Er jeg for rask til at væ­re syg?

Jyllands-Posten Søndag - - Debat - Jas­min Mal­ling Ber­ry Ol­sen lo­kal­for­mand, Li­be­ral Al­li­an­ces Ung­dom i Kø­ge Bugt, Skyt­te­mar­ken 38, Havd­rup

Klok­ken er 23.38, og mit opkald til psy­ki­a­trisk ska­destue er af­slut­tet. Af­ta­len er, at jeg sam­men med en på­rø­ren­de skal hen­ven­de mig på psy­ki­a­trisk ska­destue, hvor­ef­ter de vil la­ve en vur­de­ring af et nyt for­løb, der for­hå­bent­lig kan hjæl­pe mig. Kort ef­ter mit af­slut­te­de opkald, mel­der jeg min an­komst og bli­ver ført ud til et mørkt bord på den lan­ge gang. Jeg sid­der med en hvid en­gangskop fyldt med vand i min høj­re hånd, mens min på­rø­ren­de hol­der min ven­stre hånd og ro­ligt for­tæl­ler mig, at det nok skal gå.

Min krop bli­ver hver dag fyldt med søvn­frem­kal­den­de, be­ro­li­gen­de og an­ti­de­pres­si­ve mid­ler, der bi­dra­ger til, at jeg kan op­ret­hol­de en nor­mal hver­dag. En hver­dag, som de fle­ste un­ge ken­der den. Jeg har net­op fær­dig­gjort 1. g, ser mi­ne ven­ner og ve­nin­der ef­ter sko­le og har et fri­tidsjob. Det ene­ste, der ad­skil­ler mig fra min om­gangskreds, er mit be­hov for for­skel­li­ge me­di­ka­men­ter og hjælp for ak­tivt at for­hin­dre min de­pres­sions ne­ga­ti­ve ud­vik­ling. De be­hov er jeg desvær­re ik­ke ale­ne om.

Dan­marks men­tale sund­hed er i fa­re, og psy­ki­ske li­del­ser er vor tids stør­ste fol­ke­syg­dom. Og når an­svars­ha­ver­ne for de of­fent­li­ge mid­ler, der hol­der psy­ki­a­tri­en i li­ve, svig­ter de­res op­ga­ve, nem­lig at sik­re en sund be­folk­ning, ko­ster det dyrt. Det ko­ster øde­lag­te og op­gi­ven­de pa­tien­ter, fortviv­le­de på­rø­ren­de og brem­ser sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en på vis­se punk­ter.

Det er for svagt, at vo­res vel­færds­sam­fund, der er et re­sul­tat af ver­dens stør­ste of­fent­li­ge sek­tor, ik­ke pri­o­ri­te­rer at hjæl­pe nog­le af vo­res mest so­ci­alt ud­sat­te med­bor­ge­re. Det her er ik­ke no­get, vi bør bryste os af i vo­res sund­heds­sy­stem. Tvær­ti­mod.

Man kan ik­ke op­ve­je et men­ne­ske­liv i kro­ner og ører – det er uund­vær­ligt og uvur­der­ligt. Men man kan sæt­te tal på, hvad det vil­le ko­ste at red­de men­ne­ske­liv. Kon­se­kven­ser­ne af en psy­ki­a­tri, som den er nu, er tra­ge­di­er som selv­mord, hjem­løs­hed, man­ge, der en­der på of­fent­lig for­sør­gel­se, en hel del, der en­der i kri­mi­na­li­tet, og børn og un­ge, der ik­ke får en or­dent­lig start på li­vet.

Spørgs­må­let er ba­re, hvor man­ge gan­ge kon­se­kven­ser­ne skal ses, før po­li­ti­ker­ne op­pri­o­ri­te­rer en pres­set psy­ki­a­tri. Psy­ki­a­tri­en, der pres­ses til at ud­ar­bej­de en seg­men­te­ring af, hvor skidt jeg og an­dre pa­tien­ter har det, er ska­de­lig for frem­ti­dens ud­vik­ling af men­ne­sker med psy­ki­ske li­del­ser.

Man har skabt et sy­stem, hvor spørgs­må­let ik­ke er, om man er syg, men der­i­mod om man er syg nok til den be­hand­ling, de til­by­der. Her er det som i al­le an­dre hen­se­en­der na­tur­ligt, at de sy­ge­ste og sva­ge­ste får be­hand­ling først. Men det er ik­ke en hold­bar pro­ce­du­re, at man la­der min­dre al­vor­ligt sy­ge ven­te op til en må­ned, som de am­bu­lan­te til­buds ven­te­tid of­te er.

Psy­ki­a­tri­en i Dan­mark må tæn­kes for­fra. Kor­rek­te, se­ri­ø­se og pro­fes­sio­nel­le løs­nings­for­slag må ta­ges i brug. Ef­ter man­ge års po­li­ti­ske eks­pe­ri­men­ter træn­ger om­rå­det til et kær­ligt løft, der ik­ke blot hand­ler om pen­ge, men og­så om ind­hold og fag­lig­hed.

Lad eks­per­ter gen­nem­gå om­rå­det fra a til z og fin­de en sam­men­hæn­gen­de plan, der er hold­bar. Og helt akut skal der skaf­fes sen­ge­plad­ser til vo­res sy­ge­ste med­bor­ge­re. Det ko­ster at in­ve­ste­re i psy­ki­a­tri­en, men det ko­ster me­re at la­de væ­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.