Vi er blevet blinde, blinde for kultur og begrænsninger

Vi begynder i Det Gamle Testamente. Det er vi nødt til, eftersom vor nuværende opfattelse af begreber som folk og nation er gået hen og blevet overfladisk, ahistorisk og kulturblind. Snart kan vi ikke engang se et Dannebrog vejre i vestenvinden uden at skamme os noget så frygteligt, fordi halvdelen af befolkningen er begyndt at se dette nationale og kristne symbol som bevis på fremmedhad og racisme. Det er derfor, Enhedslisten vil have det helt ud af Folketinget.

Jødernes kanoniske skrifter bør kunne få os tilbage på sporet. I disse skrifter finder vi flere af vor kulturarvs mest arketypiske legender med appel til mere end børn. Her finder vi ligeledes den i vor kulturkreds første beskrivelse af folket som summen af slægter, vaner og sprog på et afgrænset territorium. Den bibelske nationalisme, der gjaldt det israelitiske folk, er den første nationalisme i Vesten, som samtidig understreger, at man ikke må tage eller invadere naboers land.

I Første Mosebog kan vi læse om jordens talrige folkeslag spredt ud over kloden af Herren »slægt for slægt, sprog for sprog, land for land og folkeslag for folkeslag«. Snart zoomes der ind på det israelitiske folk: Abraham, så Isak, så Jakob, hvis 12 sønner bliver stamfædre for Israels 12 stammer, der siden forenes i en nation. Nationens tilblivelse var en følge af integrationen af klaner og stammer ind i en nation uden erobringstrang. De første nationalister anså nationen for en styrkelse af dem selv, herunder deres materielle velstand, sammenhængskraft og formidlingen af den kulturelle arv til næste generation.

Jødernes selvstyre, som beskrevet i de mosaiske tekster, stod i kras modsætning til de store imperier Egypten, Babylonien, Assyrien og Persien, der søgte at underlægge sig alle andre folkeslag med henvisning til skabelsen af en universel verdensorden. Israel var den genstridige lilleput, nationalismens vugge. Men da kristendommen gik hen og blev officiel statsreligion i Romerriget fra slutningen af 300-tallet, blev den bibelske nationalisme afløst af visionen om et kristent verdensrige i tråd med Roms politiske ambitioner. Det Gamle Testamentes indsigter gled

Vi bør vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme. Frontalt Jo mere jeg læser om muslimske flygtninges måde at te sig på, jo sikrere er jeg på, at det er klogt kun at modtage kristne, der forstår vore normer og derfor opfører sig ordentligt. Bent Falbert. Ekstra Bladets tidl. chefredaktør. I Ekstra Bladet Hvem bestemmer, hvad Dannebrog er til? Det gør vi dels selv, hver enkelt af os, men ikke kun, for Dannebrog er stadig monarkens, rigets, forsvarets og statens flag. Men også folkets. Adam Wagner, historiker. I nettidsskriftet Replique