Er­do­gan spil­ler højt spil med om­valg i mil­li­onby

Jyllands-Posten Søndag - - Internatio­nal - JØRN MIKKELSEN Sik­ker­heds­po­li­tisk kor­re­spon­dent jo­[email protected]

»Alt bli­ver godt.«

En 12-årig drengs til­råb er ble­vet et mot­to for den kampag­ne, der vil bry­de den tyr­ki­ske præ­si­dent Re­cep Tayyip Er­do­gans jer­n­greb om mil­li­onby­en Istan­bul.

Dren­gens råb op mod op­po­si­tions­kan­di­da­ten Ekrem Ima­mog­lus valg­bus blev til­fæl­digt fil­met og har si­den fe­jet gen­nem de so­ci­a­le me­di­er som ud­tryk for et håb om for­an­drin­ger.

Søn­dag går de 15 mio. ind­byg­ge­re i Istan­bul til valgur­ner­ne igen. Kom­mu­nalval­get i Tyr­ki­ets stør­ste by, der den 31. marts gav et snæ­vert fler­tal til det so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske op­po­si­tions­par­ti CHP, skal gå om. Det be­slut­te­de valg­kom­mis­sio­nen ef­ter vold­somt pres fra Er­do­gans is­la­misk-kon­ser­va­ti­ve Akp-par­ti.

Er­do­gan tal­te om or­ga­ni­se­re­de ur­e­gel­mæs­sig­he­der, en­dog or­ga­ni­se­ret kri­mi­na­li­tet. Han tal­te og­så om, at CHP stod i ledt­og med uden­land­ske ter­r­o­ri­ster. Selv om valg­kom­mis­sio­nen iføl­ge for­fat­nin­gen er uaf­hæn­gig, så den sig ik­ke i stand til at mod­stå pres­set.

»Man må ger­ne stil­le op mod AKP. Men man må ik­ke vin­de,« twe­e­te­de CHP’S næst­for­mand, Onur­sal Adigüzel.

AKP tab­te i stor­by­er

Ved lo­kalval­ge­ne blev AKP stør­ste par­ti på land­s­plan, men tab­te mag­ten i fi­re af Tyr­ki­ets fem stør­ste by­er. I Istan­bul vandt CHP med kun ca. 14.000 stem­mer. By­en, hvor hver fem­te tyr­ker bor, har væ­ret sty­ret af AKP i 25 år. Er­do­gan be­gynd­te sin egen po­li­ti­ske kar­ri­e­re som over­borg­me­ster i by­en i man­ge år.

»Den, Istan­bul, kon­trol­le­rer Tyr­ki­et,« har han sagt.

Ne­der­la­get var der­for et al­vor­ligt pre­sti­ge­tab for præ­si­den­ten. Han hav­de sat en af si­ne hånd­gang­ne mænd, tid­li­ge­re pre­mi­er­mi­ni­ster Bi­na­li Yil­di­rim, til at vin­de i Istan­bul, men det kik­se­de.

Yil­di­rim skal nu for­sø­ge igen. Hans valg­kamp har væ­ret et ek­ko af Er­do­gans med hår­de ud­fald mod for­ræ­de­re, ter­r­o­ri­ster og al­le dem, der sa­bo­te­rer Tyr­ki­ets frem­march i ver­den.

Da han blev spurgt til om­val­get, lag­de han to­nen for sin nye valg­kamp: »De stjal stem­mer­ne.«

Er­do­gan tjek­ker ind

Er­do­gan selv har først meldt sig ind i valg­kam­pens slut­spurt. Det tol­kes af uaf­hæn­gi­ge po­li­ti­ske iagt­ta­ge­re, bl.a. på op­po­si­tions­a­vi­sen Cum­huriy­et, som et tegn på, at selv den ene­væl­di­ge præ­si­dent må ta­ge høj­de for, at han kan ta­be igen.

Han spil­ler i for­vej­en højt spil. Han har lagt sig ud med EU, Eu­ro­pa­rå­det og de fle­ste eu­ro­pæ­i­ske ho­ved­stæ­der ved at for­lan­ge om­valg. Det har skub­bet Tyr­ki­et end­nu læn­ge­re væk fra et Eu-med­lem­skab. Hvis han vin­der i Istan­bul, vil der klæ­be en me­get dår­lig smag til sej­ren. Hvis han ta­ber igen, er pre­sti­ge­ta­bet nær­mest dob­belt.

»Me­get af­hæn­ger af, om der kom­mer man­ge rap­por­ter om valgs­vin­del. Men om­val­get er un­der al­le om­stæn­dig­he­der en slags fol­ke­af­stem­ning om Er­do­gan,« si­ger Com­huriy­ets tid­li­ge­re che­fre­dak­tør Can Dün­dar, der le­ver i ek­sil i Tys­kland, til avi­sen Die Welt.

Ima­mog­lu ræk­ker ud

I Istan­bul er stem­nin­gen på ko­ge­punk­tet. Den 49-åri­ge Ekrem Ima­mog­lu re­præ­sen­te­rer en ny stil. Mens AKP igen har kørt en ben­hård, ufor­son­lig valg­kamp, ræk­ker han hån­den ud til si­ne mod­stan­de­re og til­by­der bredt sam­ar­bej­de.

Er­do­gans kri­ti­ke­re for­ud­ser, at hvis det kom­mer til for ty­de­lig valgs­vin­del, kan util­freds­he­den slå over i åb­ne uro­lig­he­der som i 2013, da fol­ke­li­ge pro­te­ster mod op­fø­rel­sen af et su­per­mar­ked i Gezí-par­ken i Istan­bul send­te Er­do­gan ud i sin hidtil vær­ste kri­se.

Kri­se­ramt øko­no­mi

Han er i for­vej­en svæk­ket af Tyr­ki­ets me­get dår­li­ge øko­no­mi med en lira i frit fald, en in­f­la­tion på 20 pct. og re­kord­s­tor le­dig­hed. Der­til kom­mer en kon­stant ul­men­de uro over myn­dig­he­der­nes hår­de frem­færd mod op­po­si­tio­nen.

De re­ge­rings­kon­trol­le­re­de me­di­er har i slut­spur­ten lan­ce­ret et nyt ar­gu­ment mod Ima­mog­lu og på­stå­et, at han i vir­ke­lig­he­den ik­ke er tyr­ker, men nær­mest græker. Han stam­mer fra Trabzon ved Sor­te­ha­vet, som hi­sto­risk har væ­ret sty­ret af per­se­re og græke­re.

Men kampag­nen kan nemt gi­ve bag­slag. I Istan­bul bor i dag sær­ligt man­ge til­flyt­te­re fra Trabzon. De har og­så stem­me­ret.

Om­stridt om­valg i Istan­bul er ble­vet en fol­ke­af­stem­ning om præ­si­dent Er­do­gan.

Det er nu tre år si­den, at bre­xit blev ved­ta­get af væl­ger­ne. Her er de vig­tig­ste be­gi­ven­he­der, med mar­ke­rin­ger af det, der i sær­lig grad har gi­vet pro­ble­mer.

INDBLIK

Un­der­hu­set for over to år si­den selv vedt­og at sæt­te Eu-ud­mel­del­sen i gang.

I for­å­ret kun­ne et fler­tal i Un­der­hu­set blo­ke­re for ”no de­al” ved, po­pu­lært sagt, at ero­bre den bre­xit-lov­giv­ning, som The­resa May for­søg­te at få igen­nem. Med æn­drings­for­slag fik man for­hin­dret ”no de­al”.

Den tak­tik kan ik­ke gen­bru­ges, hvis Jo­hn­son vil ha­ve ”no de­al”, for så er der in­gen af­ta­le, som Un­der­hu­set kan ero­bre og æn­dre. Og an­dre me­ka­nis­mer så­som de sær­li­ge ”op­po­si­tions­da­ge” kan re­ge­rin­gen en­ten und­la­de at sæt­te på dags­or­de­nen el­ler væl­ge at ig­no­re­re, for­di de ik­ke er bin­den­de. Det har bl.a. tæn­ket­an­ken In­sti­tu­te for Gover­n­ment kon­klu­de­ret.

Det er mu­ligt, at Un­der­hu­sets (for­mand), Jo­hn Bercow, har no­get i ær­met. Han er Eu-til­hæn­ger og har tid­li­ge­re over­ra­sket, men hans magt er kon­cen­tre­ret om sa­ger, der sat på dags­or­de­nen. Og re­ge­rin­gen sty­rer dags­or­de­nen.

Det brin­ger os til­ba­ge til ka­mi­ka­ze-sce­na­ri­et. For den ene­ste kend­te, op­lag­te må­de at for­hin­dre et ”no de­al” er, at op­po­si­tio­nen og en hånd­fuld kon­ser­va­ti­ve Eu-til­hæn­ge­re væl­ter re­ge­rin­gen ved en mi­stil­lids­af­stem­ning.

Men det er svært at nå i ti­de. Jo­hn­son vil i gi­vet fald træ­de til i slut­nin­gen af juli. Li­ge ef­ter går par­la­men­tet på som­mer­fe­rie indtil den 3. sep­tem­ber. Der­ef­ter kø­rer det i halvan­den uges tid, før der er pau­se igen i tre-fi­re uger, mens par­ti­er­ne hol­der lands­mø­der.

Når Un­der­hu­set træ­der sam­men igen en uges tid in­de i ok­to­ber, er det for sent at nå et nyvalg før 31. ok­to­ber. Ved mi­stil­lid til re­ge­rin­gen er der nem­lig 14 da­ge til at prø­ve at fin­de en ny re­ge­ring, før der ud­skri­ves valg. Der­ef­ter ta­ger valg­kam­pen i hvert fald tre-fi­re uger, og så er man et styk­ke in­de i novem­ber.

Så hvis en Bo­ris Jo­hn­son for­hand­ler med EU i au­gust og sep­tem­ber for så om­kring den 1. ok­to­ber til det kon­ser­va­ti­ve lands­mø­de at er­klæ­re, at han går ef­ter ”no de­al” pr. 31. ok­to­ber, så kan man godt prø­ve at væl­te ham, men nyval­get er først over­stå­et, ef­ter bre­xit er trå­dt i kraft.

Hvor mo­dig er Bo­ris Jo­hn­son

Et vig­tigt spørgs­mål er na­tur­lig­vis, om Jo­hn­son har mo­det til at age­re po­li­tisk ka­mi­ka­zepi­lot. Han har i åre­vis drømt om at bli­ve pre­mi­er­mi­ni­ster og vil ger­ne ha­ve me­re end tre-fi­re må­ne­der i Dow­ning Stre­et 10. Om­vendt er hans cen­tra­le valg­løf­te til de kon­ser­va­ti­ve græs­rød­der, at bre­xit sker til ok­to­ber med ham som le­der. Det er svært at lø­be fra. Og her er det værd at ha­ve i bag­ho­ve­det, at et fler­tal af græs­rød­der­ne iføl­ge en rund­spør­ge fra Sky News er pa­ra­te til at la­de par­ti­et smadre for at få bre­xit igen­nem.

Det kan selv­føl­ge­lig og­så gå på an­dre må­der. Må­ske er der ik­ke fler­tal for at er­klæ­re mi­stil­lid og ud­lø­se nyvalg. I må­lin­ger­ne står så­vel La­bour som Kon­ser­va­ti­ve til en hal­ve­ring af stem­me­an­de­len fra ca. 40 til 20 pct. Til gen­gæld vil det bå­de det nye Bre­xit Par­ty og det sæd­van­lig­vis lil­le mid­ter­par­ti Li­be­ral­de­mo­kra­ter­ne vok­se til ca. 20 pct. Vil hund­red­vis af par­la­ments­med­lem­mer fra La­bour og Kon­ser­va­ti­ve sæt­te de­res man­da­ter på spil ved et nyvalg, el­ler vil de trods alt hel­le­re la­de Jo­hn­son få et ”no de­al”-bre­xit? Blandt an­dre al­ter­na­ti­ver er og­så, at

Bercow har et ukendt tri­ck pa­rat og får stand­s­et ”no de­al”. El­ler at Un­der­hu­set ef­ter mi­stil­li­den plud­se­lig kan sam­ar­bej­de på tværs, så der i den nævn­te 14-da­ges pe­ri­o­de dan­nes en na­tio­nal sam­lings­re­ge­ring mod ”no de­al”. Og så kan det jo og­så ske, at Bo­ris Jo­hn­sons kon­kur­rent, uden­rigs­mi­ni­ster Je­re­my Hunt, over­ra­sker og bli­ver ny pre­mi­er­mi­ni­ster.

Vin­der Hunt, kan man godt stil­le ka­mi­ka­ze-fly­et til­ba­ge i han­ga­ren, for hans stra­te­gi er at væ­re en bed­re for­hand­ler end The­resa May og sam­le et nyt for­hand­lings­hold. Han er vil­lig til ”no de­al”, men har al­le­re­de åb­net for end­nu en ud­sæt­tel­se af bre­xit. Hunt har indtil vi­de­re ik­ke for­må­et for al­vor at over­be­vi­se folk om, at hans stra­te­gi fø­rer til suc­ces, når Mays – som fulg­te sam­me ho­ved­linje – ik­ke gjor­de.

Her er Bo­ris Jo­hn­sons plan trods alt an­der­le­des. Og det kan ik­ke ude­luk­kes, at ka­mi­ka­ze-stra­te­gi­en en­der po­si­tivt: Pres­set vir­ker, og EU gi­ver al­li­ge­vel nog­le in­drøm­mel­ser. Jo­hn­son får må­ske ik­ke alt, hvad han drøm­mer om, men han har hel­ler ik­ke lyst til at ud­fø­re ka­mi­ka­ze-ger­nin­gen, så han ven­der fly­ve­ren om, ta­ger hjem til Lon­don og sæl­ger EU’S in­drøm­mel­ser som en fan­ta­stisk sejr. Et fler­tal i Un­der­hu­set si­ger ja – må­ske for at und­gå for­ny­et ka­os el­ler et nyvalg. Bre­xit gen­nem­fø­res i god ro og or­den med en af­ta­le, og Jo­hn­son hyl­des som en suc­ces.

er spe­a­ker spe­a­ker Man vil så få et hårdt ”no de­al”-bre­xit den 31. ok­to­ber med ka­os og last­bil­kø­er ved græn­ser­ne, alt imens det po­li­ti­ske Stor­bri­tan­ni­en står i flam­mer og er midt i en valg­kamp, der kan ska­de bå­de La­bour og Kon­ser­va­ti­ve for be­stan­digt. Men må­let er nå­et, bri­ter­ne er ude af EU.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.