ARBEJDSUDBUD
Arbejdsudbuddet dækker over den samlede mængde af arbejdskraft, der er til rådighed i et samfund. Det er en kombination af størrelsen på arbejdsstyrken, og hvor lang tid der arbejdes.
Den strukturelle beskæftigelse er et andet begreb for arbejdsudbuddet. I Finansministeriets regnemodeller omsætter et øget arbejdsudbud sig således til en tilsvarende øget beskæftigelse.
At det er strukturelt, betyder, at det er renset for de udsving, der er i økonomien – også kaldet konjunkturer.
Arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse kan hæves på mange måder:
Flere kan gå fra ledighed til M arbejde. Eksempelvis ved at sænke sociale ydelser eller sænke skatten på arbejde.
Flere kan blive længere på M arbejdsmarkedet. Eksempelvis ved at hæve pensionsalderen eller forkorte uddannelsestiden.
Flere kan arbejde mere. M Eksempelvis ved at sænke skatten på arbejde og øge tilskyndelsen til at arbejde mere. både en fremrykning af højere pensionsalder og behovet for en stor skattereform.
Men nu er Mette Frederiksen løbet ind i krav om nye reformer, der øger arbejdsudbuddet. Mens både SF og Enhedslisten ikke har den store appetit på de klassiske reformer, så er historien en helt anden med De Radikale.
Allerede før valget gjorde partiets politiske leder, Morten Østergaard, den økonomiske politik og dermed både det økonomiske råderum og arbejdsudbuddet til et afgørende punkt, hvis De Radikales mandater skulle gøre Frederiksen til statsminister.
»Man skal også have menneskene til at udføre arbejdet, og der synes jeg, at man stikker hovedet i busken,« sagde Morten Østergaard i september 2018 til Avisen Danmark og gjorde det klart, at han ikke mente, Socialdemokratiets økonomiske politik hang sammen.
Flere hænder og hoveder
Nu har Morten Østergaard og De Radikale så sat tommelskruerne på i de forhandlinger om en ny regering, der i disse dage pågår i Landstingssalen på Christiansborg,
Partiet har ifølge Jyllands-postens oplysninger krævet, at en ny regering har en konkret målsætning for at øge arbejdsudbuddet – også kaldet den strukturelle beskæftigelse.
I et papir fra de lukkede forhandlinger kan man læse om »en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 30.000 personer og dermed øge råderummet med 5 til 7,5 mia. kr.«
Denne formulering afspejler det radikale krav til en ny regering, men der er ikke enighed om målet. Formuleringen er derfor heller ikke skrevet ind i den aftaletekst, der lige nu er på bordet i forhandlingerne om grundlaget for Mette Frederiksens regeringsdannelse.
Ifølge Jyllands-postens oplysninger handlede det seneste fælles forhandlingsmøde