Ka­mi­ka­ze-bre­xit kan væ­re i ven­te med Bo­ris Jo­hn­son i Dow­ning Stre­et nr. 10

Den 23. ju­ni 2016 be­slut­te­de et fler­tal af de bri­ti­ske væl­ge­re at for­la­de EU. Tre år se­ne­re er det ik­ke sket, men bli­ver Bo­ris Jo­hn­son pre­mi­er­mi­ni­ster, kan bre­xit ud­vik­le sig stærkt dra­ma­tisk til ef­ter­å­ret.

Jyllands-Posten Søndag - - Internatio­nal - MADS BONDE BROBERG Jyl­lands-po­stens kor­re­spon­dent [email protected] LON­DON som par­tiets me­ni­ge med­lem­mer skal væl­ge imel­lem.

Et ”ka­mi­ka­ze-bre­xit”. Det ly­der dra­ma­tisk, og det er det og­så. Men et ka­mi­ka­ze-bre­xit er, hvad der kan ske til ok­to­ber.

Der er og­så an­dre mu­li­ge ud­fald, be­stemt. Ek­sem­pel­vis at Je­re­my Hunt og ik­ke for­hånds­fa­vo­rit­ten Bo­ris Jo­hn­son bli­ver pre­mi­er­mi­ni­ster.

Men på be­dømt ud fra ak­tø­rer­nes stand­punk­ter her på tre­års­da­gen for den hi­sto­ri­ske fol­ke­af­stem­ning om EU, så er det en re­el mu­lig­hed, at en pre­mi­er­mi­ni­ster Jo­hn­son

vil en­de i en spek­taku­lær øvel­se, hvor han sæt­ter sig ind i fly­ve­ma­ski­nen og ri­si­ke­rer at smadre bå­de det ek­si­ste­ren­de po­li­ti­ske sy­stem, sit eget par­ti og sin egen kar­ri­e­re for at op­nå et hø­je­re mål: bre­xit.

Man vil så få et hårdt ”no de­al”-bre­xit den 31. ok­to­ber med ka­os og last­bil­kø­er ved græn­ser­ne, alt imens det po­li­ti­ske Stor­bri­tan­ni­en står i flam­mer og er midt i en valg­kamp, der kan ska­de bå­de La­bour og Kon­ser­va­ti­ve for be­stan­digt. Men må­let er nå­et, bri­ter­ne er ude af EU.

At det kan kom­me så vidt, skyl­des, at par­la­men­tet end­nu ik­ke har ev­net at fø­re bre­xit ud i li­vet. For­skel­li­ge frak­tio­ner har in­si­ste­ret på li­ge præ­cis de­res ud­ga­ve af bre­xit, så der har ik­ke væ­ret fler­tal for no­gen løs­ning, og Eu-far­vel­let er ud­skudt til den 31. ok­to­ber.

Fi­a­sko­en har med­ført, at pre­mi­er­mi­ni­ster The­resa May er på vej ud. Bo­ris Jo­hn­son er fa­vo­rit til at ta­ge over, selv om hans kampag­ne lør­dag mor­gen ram­tes af ne­ga­ti­ve avis­for­si­der, for­di en be­kym­ret na­bo hav­de kaldt po­li­ti­et ud til et højlydt, nat­ligt skæn­de­ri mel­lem Jo­hn­son og hans un­ge kæ­re­ste, Car­rie Sy­monds. An­mel­de­ren hav­de iføl­ge po­li­ti­et væ­ret be­kym­ret for kvin­den, men bå­de Jo­hn­son og Sy­monds hav­de sagt, at alt var okay. Po­li­ti­et kør­te igen. Om sa­gen æn­drer kaplø­bet, vil de kom­men­de da­ge vi­se, men fo­re­lø­bigt må Jo­hn­son sta­dig be­teg­nes som fa­vo­rit.

Jo­hn­son vil bry­de det po­li­ti­ske død­van­de med en ”ko­ste hvad det ko­ste vil”-stra­te­gi: ud af EU den 31. ok­to­ber, uan­set om der er en af­ta­le med EU el­ler ej.

Det er bå­de et løf­te til det Eu-skep­ti­ske kon­ser­va­ti­ve bag­land og en trus­sel til EU. Ved at true med ”no de­al” hå­ber han at pres­se EU til in­drøm­mel­ser, for ”no de­al” vil og­så ram­me EU øko­no­misk. Hans mær­kesag er at æn­dre det upo­pu­læ­re ”ir­ske bag­stop”, der kan tvangs­bin­de Stor­bri­tan­ni­en tæt til EU ef­ter bre­xit.

Om kap­ta­j­ner­ne i EU gi­ver sig, når Jo­hn­sons ka­mi­ka­ze­fly nær­mer sig, er uvist. Indtil vi­de­re har EU af­vist at æn­dre bag­stop­pet, og det be­ty­der iføl­ge Jo­hn­son ”no de­al”.

Et fler­tal i Un­der­hu­set er imod ”no de­al”, men det sker au­to­ma­tisk den 31. ok­to­ber, hvis der ik­ke er fler­tal for no­get an­det, for­di

»Ne­e­e­e­ej, ej ej ej! Det går!« ly­der det halv­for­ar­get fra den nyvalg­te over­borg­me­ster:

»Jeg er me­get fol­ke­nær, så nu er der man­ge, der er gla­de og ger­ne vil si­ge, vi tal­te jo sam­men i sid­ste uge ne­de i hånd­bold­klub­ben. Det er fint,« fort­sæt­ter han og for­kla­rer, hvor­dan han un­der valg­kam­pen sam­men med sit hold – mest folk fra mø­bel­virk­som­he­den, der brug­te fri­ti­den på de­res chefs valg­kamp – har delt 5.000 par so­k­ker med valg­logo på ud til bor­ge­re i by­en.

Til trods for at Claus Ruhe Mad­sen øn­sker at kom­me tæt på folk, end­te han i lø­bet af valg­kam­pen som lidt af en be­rømt­hed. Al­le vil­le do­ku­men­te­re, at de hav­de mødt ham.

»Er du gal, der bli­ver la­vet man­ge sel­fies. Er det ik­ke skum­melt? Jeg kan jo ik­ke syn­ge. Det vi­ser, hvad me­di­er og op­mærk­som­hed be­ty­der for men­ne­sker. Så er man li­ge plud­se­lig spæn­den­de. Men okay – fair nok,« ly­der det, mens han vist har en ræk­ke ar­gu­men­ter, han skal igen­nem in­de i ho­ve­d­et, før det er okay og fair nok.

Ik­ke De, men du

Som den for­ret­nings­mand og iværk­sæt­ter, som Claus Ruhe Mad­sen er, hand­ler for­men om an­det og me­re end blot den må­de, man om­gås hin­an­den på. Den af­gør og­så, hvor­dan en ar­bejds­plads for­hol­der sig til nye idéer.

Der­for er f.eks. om­gang­sto­nen no­get af det før­ste, han vil sæt­te ind over for, når han for al­vor ryk­ker ind på rå­d­hu­set. Her her­sker som på man­ge an­dre ty­ske ar­bejds­plad­ser sta­dig en for­mel om­gang­sto­ne, hvor man si­ger ”De” til hin­an­den. mindst til che­fen.

Det op­le­ve­de Claus Ruhe Mad­sen al­le­re­de på val­gaf­te­nen, da han mød­tes med nog­le af si­ne kom­men­de an­sat­te på rå­d­hu­set:

»Der var man­ge, der ger­ne vil­le hil­se på de­res nye chef. De hav­de lidt svært ved at si­ge ”du” til mig. Det skal vi li­ge ha­ve ind­ført de næ­ste år,« kom­mer det fra Ruhe Mad­sen.

Der i sam­me ån­de­d­rag un­der­stre­ger:

»Vo­res for­valt­ning skal væ­re så­dan én, der gør tin­ge­ne mu­li­ge. Vi skal læ­re at væ­re no­gen der prø­ver nyt. Vi skal væ­re in­spi­re­ren­de og di­gi­ta­le.«

Til di­gi­ta­li­se­rin­gen af Ro­sto­ck vil Ruhe Mad­sen til Dan­mark for at få in­spira­tion.

»Det vil glæ­de mig su­per­me­get, hvis vi kan sam­ar­bej­de med Dan­mark og­så. Hvis der er nog­le dan­ske virk­som­he­der – el­ler den an­den vej rundt – som si­ger: Lad os li­ge se, hvad vi kan la­ve sam­men. Og få os bun­det lidt me­re sam­men i Øster­sø-om­rå­det, det kun­ne væ­re fedt.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.