken, men det gav mig noget helt nyt, da jeg kom ud som sygeplejerske. Jeg oplever ofte, at borgerne er meget taknemmelige, når jeg hjælper dem, og det får mig til at føle, at jeg gør en forskel,« fortæller hun.
Før hun søgte optagelse på uddannelsen som sygeplejerske, var hun lidt nervøs for, hvordan hun ville have det med det fysiske aspekt af arbejdet, men det viste sig ikke at være et problem.
»Jeg troede, at jeg skulle overskride nogle grænser ved at komme så tæt på mennesker rent fysisk for at pleje dem, for i bankverdenen var det nærmeste, man kom på fysisk kontakt, jo at give hånd. Resten var tørre tal. Men jeg havde faktisk ikke noget problem med det, da det kom til stykket, for man træder jo ind i en professionel rolle, når man går i gang,« fortæller hun.
Mens den frygt altså blev gjort til skamme, så var der til gengæld et andet aspekt, der overraskede Dorte Pedersen.
»Som hjemmesygeplejerske arbejder jeg i dag i samme kommune, som jeg arbejdede i som rådgiver, så jeg møder faktisk mange tidligere kunder fra bankverdenen som hjemmesygeplejer,« fortæller hun.
»Ofte kan de ikke kende mig, for de kan ikke se bankrådgiveren som sygeplejersker. Det har været lidt grænseoverskridende, og det er noget, jeg ikke overvejede inden min uddannelse, men jeg spørger folk, om de har et problem med det, og det har de aldrig haft. Det er jo en del af det ved at skifte karriere. Man får en anden rolle.« N
I bankverdenen var det nærmeste, man kom på fysisk kontakt, jo at give hånd. Resten var tørre tal. Dorte Pedersen