Bri­tisk po­li­tik vin­der på show bu­si­ness-ska­la­en Kat­te­gat­linje­fø­rin­gen bør for­ka­stes

Jyllands-Posten Søndag - - Debat - An­ders Jørn Jen­sen for­mand­ska­bet i For­e­nin­gen Nej til Mo­tor­vej på Røsnæs, Ka­lund­borg

Det bri­ti­ske ud­skil­lel­ses­løb om at bli­ve næ­ste pre­mi­er­mi­ni­ster og kapre re­ge­rings­mag­ten ef­ter den kæn­tre­de May har væ­ret spæk­ket med un­der­hol­den­de ele­men­ter og far­ve­ri­ge, græn­se­over­skri­den­de men­ne­ske­ty­per. Si­de­lø­ben­de med det sam­ti­di­ge dan­ske po­li­ti­ske sta­fet­løb i for­bin­del­se med re­ge­rings­for­hand­lin­ger­ne, da vin­der bri­ter­ne stort på show bu­si­ness-ska­la­en.

Blandt de dan­ske po­li­ti­ske ho­ved­per­so­ner i op­lø­bet til dan­nel­se af en re­ge­ring er der f.eks. ik­ke en ro­man­tisk ty­pe som even­ty­re­ren Rory Stewart, der meld­te sig som kan­di­dat til po­sten som pre­mi­er­mi­ni­ster. Hans far var D-day­ve­te­ran og bri­tisk spion. Stewart har må­ske selv væ­ret spion, men den slags for­tæl­ler man ik­ke. Men han har van­dret rundt i åre­vis i he­le Af­g­ha­ni­stan iført hue li­ge­som pash­tu­ner­ne og slæng­kap­pe for at gen­rej­se den hø­je stan­dard for af­g­hansk kunst­hånd­værk i pro­jek­tet ”Turquoise Mo­un­tain”, støt­tet af prins Char­les. Og – som si­de­ge­vinst – må­ske og­så for at fin­de ud af, hvad ta­li­ba­ner­ne hav­de i ær­met på ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ster­nes, alt­så på Hen­des Ma­jestæts Hem­me­li­ge Tje­ne­stes, nob­le veg­ne. Stewart har væ­ret pri­vat­læ­rer for prin­ser­ne Wil­li­am og Har­ry, en klar out­si­der og po­li­tisk bal­la­de­ma­ger. For­tæl­ler go­de hi­sto­ri­er.

For Rory Stewart har især haft en rej­se­ak­ti­vi­tet, in­den han blev kon­ser­va­tiv par­la­men­ta­ri­ker, der vil­le få Phileas Fogg til at vir­ke som stavns­bun­den hjem­me­fø­ding. Blandt man­ge an­dre sprog ta­ler Stewart og­så per­sisk. På et tids­punkt in­den po­li­tik gik Rory Stewart i åre­vis 6.000 en­gel­ske mil gen­nem Iran, Ne­pal, Paki­stan, Af­g­ha­ni­stan og In­di­en for der­ef­ter at skri­ve tre be­st­sel­le­re om gå­tu­ren.

I sam­men­lig­ning med Rory Stewart fra det kon­ser­va­ti­ve felt i slut­spur­ten, så har Per­nil­le Skip­pers, Pia Dyhr Ol­sens, Mor­ten Øster­gaards og Met­te Fre­de­rik­sens rej­ser fra sam­funds­stu­di­er­ne og helt hen til Chri­sti­ans­borg Slots­plads væ­ret min­dre hals­bræk­ken­de og ik­ke skabt li­ge så kræ­ven­de ud­for­drin­ger til de­res even­tu­el­le per­si­ske sprog­kund­ska­ber som Stewarts gå­tu­re.

En an­den far­ve­rig ty­pe i det bri­ti­ske fø­rer­felt var Sa­jid Javid, in­den­rigs­mi­ni­ster i Mays kon­ser­va­ti­ve re­ge­ring og med an­dre mi­ni­ster­po­ster bag sig in­den da. Sa­jid Javid stam­mer fra en mus­lim­sk ind­van­drer­fa­mi­lie i Ro­ch­da­le i det in­du­stri­el­le Nor­deng­land, hvor han er en af fem søn­ner. Hans paki­stan­ske far var før­ste ge­ne­ra­tions bri­te og bus­chauf­før. Sa­jid Javids mor kun­ne ik­ke ta­le en­gelsk, idet hun var vok­set op i en paki­stansk lands­by, hvor pi­ger ik­ke gik i sko­le. Som barn blev Sa­jid of­te mob­bet som ”paki” og ver­balt kræn­ket af med­lem­mer af det høj­re­o­ri­en­te­re­de par­ti Na­tio­nal Front. Han blev rå­det til en kar­ri­e­re som tv-re­pa­ra­tør af læ­rer­ne i fol­ke­sko­len, men tog på eget ini­ti­a­tiv ek­stra un­der­vis­ning i ma­te­ma­tik for at kom­me en smu­le vi­de­re end til re­pa­ra­tion af tv-ap­pa­ra­ter. Og end­te så ad flit­ti­ge om­ve­je på uni­ver­si­te­tet og fik si­den en gl­or­vær­dig kar­ri­e­re i den in­ter­na­tio­na­le ban­kver­den og blev med ti­den di­rek­tør i Deut­sche Bank med årsløn på 3 mio. pund. Der­ef­ter blev Javid med stor suc­ces kon­ser­va­tiv po­li­ti­ker og mi­ni­ster.

Der er hel­ler in­gen mus­li­mer helt op­pe i det dan­ske po­li­ti­ske slut­felt med en ind­van­drer­bag­grund i ar­bej­der­klas­sen og en år­lig slut­løn i det pri­va­te er­hvervs­liv på 3 mio. bri­ti­ske pund. Javid fik på et tids­punkt i sta­fet­lø­bet om Mays job de an­dre kon­ser­va­ti­ve kan­di­da­ters samtyk­ke til at star­te en un­der­sø­gel­se af, hvor me­get is­la­mo­fo­bi, der er i det kon­ser­va­ti­ve par­ti. Kon­tro­ver­si­el idé.

Og så har der na­tur­lig­vis væ­ret slut­fel­tets le­der Bo­ris Jo­hn­son, der hel­ler ik­ke er helt al­min­de­lig og med en sprog­brug og et pri­vat­liv, der ik­ke er for sva­ge sjæ­le. Jo­hn­sons ol­de­far var mus­lim­sk, tyr­kisk ind­van­drer. Han an­kom til Stor­bri­tan­ni­en i 1912. Det for­sva­re­de Jo­hn­son sig med, da han i en tv­de­bat blev be­skyldt for an­ti­mus­lim­ske ud­ta­lel­ser. Han hav­de skre­vet en­gang, at mus­lim­ske kvin­der, der er helt til­dæk­ke­de, min­der os om ma­ske­re­de bank­rø­ve­re, og at de des­u­den lig­ner po­st­kas­ser, hvis de har en åben rev­ne til øj­ne­ne i ge­vand­ter­ne, li­ge­som po­st­kas­ser har en åben rev­ne til bre­ve. Han skrev det vel at mær­ke i en ar­ti­kel, hvori han for­døm­te for­bud imod bur­ka­er.

Bo­ris Jo­hn­son kom­mer fra en stor bo­he­me­fa­mi­lie. Han er selv bo­he­me i yd­re og in­dre og er født i New York. Hans mor er bil­led­kunst­ner. Hans far har væ­ret gift man­ge gan­ge, det har Jo­hn­son og­så. Ind imel­lem æg­te­ska­ber­ne har Jo­hn­son haft et ivrigt køns­liv, der of­te har skaf­fet over­skrif­ter og ind i mel­lem pro­ble­mer i kar­ri­e­ren. In­den han blev po­li­ti­ker med stor suc­ces som over­borg­me­ster i Lon­don i to pe­ri­o­der, da var han no­get så ufor­nemt som jour­na­list og che­fre­dak­tør for den ugent­li­ge tids­skrift The Specta­tor.

Jeg var kor­re­spon­dent i Bruxel­les for TV 2, da Jo­hn­son var der for The Daily Te­le­graph. Han stil­le­de al­tid respekt­lø­se spørgs­mål på me­get fint fransk på pres­se­mø­de­r­ne og ir­ri­te­re­de eu­ro­kra­ter­ne. Der var den­gang en beno­vet selv­høj­ti­de­lig­hed i EU’S in­sti­tu­tio­ner og en Va­ti­kan-ag­tig angst for sy­stem­kri­tik, som Jo­hn­son straks spot­te­de, ud­stil­le­de og gjor­de nar ad.

Dis­sens har al­drig væ­ret af det on­de, syn­tes jeg – og­så den­gang. Jo­hn­son var sy­stem­kri­ti­ker.

Bri­ter­ne er ik­ke bor­ner­te, de kan godt li­de ex­cen­tri­ske men­ne­sker. De til­gi­ver Jo­hn­son hans græn­se­over­skri­den­de sprog og livsva­ner. At han er mor­som, som­me ti­der for mor­som, det bli­ver ik­ke brugt imod ham. Tvær­ti­mod.

Uden­rigs­mi­ni­ste­ren, Je­re­my Hunt, un­der­stre­ge­de sin in­ter­na­tio­na­lis­me i slut­fa­sen ved at for­tæl­le, at han er gift med en ki­ne­ser, og at al­le hans børn lig­ner ki­ne­se­re. Så­dan ser fle­re og fle­re fa­mi­li­er ud i UK, de er blan­de­de i vo­res glo­ba­li­se­re­de, mul­ti­kul­tu­rel­le land, sag­de uden­rigs­mi­ni­ste­ren på tv. Og det er godt, til­fø­je­de han.

En­de­lig blev en an­den fra slut­spur­ten, mil­jø­mi­ni­ster Michael Gove, nødt til at in­drøm­me, at han for nog­le år si­den hav­de haft et ko­ka­in­for­brug.

Fel­tet re­præ­sen­te­re­de bå­de det mo­der­ne og gam­mel­dags i Det Fore­ne­de Kon­ge­ri­ge. Glo­ba­li­se­rin­gen med rod i det he­den­gang­ne, mul­ti­kul­tu­rel­le im­pe­ri­ums ”Gre­at Ga­me” ved even­ty­re­ren Rory Stewart. Og den mo­der­ne glo­ba­li­se­ring med rod i vo­re da­ges ver­den­s­oms­pæn­den­de må­de at dri­ve bu­si­ness på. Je­re­my Hunt drev for­ret­ning i Asi­en i fle­re år. Bri­tisk­paki­stan­ske Javid røg til tops i Deut­sche Bank.

Sam­men­lig­net med dan­ske po­li­ti­ke­res liv­ser­fa­rin­ger er der for­skel, idet Dan­mark er et langt me­re ho­mo­gent land end Det Fore­ne­de Kon­ge­ri­ge og ger­ne vil bli­ve ved med at væ­re det og har en helt an­den hi­sto­rie. Der er in­gen dra­ma­tisk for­skel på de dan­ske po­li­ti­ke­re, der i øje­blik­ket for­hand­ler om frem­ti­dens re­ge­ring og dens grund­lag. De kun­ne godt væ­re i fa­mi­lie med hin­an­den, selv om de har meldt sig ind i for­skel­li­ge po­li­ti­ske par­ti­er. De er me­re el­ler min­dre af den sam­me ge­ne­ra­tion og me­re el­ler min­dre med de sam­me ud­dan­nel­ser. Den fun­ge­ren­de trans­port­mi­ni­ster Ole Birk Ole­sen (LA) har dæk­ket op til mas­si­ve na­turø­de­læg­gel­ser med en Kat­te­gat­mo­tor­vej og -bro.

Kat­te­gat­for­bin­del­sen er i dyb kri­se. Det blev klart, da Ole Birk Ole­sen of­fent­lig­gjor­de de se­ne­ste ana­ly­ser af Kat­te­gat­for­bin­del­sen, mens he­le Dan­marks kri­ti­ske jour­na­list­stand var på vej på ju­le­fe­rie. Der­for er det føl­gen­de hel­ler ik­ke be­skre­vet i me­di­er­ne: Kat­te­gat­mo­tor­vej­en ko­ster iføl­ge de ny­e­ste ana­ly­ser 20 mia. kr. me­re, end Ole Birk Ole­sen først men­te, at den vil­le. Pro­jek­tet vil der­med kræ­ve stats­støt­te, som vil mang­le til an­dre in­fra­struk­tur­pro­jek­ter i an­dre lands­de­le.

Der er i ana­ly­ser­ne gjort en ræk­ke kre­a­ti­ve skri­ve­bord­s­til­tag for at be­græn­se for­dy­rel­sen. F.eks. red­der man nog­le mil­li­ar­der på sam­be­skat­ning i Sund & Bælt-kon­cer­nen (som be­ty­der at sta­ten ta­ber skat­te­ind­tæg­ter), i op­ti­me­ring af tak­ster (flyt­ning af ud­gif­ter til sto­re­bæltskun­der­ne), ud­sky­del­se af åb­nings­da­to­en og ved at med­reg­ne luk­ning af Mols­linj­en som en ind­tægt.

Men ik­ke en­gang det­te er nok til at red­de pro­jek­tet. I den nye scre­e­ning fo­re­slås en ny bil­li­ge­re linje­fø­ring, hvor na­tu­ren og lo­kal­sam­fun­de­ne skal hol­de for. Den nye linje­fø­ring er den kor­test mu­li­ge bro fra Hou i Jyl­land over Sam­sø til Røsnæs på Sjæl­land. Det har nog­le kon­se­kven­ser for det lo­ka­le hver­dags­liv og for na­tu­ren.

Der er dæk­ket op til en helt ny mo­tor­vej i et na­turs­kønt om­rå­de i Østjyl­land, hvor der i dag ik­ke er næv­ne­vær­dig tra­fik. Bro­ho­ve­det fra Jyl­land er flyt­tet helt tæt på Hou, så det bog­sta­ve­ligt talt går li­ge uden for folks vin­du­er. Be­bo­er­ne vil op­le­ve mas­siv tra­fik­s­tøj og blo­ke­ret ud­syn.

Her­fra bry­der bro­en ud i et stort Na­tu­ra 2000-hav­om­rå­de fra Hou og he­le vej­en til Sam­sø. I den nye linje­fø­ring er mo­tor­vej­en nu ført di­a­go­nalt gen­nem den bre­dest mu­li­ge del af Sam­sø, for­di man der­ved for­kor­ter læng­den af bro­er­ne på beg­ge si­der af Sam­sø, og der­med spa­rer man lidt pen­ge. Men Sam­sø vil op­hø­re med at ek­si­ste­re, som vi ken­der det i dag.

Mo­tor­vejs­bro­en vil en­de­ligt gå i land tæt ved el­ler på spid­sen af Røsnæs-halvø­en, som og­så er et fre­det om­rå­de. Re­ge­rin­gen har net­op ud­pe­get Røsnæs som ét af kun en hånd­fuld unik­ke na­tu­r­om­rå­der i Dan­marks nye Na­tur­ka­non. Den­ne lan­ge smal­le halvø fra is­ti­den vil bli­ve flæk­ket på langs af den plan­lag­te mo­tor­vej, og det vil nok væ­re me­get van­ske­ligt at ny­de na­tu­ren, når man står midt i et støjhel­ve­de. Dan­marks nye Na­tur­ka­non er ufor­e­ne­lig med en mo­tor­vej på Røsnæs.

Det nye grøn­ne fler­tal i Fol­ke­tin­get skal nu be­slut­te, om man vil æde de mas­si­ve na­turø­de­læg­gel­ser og stats­li­ge ud­gif­ter, som Ole Birk Ole­sen har dæk­ket op til.

Der er in­gen dra­ma­tisk for­skel på de dan­ske po­li­ti­ke­re, der i øje­blik­ket for­hand­ler om frem­ti­dens re­ge­ring og dens grund­lag. Ul­la Ter­kel­sens ver­den

Bri­ter­ne er ik­ke bor­ner­te, de kan godt li­de ex­cen­tri­ske men­ne­sker.

Dort­he Skøtt Bé­be,

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.