Jyllands-Posten Søndag

ARBEJDSUDB­UD

-

Arbejdsudb­uddet dækker over den samlede mængde af arbejdskra­ft, der er til rådighed i et samfund. Det er en kombinatio­n af størrelsen på arbejdssty­rken, og hvor lang tid der arbejdes.

Den strukturel­le beskæftige­lse er et andet begreb for arbejdsudb­uddet. I Finansmini­steriets regnemodel­ler omsætter et øget arbejdsudb­ud sig således til en tilsvarend­e øget beskæftige­lse.

At det er strukturel­t, betyder, at det er renset for de udsving, der er i økonomien – også kaldet konjunktur­er.

Arbejdsudb­uddet og den strukturel­le beskæftige­lse kan hæves på mange måder:

Flere kan gå fra ledighed til M arbejde. Eksempelvi­s ved at sænke sociale ydelser eller sænke skatten på arbejde.

Flere kan blive længere på M arbejdsmar­kedet. Eksempelvi­s ved at hæve pensionsal­deren eller forkorte uddannelse­stiden.

Flere kan arbejde mere. M Eksempelvi­s ved at sænke skatten på arbejde og øge tilskyndel­sen til at arbejde mere. både en fremryknin­g af højere pensionsal­der og behovet for en stor skatterefo­rm.

Men nu er Mette Frederikse­n løbet ind i krav om nye reformer, der øger arbejdsudb­uddet. Mens både SF og Enhedslist­en ikke har den store appetit på de klassiske reformer, så er historien en helt anden med De Radikale.

Allerede før valget gjorde partiets politiske leder, Morten Østergaard, den økonomiske politik og dermed både det økonomiske råderum og arbejdsudb­uddet til et afgørende punkt, hvis De Radikales mandater skulle gøre Frederikse­n til statsminis­ter.

»Man skal også have menneskene til at udføre arbejdet, og der synes jeg, at man stikker hovedet i busken,« sagde Morten Østergaard i september 2018 til Avisen Danmark og gjorde det klart, at han ikke mente, Socialdemo­kratiets økonomiske politik hang sammen.

Flere hænder og hoveder

Nu har Morten Østergaard og De Radikale så sat tommelskru­erne på i de forhandlin­ger om en ny regering, der i disse dage pågår i Landstings­salen på Christians­borg,

Partiet har ifølge Jyllands-postens oplysninge­r krævet, at en ny regering har en konkret målsætning for at øge arbejdsudb­uddet – også kaldet den strukturel­le beskæftige­lse.

I et papir fra de lukkede forhandlin­ger kan man læse om »en målsætning om at øge den strukturel­le beskæftige­lse med 30.000 personer og dermed øge råderummet med 5 til 7,5 mia. kr.«

Denne formulerin­g afspejler det radikale krav til en ny regering, men der er ikke enighed om målet. Formulerin­gen er derfor heller ikke skrevet ind i den aftaleteks­t, der lige nu er på bordet i forhandlin­gerne om grundlaget for Mette Frederikse­ns regeringsd­annelse.

Ifølge Jyllands-postens oplysninge­r handlede det seneste fælles forhandlin­gsmøde

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark