Er fest en undtagelse, når det kommer til moral?

Regnen siler ned på vores sorte regnhætter og i vores øl, der skvulper over ved hver bevægelse til musikken. Jonas, der har drukket sig godt kørende i ølbowling tidligere, roser sætlisten, og Søren står og ruller en cigaret med vuggende hoved til musikken. En masse af mine højskolevenner og jeg er til Minds of 99-koncert på Jelling Musikfestival, og vi er i ekstase.

Jeg er en 21-årig højskoleelev og festivalentusiast, der ligesom tusindvis af andre var på Jelling Musikfestival og festede i fire skønne dage, hvor det eneste, jeg skulle tage stilling til, var, hvilke koncerter jeg skulle vælge. Det var fantastisk, og det er noget af det, jeg elsker ved festivaler; ikke at skulle noget bestemt.

Min højskole går op i bæredygtighed og vil gerne have os elever til at tage stilling til klimaspørgsmålet og eksponerer os fra mange vinkler og sider. Ét af initiativerne er oprydning efter Jelling Musikfestival, hvor alle højskolens elever var ude at blive godt og grundigt rystede: Det var med dyb forargelse, at vi genså campingpladsen, som mest af alt lignede en forladt krigszone. Det var, som om tusindvis af mennesker havde været tvunget til evakuering og havde efterladt alle deres ejendele og var løbet uden tanke på andet end flugt. Det var helt absurd, hvad der lå tilbage af mad, telte, soveposer, øldåser, telefoner og tøj. Ja, alt, hvad man kunne ønske sig, var hæmningsløst efterladt på plænen.

Vi går på en højskole med stort fokus på klimaet og er måske fanget lidt i en ”højskoleboble” med overbevisning om, at Danmark og danskerne engagerer sig i klimaet og rent faktisk gerne vil gøre noget.

Dér blev vi godt og grundigt vakt til live igen og vågnede op til virkeligheden. Især de internationale elever, der kommer hertil for at lære om vores principper og grønne tilgang, var forbavsede. ”Why?” De søgte svar, som jeg ikke kunne give dem. For udover en mangel på respekt for dem, der skal rydde op, og de mange tusinde kroner, der er efterladt i velfungerende udstyr, så vi også en total tilsidesættelse af hensynet til klimaet. Hvad der ikke er blevet produceret, pakket og transporteret af campingudstyr til engangsbrug, og hvor meget det kommer til at svine ved afbrændingen.

Denne mismodige følelse lå som tung smog omkring os hele dagen, men vi var samtidig enige om, at det var en fed følelse aktivt at handle på. Vi samlede stole, telte, soveposer, liggeunderlag, mad og drikkelse op og sorterede det. Det blev senere kørt videre til bl.a. hjemløse, asylcentre, væresteder og børnehjem, som kunne bruge det.

Men hvordan kan danskere, som aldrig har haft et højere fokus på klima og miljø, være så ufatteligt dårlige til at rydde op efter sig selv?

I denne boble af højskolevanvid med at lytte og acceptere forskellighed, som jeg nu befinder mig i, prøver jeg at forstå og sætte mig ind i gæsternes handling efter forbrugsfesten. Og jeg tror faktisk, at der ligger noget dybere bag galskaben end dovenskab – andet kan jeg ikke tænke. Jeg tror, at mennesker og specielt de unge er pressede og frustrerede over alle de valg, de skal træffe. Både på det personlige plan med perfekthedskultur, sociale medier og uddannelsesræs, men i den grad også mht. klimakonflikt, flygtningekrise og manglende tro på fremtiden. Det hænger over vores hoveder hver dag, og man kan føle sig magtesløs, frustreret og ubetydelig.

Men har gæsterne på Jelling Musikfestival så ikke en mulighed for at gøre en forskel netop ved at rydde op efter deres egen fest? Jo, men måske er denne tendens til ignorance et symptom på et undertrykt behov for fralæggelse af ansvar. At være ligeglad på en festival er en lille lomme af dumhed og frihed samlet i en neostammes enighed om for meget alkohol, intet ansvar eller stillingtagen. Så hvis den slags festkultur er en del af vores tanke om frihed og at have det sjovt – mon vi så nogensinde bliver bedre til at se indad og rydde op efter vores egen fest?

Dagen derpå efter Jelling Musikfestival var bl.a. Brandbjerg Højskole ude at rydde op og sortere efter festlighederne på campingområdet. Tusindvis af madrasser, telte, soveposer og stole var skødesløst efterladt på marken, hvor det bare ventede på at blive enten sorteret eller brændt.

Hvordan kan det være, at folk efterlader så meget velfungerende udstyr? Er det en del af det at have det sjovt? Er fest en undtagelse, når det kommer til moral?

Ugens udvalgte

Efter Jelling Musikfestival flød der med mad, madrasser, telte, soveposer og stole. Hvis den slags festkultur er en del af vores tanke om frihed og at have det sjovt, mon vi så nogensinde bliver bedre til at se indad og rydde op efter vores egen fest? Men hvordan kan danskere, som aldrig har haft et højere fokus på klima og miljø, være så ufatteligt dårlige til at rydde op efter sig selv?