Det er en kompliment, hvis nogen kalder mig heks
Når jeg påstår, at jeg kan lugte svig, ser nogle mennesker på mig med uro og mistro.
Ord som ”indvandrerfjendsk” og ”fremmedhadsk” blev flittigt brugt af både journalister og politikere under den nyligt overståede valgkamp.
Begreberne blev slynget ud til højre og venstre for at beskrive de bekymringer, mange danskere deler omkring samfundsudviklingen.
Nogle politikere glemte de demokratiske manerer og nægtede
skreg den rasende, rødhårede dreng af sine lungers fulde kraft, da jeg afslørede hans gemmested under trappen i gården, hvor vi legede ”fanget”. Hans fordømmelse tog jeg mig ikke af, for jeg vidste, at jeg kunne løbe fra ham. Afsløringer er aldrig populære. Jeg er løbet fra mange i tidens løb, som måske har tænkt, som den rødhårede dreng råbte.
Alle mennesker har formentlig en umiddelbar opfattelse af sig selv, og af hvordan de er. Jeg er født i Aarhus‘ ældste gade, hvor vikingerne for tusinde år siden boede ved brinken ned til åen. Den viden har helt bestemt påvirket min opfattelse af, hvem jeg er. Jeg har opfattet mig som en efterkommer af vikingerne med de egenskaber, der traditionelt tillægges dem: stærke, stolte, seje og måske lidt stridbare, hvis de følte sig trådt for nær eller truet.
En anden tilgang til opfattelsen af, hvordan jeg er, blev åbenbaret en forårsdag i 2002. Jeg skrev på min biografi ”Baglæns og på høje hæle,” og pludselig kom jeg til at spekulere over, hvornår jeg egentlig var ”grundlagt.” Min fødselsdag plus tre måneder minus et år gav sankthansaften i 1941, hvor hekse bliver brændt på bålet. Aha! tænkte jeg. Nu forstod jeg pludselig bedre, at jeg var, som jeg var. Tanken satte min fantasi i gang og blev suppleret med den sparsomme viden, jeg havde om min ”tilblivelse.” Min mor havde været husven med et ægtepar gennem en halv snes år, og hun kom hjemmevandt i deres familie med tre børn. I sommeren 1941 holdt de alle sammen ferie i en ferieby på Skæring Hede nord for Aarhus. I Meteorologisk Instituts Arkiv fandt jeg ud af, at netop i 1941 var der to perioder med hedebølge i juni måned. Det havde været århundredets strengeste vinter med mere end 20 graders kulde, tilfrosne indre farvande og fødevaremangel, så solen og varmen gjorde nu alle kåde.
Den anden hedebølge opstod omkring sankthansaften. Om aftenen inden sankthansbålet skulle tændes, smuttede min far og mor ubeset ind i den nærliggende plantage. De benyttede formentlig de bløde grannåle som underlag, og inspireret af hedebølgens varme blev jeg grundlagt. Diskret forlod min mor plantagen og kastede et blik op på heksen, der med kost og sort hat var flyveklar på toppen af bålet.
Bloksbjerg var målet var for heksens flyvetur. Her blev afholdt en heksesabbat, en animeret fest, som man mente, heksene fejrede seksuelt med Fanden.
Den første heksebrænding i Danmark fandt sted i 1540 i Stege. Heksetro og heksejagt er kendt fra mange steder i Middelalderens Danmark, og omkring 1.000 hekse blev brændt på bålet.
Næsten alle sager om hekse handlede om maleficium, der betyder, at enhver kunne beskyldes for at have forhekset mennesker, kvæg eller kastet sygdom på folk. En verbal beskyldning uden noget bevis var grund nok til at blive dømt til at være heks uden forsvar eller rettergang.
Behovet for at finde en syndebuk for en ulykke eller en katastrofe var ofte baggrunden for, at en eller flere hekse blev udpeget. Det var oftest kvinder, men det kunne også være mænd. Således blev en mislykket sejllads fra Danmark til Skotland årsagen til, at 13 kvinder i 1590 blev brændt på bålet som hekse. Prinsesse Anne, Chr. IV´S 15-årige storesøster, skulle sejles til Skotland for at blive gift med Skotlands konge. Flåden bestod af fjorten skibe fyldt med brudeudstyr. Imidlertid forhindrede et voldsomt uvejr de fjorten skibe i at krydse havet til Skotland, men måtte søge nødhavn på Norges vestkyst. Ingen ville efterfølgende påtage sig ansvaret for den mislykkede sejlads. Både rigsadmiralen og rigshofmesteren nægtede konsekvent at have nogen form for ansvar. Men en ansvarlig skulle absolut udpeges. Som syndebuk blev udpeget 13 uskyldige kvinder, som blev beskyldt for at have udøvet trolddom mod prinsesse Annes flåde. De blev uden rettergang erklæret skyldige og brændt på bålet i 1590. Den eneste forbindelse mellem kvinderne og sejladsen var, at deres mænd havde været påmønstret prinsessens skibe. Den sidste heksebrænding fandt sted på Falster i 1693.
Den moderne heks har selv valgt at være heks. Heksene holder oftest deres heksegerning hemmelig, for det anses stadig for at være unormal opførsel at udøve magiske ritualer under fuldmånens skær på en bakketop eller i en lysning i skoven.
Der findes omkring 500 hekse i Danmark iflg. en antropologisk undersøgelse ved forskningsassistent Anne Marie Steno, Dansk Folkemindesamling. Mellem 20 og 30 pct. er mænd. Den moderne heks mener, at hun kan bruge magi, heksekunst, til at påvirke og ændre omverdenen – og sig selv. Når heksene udfører ritualer ved fuldmåne og er nøgne i naturen, er det for at samle energier og befordre en overførsel til en anden mental tilstand for på den måde at fokusere tanken stærkere. Selve ritualet er egentlig ikke det magiske. Fokusering på tankens kraft er det egentlig magtfulde.
Magtfuld og med en styrke som en tornado har Metoo-budskabet udviklet sig til en global bevægelse af et omfang og med en gennemslagskraft, som uden overdrivelse kan kalde historisk. Den 15. oktober 2017 skrev den amerikanske skuespiller Alyssa Milano et tweet om seksuel chikane. Blot et døgn senere var Metoo blevet brugt mere end en million gange på Twitter og fem millioner gange på Facebook. Debatten i det virale rum er blevet kaldt for heksejagt, måske fordi det er en overrumplende og foruroligende kraft, der er blevet sluppet løs. At blive afsløret er ubehageligt. Når jeg påstår, at jeg kan lugte svig, ser nogle mennesker på mig med uro og mistro. Jeg vil tage det som en kompliment, hvis nogen råber efter mig: ”Du er en heks!”
Weekendpanelet
Henvendelser om navnenyheder til Henvendelser om dødsannoncer og mindeord på hverdage til
eller tlf. 87 38 35 35.
navne@jp.dk @jp.dk annonce