Kamikaze-brexit kan være i vente med Boris Johnson i Downing Street nr. 10
Den 23. juni 2016 besluttede et flertal af de britiske vælgere at forlade EU. Tre år senere er det ikke sket, men bliver Boris Johnson premierminister, kan brexit udvikle sig stærkt dramatisk til efteråret.
Et ”kamikaze-brexit”. Det lyder dramatisk, og det er det også. Men et kamikaze-brexit er, hvad der kan ske til oktober.
Der er også andre mulige udfald, bestemt. Eksempelvis at Jeremy Hunt og ikke forhåndsfavoritten Boris Johnson bliver premierminister.
Men på bedømt ud fra aktørernes standpunkter her på treårsdagen for den historiske folkeafstemning om EU, så er det en reel mulighed, at en premierminister Johnson
vil ende i en spektakulær øvelse, hvor han sætter sig ind i flyvemaskinen og risikerer at smadre både det eksisterende politiske system, sit eget parti og sin egen karriere for at opnå et højere mål: brexit.
Man vil så få et hårdt ”no deal”-brexit den 31. oktober med kaos og lastbilkøer ved grænserne, alt imens det politiske Storbritannien står i flammer og er midt i en valgkamp, der kan skade både Labour og Konservative for bestandigt. Men målet er nået, briterne er ude af EU.
At det kan komme så vidt, skyldes, at parlamentet endnu ikke har evnet at føre brexit ud i livet. Forskellige fraktioner har insisteret på lige præcis deres udgave af brexit, så der har ikke været flertal for nogen løsning, og Eu-farvellet er udskudt til den 31. oktober.
Fiaskoen har medført, at premierminister Theresa May er på vej ud. Boris Johnson er favorit til at tage over, selv om hans kampagne lørdag morgen ramtes af negative avisforsider, fordi en bekymret nabo havde kaldt politiet ud til et højlydt, natligt skænderi mellem Johnson og hans unge kæreste, Carrie Symonds. Anmelderen havde ifølge politiet været bekymret for kvinden, men både Johnson og Symonds havde sagt, at alt var okay. Politiet kørte igen. Om sagen ændrer kapløbet, vil de kommende dage vise, men foreløbigt må Johnson stadig betegnes som favorit.
Johnson vil bryde det politiske dødvande med en ”koste hvad det koste vil”-strategi: ud af EU den 31. oktober, uanset om der er en aftale med EU eller ej.
Det er både et løfte til det Eu-skeptiske konservative bagland og en trussel til EU. Ved at true med ”no deal” håber han at presse EU til indrømmelser, for ”no deal” vil også ramme EU økonomisk. Hans mærkesag er at ændre det upopulære ”irske bagstop”, der kan tvangsbinde Storbritannien tæt til EU efter brexit.
Om kaptajnerne i EU giver sig, når Johnsons kamikazefly nærmer sig, er uvist. Indtil videre har EU afvist at ændre bagstoppet, og det betyder ifølge Johnson ”no deal”.
Et flertal i Underhuset er imod ”no deal”, men det sker automatisk den 31. oktober, hvis der ikke er flertal for noget andet, fordi
»Neeeeej, ej ej ej! Det går!« lyder det halvforarget fra den nyvalgte overborgmester:
»Jeg er meget folkenær, så nu er der mange, der er glade og gerne vil sige, vi talte jo sammen i sidste uge nede i håndboldklubben. Det er fint,« fortsætter han og forklarer, hvordan han under valgkampen sammen med sit hold – mest folk fra møbelvirksomheden, der brugte fritiden på deres chefs valgkamp – har delt 5.000 par sokker med valglogo på ud til borgere i byen.
Til trods for at Claus Ruhe Madsen ønsker at komme tæt på folk, endte han i løbet af valgkampen som lidt af en berømthed. Alle ville dokumentere, at de havde mødt ham.
»Er du gal, der bliver lavet mange selfies. Er det ikke skummelt? Jeg kan jo ikke synge. Det viser, hvad medier og opmærksomhed betyder for mennesker. Så er man lige pludselig spændende. Men okay – fair nok,« lyder det, mens han vist har en række argumenter, han skal igennem inde i hovedet, før det er okay og fair nok.
Ikke De, men du
Som den forretningsmand og iværksætter, som Claus Ruhe Madsen er, handler formen om andet og mere end blot den måde, man omgås hinanden på. Den afgør også, hvordan en arbejdsplads forholder sig til nye idéer.
Derfor er f.eks. omgangstonen noget af det første, han vil sætte ind over for, når han for alvor rykker ind på rådhuset. Her hersker som på mange andre tyske arbejdspladser stadig en formel omgangstone, hvor man siger ”De” til hinanden. mindst til chefen.
Det oplevede Claus Ruhe Madsen allerede på valgaftenen, da han mødtes med nogle af sine kommende ansatte på rådhuset:
»Der var mange, der gerne ville hilse på deres nye chef. De havde lidt svært ved at sige ”du” til mig. Det skal vi lige have indført de næste år,« kommer det fra Ruhe Madsen.
Der i samme åndedrag understreger:
»Vores forvaltning skal være sådan én, der gør tingene mulige. Vi skal lære at være nogen der prøver nyt. Vi skal være inspirerende og digitale.«
Til digitaliseringen af Rostock vil Ruhe Madsen til Danmark for at få inspiration.
»Det vil glæde mig supermeget, hvis vi kan samarbejde med Danmark også. Hvis der er nogle danske virksomheder – eller den anden vej rundt – som siger: Lad os lige se, hvad vi kan lave sammen. Og få os bundet lidt mere sammen i Østersø-området, det kunne være fedt.«