Smuk­fest 1980

- nu som fo­re­stil­ling

Jyllands-Posten Søndag - - Kultur - COLIN BARRAS New Sci­en­tist [email protected] SOR­TE­HA­VET © New Sci­en­tist

Sto­ne­hen­ge-monu­men­tets iko­ni­ske sten blev rejst for ca. 4.500 år si­den. Selv om for­tids­min­dets op­rin­de­li­ge for­mål sta­dig er om­dis­ku­te­ret, ved man nu, at det i lø­bet af et par år­hund­re­der blev et min­des­mær­ke for et folk, der for­svandt.

Den­gang var næ­sten hver ene­ste bri­te ble­vet ud­s­let­tet af ind­van­dre­re. Det står ik­ke klart, hvor­for de for­svandt så hur­tigt, men der er ved at dan­ne sig et bil­le­de af de men­ne­sker, der fortræng­te dem.

Mi­gran­ter­ne kom fra et hyr­de­folk – Jam­na­ja-fol­ket – der le­ve­de på det cen­tra­la­si­a­ti­ske step­pe­om­rå­de nord for Sor­te­ha­vet og Kaukasus. De hav­de ik­ke blot kurs mod Stor­bri­tan­ni­en. For mel­lem 5.000 og 4.000 år si­den ko­lo­ni­se­re­de Jam­na­ja-fol­ket og det­tes ef­ter­kom­me­re sto­re de­le af Eu­ro­pa. De ef­ter­lod en ge­ne­tisk arv, der fin­des den dag i dag.

De­res op­duk­ken faldt sam­men med om­fat­ten­de so­ci­a­le og kul­tu­rel­le for­an­drin­ger. Be­gra­vel­ses­ri­tu­a­ler æn­dre­de sig dra­stisk; en kri­ger­klas­se op­stod; og der la­der til at væ­re sket et brat op­sving i vold med dø­den til føl­ge.

»Jeg bli­ver me­re og me­re over­be­vist om, at en el­ler an­den form for fol­ked­rab fandt sted,« si­ger Kri­sti­an Kri­sti­an­sen fra Göte­borgs Uni­ver­si­tet. Han og an­dre er ved at styk­ke hi­sto­ri­en sam­men, og hvad det an­går, er der ét spørgs­mål, der træn­ger sig på: Var Jam­na­ja-fol­ket det blodtørsti­g­ste folk i hi­sto­ri­en?

Før­end for ca. 5.000 år si­den var ne­oli­tisk tids el­ler Yn­gre Ste­nal­ders Eu­ro­pa be­bo­et af men­ne­sker, der bar stor lig­hed med dem, der rej­ste Sto­ne­hen­ge. Det var bøn­der, der ger­ne sam­ar­bej­de­de og rej­ste sto­re sten­for­ma­tio­ner, og den fæl­les­skabs­fø­lel­se rak­te ind i det hin­si­di­ge: Man­ge af de­res me­ga­li­ti

ske monu­men­ter tjen­te som fæl­les­gra­ve – nog­le rum­me­de de jor­di­ske re­ster af op mod 200 men­ne­sker. De var og­så for­ny­e­re. Sli­ta­ge­møn­stre på kvæg­k­nog­ler vid­ner om, at de hav­de fun­det ud af, hvor­dan hus­dyr kan bru­ges som træk­dyr. De hav­de for­ment­ligt vog­ne med hjul, og der kan en­dog ha­ve væ­ret ve­je mel­lem de en­kel­te lo­kal­sam­fund. De sam­le­des til­sy­ne­la­den­de i me­ga­be­byg­gel­ser med et ind­byg­ger­tal på op mod 15.000 men­ne­sker.

Med an­dre ord la­der den tids Eu­ro­pa til at ha­ve væ­ret vel­ha­ven­de, fæl­les­skab­s­o­ri­en­te­ret og re­la­tivt fred­som­me­ligt. Så for­an­dre­de al­ting sig.

For ca. 5.000 år si­den duk­ke­de en ny be­gra­vel­ses­skik op i det sy­døst­li­ge Eu­ro­pa – et om­rå­de, der nu om da­ge af­græn­ses af Ukrai­ne mod øst og Un­garn mod vest. De dø­de blev lagt i gru­be­gra­ve og ik­ke i fæl­les­gra­ve. Af­dø­de blev be­ma­let med ok­ker, og grav­kam­me­ret blev dæk­ket med træb­jæl­ker og mar­ke­ret med jord i et par me­ters høj­de. En så­dan grav­høj be­næv­nes en kur­gan. Den­ne sær­li­ge be­gra­vel­ses­skik har sin op­rin­del­se på de cen­tra­la­si­a­ti­ske step­per, hvor den især er knyt­tet til Jam­na­ja-fol­ket. Iføl­ge ar­kæ­o­lo­gen Vol­ker Heyd fra Hels­ing­fors Uni­ver­si­tet ty­der skik­kens frem­komst i Eu­ro­pa på en dra­stisk for­an­dring, der på­vir­ke­de de ek­si­ste­ren­de so­ci­a­le møn­stre.

Jam­na­ja­er­ne bred­te sig

Den­ne på­virk­ning fort­sat­te. I de føl­gen­de år­ti­er be­gynd­te Jam­na­ja-lig­nen­de gen­stan­de og ad­færd at vi­se sig an­dre ste­der i Eu­ro­pa. For ca. 4.900 år duk­ke­de men­ne­sker fra den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur el­ler en­kelt­gravskul­tu­ren op i Cen­tral- og Nor­d­eu­ro­pa. Kul­tu­ren er opkaldt ef­ter si­ne kar, der har et ka­rak­te­ri­stisk snore­møn­ster, og den op­tog man­ge af Jam­na­ja-kul­tu­rens skik­ke. Det sto­re spørgs­mål er, hvor­dan og hvor­for Jam­na­ja-skik­ke bred­te sig så vidt og så hur­tigt?

Indtil for ca. fem år si­den var de fle­ste ar­kæ­o­lo­ger over­be­vi­ste om, at det­te me­re el­ler min­dre af­spej­le­de ud­bre­del­se af tan­ker og tek­no­lo­gi, mens men­ne­sker blev, hvor de var. I 2015 kom ge­ne­ti­ke­re imid­ler­tid med en al­ter­na­tiv for­kla­ring.

For­sker­grup­per an­ført af David Reich fra me­di­cinsk faku­l­tet på Har­vard Uni­ver­si­ty og Eske Wil­ler­s­lev fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet be­ret­te­de uaf­hæn­gigt af hin­an­den, at de gravlag­te i gra­ve fra den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur i Tys­kland kun­ne hen­fø­re ca. tre fjer­de­de­le af de­res ge­ner til Jam­na­ja-fol­ket.

Den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur ef­ter­lig­ne­de til­sy­ne­la­den­de ik­ke blot Jam­na­ja-fol­ket: Fak­tisk var dis­se men­ne­sker i stor ud­stræk­ning be­slæg­te­de med Jam­na­ja-fol­ket.

Man­ge ar­kæ­o­lo­ger syn­tes, at for­kla­rin­gen lød us­and­syn­lig. Den dag i dag kæm­per Vol­ker Heyd for at for­stå, hvor­dan og hvor­for en så hur­tig mi­gra­tion kun­ne la­de sig gø­re. Kri­sti­an Kri­sti­an­sen me­ner om­vendt, at det nu er mu­ligt at re­kon­stru­e­re et plau­si­belt sce­na­rio.

Eu­ro­pa var i kri­se

Det før­ste, man skal for­stå iføl­ge Kri­sti­an Kri­sti­an­sen, er, at det ne­oli­ti­ske Eu­ro­pa var i kri­se, umid­del­bart før Jam­na­ja-fol­ket kom til.

Kri­sti­an Kri­sti­an­sen og hans ge­ne­ti­ker­kol­le­ger hav­de un­der­søgt tæn­der­ne på ne­oli­ti­ske men­ne­sker, der for 5.000 år si­den bo­e­de på et sted, som sva­rer til det nu­væ­ren­de Sve­ri­ge, og fun­det bak­te­ri­er, der for­år­sa­ge­de pe­st.

Da Jam­na­ja-fol­ket nå­e­de frem, var det til et Eu­ro­pa, som hav­de en lil­le og svæk­ket be­folk­ning, der ik­ke var sær­ligt mod­stands­dyg­tig. Det­te kan dog ik­ke i sig selv for­kla­re, hvor­for Jam­na­ja-fol­ket bred­te sig så hur­tigt og grad­vist blev til den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur, til­fø­jer Kri­sti­an Kri­sti­an­sen.

Hans te­o­ri ly­der, at ale­ne den ha­stig­hed, hvor­med den­ne for­an­dring ske­te, ty­der på, at Jam­na­ja-fol­ket var dy­na­misk og ag­gres­sivt. Det kun­ne la­de for­mode, at Jam­na­ja­fol­ket ho­ved­sa­ge­lig tal­te un­ge mand­li­ge kri­ge­re, der søg­te frem mod nye om­rå­der. De fle­ste Jam­na­ja-kvin­der mi­gre­re­de til­sy­ne­la­den­de først se­ne­re.

Mæn­de­ne i det ne­oli­ti­ske Eu­ro­pa må for­modes at ha­ve ydet mod­stand og del­ta­get i nog­le vold­som­me sam­men­stød, hvis Kri­sti­an Kri­sti­an­sens te­o­ri om Jam­na­ja-mi­gran­ter­ne er rig­tig. At det var til­fæl­det, ud­vi­ser nog­le be­mær­kel­ses­vær­di­ge gra­ve fra den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur i Eu­lau i Tys­kland vis­se tegn på.

Den vold­som­me død

Fem-seks usæd­van­li­ge gra­ve rum­mer hver især mel­lem to og fi­re lig – ho­ved­sa­ge­lig kvin­der og de­res børn. Ana­ly­se af iso­to­per­ne i kvin­der­nes tæn­der har af­slø­ret, at de ik­ke vok­se­de op lo­kalt, og læ­sio­ner på 5 af de 13 lig ty­der på, at de fik en vold­som død. Kri­sti­an Kri­sti­an­sen tol­ker det­te som tegn på, at ste­nal­der­mænd fo­re­tog et brutalt an­greb for at ta­ge hævn over mi­gran­ter, der hav­de stjå­let ”de­res” kvin­der.

Mas­sed­rab af den slags var ik­ke ukendt i det ne­oli­ti­ske Eu­ro­pa, op­ly­ser ar­kæ­o­lo­gen Chri­sti­an Mey­er, som var med til at ana­ly­se­re gra­ve­ne i Eu­lau. Ik­ke de­sto min­dre ty­der det på et op­sving i fo­re­kom­sten af vold­som­me hæn­del­ser for ca. 5.000 år si­den.

Hvis Eu­lau imid­ler­tid er et ek­sem­pel på den vold, der ledsa­ge­de en til­strøm­ning af men­ne­sker fra Jam­na­ja-kul­tu­ren og de­res ef­ter­kom­me­re, kan man hæv­de, at det ik­ke er sær­ligt re­præ­sen­ta­tivt. Kri­sti­an Kri­sti­an­sen for­moder, at det var mi­gran­ter­ne, der nor­malt kla­re­de sig bedst, at døm­me ef­ter at

VIDEN Der var ta­le om et sam­men­stød, hvor mæn­de­ne, der kom ude­fra, fortræng­te lo­ka­le mænd og det næ­sten fuld­stæn­digt. David Reich, for­sker, Har­vard Uni­ver­si­ty

grup­per fra den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur hur­tigt blev man­gedoblet og bred­te sig.

Det kan der ha­ve væ­ret go­de grun­de til. Nog­le ar­kæ­o­lo­ger frem­fø­rer, at Jam­na­ja­fol­ket var et dyg­tigt ryt­ter­folk. Selv før de en­kel­te med­lem­mer af det­te folk for­lod de cen­tra­la­si­a­ti­ske step­per, var nog­le ble­vet øk­sesvin­gen­de kri­ge­re – som det vi­ses på bauta­sten i step­peland­ska­bet.

Det­te bil­le­de af un­ge kri­ge­re, der dra­ger fra sted til sted, gi­ver me­ning for Vol­ker Heyd. Han un­der­stre­ger dog, at det er ba­se­ret på vid­nes­byrd fra gan­ske få spred­te fund­ste­der. Det er sta­dig uklart, om en så­dan en­kel mo­del kan for­kla­re Jam­na­ja­fol­kets ud­bre­del­se og den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­turs frem­komst i sin hel­hed.

Sto­ne­hen­ge-fol­ket for­svandt

Ge­ne­ti­ke­re er be­gyndt at få øj­ne­ne op for, hvor ind­vik­le­de tin­ge­ne var, an­fø­rer Vol­ker Heyd. Det blev il­lu­stre­ret i for­bin­del­se med en un­der­sø­gel­se, der blev of­fent­lig­gjort i fjor – den un­der­sø­gel­se, som lod for­mode, at de gam­le bri­ter, der byg­ge­de Sto­ne­hen­ge, for­svandt, da ik­ke man­ge af de­res ge­ner har over­le­vet frem til i dag – og som brag­te en stor grup­pe ge­ne­ti­ke­re og ar­kæ­o­lo­ger sam­men, bl.a. David Reich, Eske Wil­ler­s­lev, Kri­sti­an Kri­sti­an­sen og Vol­ker Heyd.

Sa­m­ar­bej­det var et for­søg på at ka­ste lys over en an­den be­folk­nings­grup­pe, den gå­de­ful­de klok­ke­bæ­ger­kul­tur, der duk­ke­de op i Eu­ro­pa lidt se­ne­re end den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur.

På sin vis lig­ne­de klok­ke­bæ­ger­kul­tu­ren Jam­na­ja-fol­ket: Den be­gra­ve­de si­ne dø­de i en­kelt­gra­ve, hav­de umi­sken­de­li­ge kri­ge­re og fejre­de dis­se kri­ge­re ved som­me ti­der at rid­se et bil­le­de af dem på bauta­sten.

Re­sul­ta­tet var, at ge­ne­ti­ke­re tro­e­de, at klok­ke­bæ­ger­kul­tu­ren ned­stam­me­de fra Jam­na­ja-fol­ket. Ar­kæ­o­lo­ger­ne over­be­vi­ste dem imid­ler­tid om, at det kun del­vist var sandt. Sa­m­ar­bej­det af­slø­re­de, at klok­ke­bæ­ger­kul­tu­rens op­rin­del­se og be­gyn­den­de spred­ning ik­ke hav­de ret me­get at gø­re – i hvert fald ge­ne­tisk – med Jam­na­ja-fol­kets el­ler den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­turs spred­ning til Cen­tral­eu­ro­pa.

»Den har sin op­rin­del­se i den ve­st­li­ge del af Den Ibe­ri­ske Halvø,« for­tæl­ler Vol­ker Heyd.

Det er i den re­gion, man har fun­det de tid­lig­ste gen­stan­de fra klok­ke­bæ­ger­kul­tu­ren – bl.a. pi­le­spid­ser, kob­ber­dol­ke og ka­rak­te­ri­sti­ske klok­ke­for­me­de kruk­ker – i ar­kæ­o­lo­gi­ske ud­grav­nin­ger, der ved hjælp af kul­stof 14-me­to­den er ble­vet da­te­ret til for 4.700 år si­den. Så be­gynd­te klok­ke­bæ­ger­kul­tu­ren at bre­de sig øst­på, selv om men­ne­ske­ne i stør­re el­ler min­dre grad blev bo­en­de. For ca. 4.600 år si­den nå­e­de den den ve­st­lig­ste del af den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur ca. dér, hvor Hol­land lig­ger i dag. Af år­sa­ger, der sta­dig er ukla­re, tog den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur klok­ke­bæ­ger­kul­tu­ren til sig.

»Den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­turs men­ne­sker ta­ger sim­pelt hen en del af klok­ke­bæ­ger­pak­ken til sig og bli­ver klok­ke­bæ­ger­men­ne­sker,« for­kla­rer Kri­sti­an Kri­sti­an­sen.

Med an­dre ord var der nu to slags klok­ke­bæ­ger­men­ne­sker: en med rød­der i Den Ibe­ri­ske Halvø og en med rød­der i den sno­re­ke­ra­mi­ske kul­tur (og i sid­ste in­stans Jam­na­jaku­l­tu­ren). Iføl­ge Kri­sti­an Kri­sti­an­sens te­o­ri ud­nyt­te­de Jam­na­ja-klok­ke­bæ­ger­men­ne­ske­ne der­på de­res ibe­ri­ske ven­ners kend­skab til ha­vet og drog mod Stor­bri­tan­ni­en for ca. 4.400 år si­den.

Ag­gres­siv men­ta­li­tet

Den om­stæn­dig­hed, at den ge­ne­ti­ske ana­ly­se vi­ste, at bri­ter­ne der­ef­ter næ­sten for­svandt i lø­bet af et par ge­ne­ra­tio­ner, kan væ­re væ­sent­lig. Den kun­ne ty­de på, at den ag­gres­si­ve men­ta­li­tet, som Jam­na­ja-fol­ket ud­vik­le­de på de cen­tra­la­si­a­ti­ske step­per, hang ved, da den­ne kul­tur drog mod Eu­ro­pa, æn­dre­de iden­ti­tet fra Jam­na­ja til sno­re­ke­ra­misk kul­tur og si­den hen skif­te­de igen fra sno­re­ke­ra­misk kul­tur til klok­ke­bæ­ger­kul­tur.

Fak­tisk fin­des der langt kraf­ti­ge­re be­læg for, at dis­se Jam­na­ja-klok­ke­bæ­ger­men­ne­sker var nå­des­lø­se. For ca. 4.500 år si­den var de nå­et ve­st­på til Den Ibe­ri­ske Halvø, hvor klok­ke­bæ­ger­kul­tu­ren op­stod et par år­hund­re­der tid­li­ge­re. Ef­ter gan­ske få ge­ne­ra­tio­ner kun­ne ca. 40 pct. af dna’et fra men­ne­sker i den­ne re­gion spo­res til­ba­ge til Jam­na­jaklok­ke­bæ­ger­men­ne­ske­ne, vi­ser forsk­ning, som et for­sker­hold, der tæl­ler David Reich, har fo­re­stå­et.

Me­re be­mær­kel­ses­vær­digt er, at ana­ly­sen af det gam­le dna vi­ser, at me­re el­ler min­dre al­le mæn­de­ne har Y-kro­mo­so­mer, der er ka­rak­te­ri­sti­ske for Jam­na­ja-kul­tu­ren. Det ty­der på, at kun mænd fra Jam­na­ja-kul­tu­ren fik børn.

»Sam­men­stø­det mel­lem dis­se to be­folk­nings­grup­per var ik­ke fred­som­me­ligt, det var ik­ke jævn­byr­digt. Der var ta­le om et sam­men­stød, hvor mæn­de­ne, der kom ude­fra, fortræng­te lo­ka­le mænd og det næ­sten fuld­stæn­digt,« har David Reich for­kla­ret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.