BÅLTALE »Drop ang­sten for det ukend­te, og se din in­dre heks i øj­ne­ne«

Jyllands-Posten Søndag - - Navne - Re­dak­tion: Ole Bülow CHRISTINE CHRISTIANS­EN nav­[email protected]

Sank­t­hans­af­ten fy­rer vi hek­se af på bå­let som et sym­bol på, at vi ja­ger det on­de på flugt.

Men ef­ter en valg­kamp med en hård re­to­rik og en pu­sten til vo­res frygt for ude­frakom­men­de fa­rer bør vi ved den fo­re­stå­en­de mid­som­mer­fejring gi­ve vo­res in­dre hek­se op­mærk­som­hed, me­ner Dort­he Skøtt Bé­be.

Til dag­lig er hun le­der af Team Te­a­tret i Her­ning, og søn­dag af­ten hol­der hun båltale ved sank­t­hans­fejrin­gen på det grøn­ne are­al for­an Her­nings­holm Mu­se­um.

De se­ne­ste uger har hun sum­met over sin ta­les ind­hold.

»Jeg la­der mig in­spi­re­re af in­put fra me­di­er­ne el­ler af ting, mi­ne kol­le­ger og jeg de­bat­te­rer på te­a­tret i frokost­pau­sen. Så læg­ger jeg mig fast på et te­ma og skri­ver ta­len igen­nem nog­le gan­ge. Tit sid­der jeg og ret­ter i mit ma­nuskript, indtil jeg skal ud ad dø­ren, for­di der er li­ge no­get vig­tigt, jeg må ha­ve med,« for­tæl­ler hun om sin ar­bejds­pro­ces.

I ta­len ta­ger hun ger­ne af­sæt i en op­le­vel­se fra sin barn­dom el­ler sit vok­sen­liv.

»Det per­son­li­ge aspekt værds­æt­ter jeg selv, når jeg hø­rer an­dre ta­le­re: Er der en op­rig­tig­hed? Har ta­len rod i af­sen­de­ren? Så bli­ver den mest in­ter­es­sant,« si­ger hun.

For­tæl­ler ger­ne hi­sto­ri­er

Som te­a­ter­le­der er hun vant til at snak­ke for­an sto­re for­sam­lin­ger.

Mens an­dre kan få ondt i ma­ven blot ved tan­ken om at skul­le hol­de ta­le, får hun et po­si­tivt ki­ck:

»Jeg be­fin­der mig godt ved at for­tæl­le hi­sto­ri­er og vi­de­re­gi­ve bud­ska­ber, som jeg hå­ber vil væk­ke genklang hos lyt­ter­ne. Ta­len har jeg al­tid med mig pa­pir, men jeg sør­ger for at kun­ne mit ma­nuskript så godt, at jeg har over­skud til at for­mid­le frit – uden at stå og stir­re ned i tek­sten.«

At få ta­le­tid er en ære, un­der­stre­ger hun.

»Jeg er be­vidst om at bru­ge den op­mærk­som­hed, jeg får fra de frem­mød­te, for­nuf­tigt. Sank­t­hans er jo en af­ten, hvor vi sam­les på tværs af ge­ne­ra­tio­ner, så jeg gør mig uma­ge med at fav­ne folk i al­le al­dre med mi­ne ord.«

For Dort­he Skøtt Bé­be er sank­t­hans­fejrin­gen sy­no­nym med en stærk fæl­les­skabsånd. Tra­di­tio­nen med at sam­les for at mar­ke­re mid­som­me­ren går fle­re år­hund­re­der til­ba­ge i tid og træk­ker sta­dig man­ge men­ne­sker uden­dørs til de man­ge bål, der blus­ser over he­le lan­det.

Dyrk de fæl­les vær­di­er

Ved ar­ran­ge­men­tet i Her­ning spil­ler mu­se­ums­byg­nin­gen Her­nings­holm – en her­re­gård fra 1500-tal­let – fint med ved at for­bin­de for­tid og nu­tid, si­ger te­a­ter­le­de­ren.

»Sank­t­hans­af­ten står her­re­går­den som sind­bil­le­det på, at vi bæ­rer tra­di­tio­ner med os; sam­ti­dig skal vi til­pas­se os en ny tid, vi ik­ke ken­der.«

I sin ta­le vil hun min­de de frem­mød­te om, at vi fremad­ret­tet skal vær­ne om vo­res fæl­les vær­di­er – trods for­skel­le i et­ni­ci­te­ter og på an­dre pla­ner.

»Når vi står ved bå­let, kan vi jo let li­ge ven­de os om og ud­veks­le et par sæt­nin­ger med dem, der står om­kring os. Vi le­ver i en ver­den, hvor vi via tek­no­lo­gi­en er tæt for­bund­ne. Vi kan skri­ve til hvem, vi har lyst til. Al­li­ge­vel op­le­ver vi i de­bat­ten – se­ne­st i valg­kam­pen – at man­ge hæn­ger fast i en frygt for no­get, vi dy­best set ik­ke ved, hvad er. Det skal vi se at kom­me på den an­den si­de af. Hvor­for er vi så ban­ge for an­dre men­ne­sker?« fun­de­rer hun og fort­sæt­ter:

»De po­li­ti­ske strøm­nin­ger, vi aktuelt op­le­ver, for­drer, at no­gen vi­ser, at der er en an­den vej end angst og for­dom­me. Po­li­tisk kan vi ha­ve for­skel­li­ge syn på, hvor­dan vi ta­ck­ler ud­for­drin­ger­ne med frem­me­de. Men min po­in­te er: Vi er sam­men her på Jor­den. Vi skal al­le kun­ne væ­re her som dem, vi er.«

I den kon­tekst kan te­a­tret no­get sær­ligt, po­in­te­r­er hun.

«Te­a­tret for­ud­sæt­ter et mø­de mel­lem men­ne­ske. Man går ind og i op­le­vel­sen sam­men. Te­a­tret kan åb­ne vo­res øj­ne for for­skel­lig­he­der blandt folk. I den åb­ning bli­ver man klo­ge­re på sig selv, på na­bo­en, på sam­fun­det. Jeg tror på, at te­a­tret kan for­an­dre ver­den.«

70 ÅR

Hans Sko­v­gaard Poul­sen, over­læ­ge, dr.med. Hans Sko­v­gaard Poul­sen blev født i Rud­me, Fyn. Bar­ne­å­re­ne og den tid­li­ge ung­dom blev til­bragt i lands­by­en Levring, der i dag er en del af Sil­ke­borg kom­mu­ne. For­æl­dre­ne var for­stan­der­par på Levring ef­ter­sko­le og sko­len, dens ele­ver og me­d­ar­bej­de­re kom til at spil­le en stor rol­le i Hans´ liv – bå­de som barn, ung og vok­sen. Gym­na­sie­ti­den blev til­bragt på Vi­borg Ka­ted­ralsko­le og her­ef­ter gik tu­ren i 1968 til Aar­hus og me­di­cin­stu­di­et. Den af­slut­ten­de ek­sa­men og cand. med. tit­len kom i hus i 1978. To år tid­li­ge­re modt­og Hans Sko­v­gaard Poul­sen Aar­hus Uni­ver­si­tets guld­me­dal­je. I 1984 blev han dr. med. I 1988 blev Hans Sko­v­gaard Poul­sen spe­ci­al­læ­ge i on­ko­lo­gi.

50 ÅR

Michael Ul­rich-vint­her, pro­fes­sor, over­læ­ge, dr med, ph.d., spe­ci­al­læ­ge i or­to­pæd­kirur­gi, Aar­hus. Michael Ul­rich Jen­sen har gen­nem­ført sin spe­ci­al­læ­geud­dan­nel­se i or­to­pæd­kirur­gi på uni­ver­si­tets­ho­spi­ta­ler­ne i Kø­ben­havn, Aar­hus og Aal­borg. Han blev or­to­pæd­kirur­gisk spe­ci­al­læ­ge i 2007, og fra 2009 an­sat som over­læ­ge på Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal og fra 2012 som over­læ­ge på Aal­borg Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal. I 2014 blev Michael Ul­rich Jen­sen læ­rer­stolspro­fes­sor i or­to­pæd­kirur­gi på Aal­borg Uni­ver­si­tet. Si­den 2016 har han etab­le­ret og dre­vet den or­to­pæd­kirur­gisk spe­ci­al­læ­ge­prak­sis Or­tokli­nik i Aar­hus.

40 ÅR

Tim Hol­ma­ger, part­ner og ad­vo­kat hos Kam­me­rad­vo­ka­ten, Kø­ben­havn. Tim Hol­ma­ger er spe­ci­a­li­se­ret i at fø­re rets­sa­ger om skat­teog af­gifts­mæs­si­ge spørgs­mål. Han er født og op­vok­set i den lil­le by Seb­ber­s­und vest for Aal­borg. Al­le­re­de tid­ligt på stu­di­et stif­te­de han be­kendt­skab med Kam­me­rad­vo­ka­ten i fa­get stats­for­fat­nings­ret, som vak­te hans in­ter­es­se. I 2004 drog han der­for til Kø­ben­havn for at prø­ve kræf­ter med job­bet som som­mer­fuld­mæg­tig på kon­to­ret. I 2006 flyt­te­de Tim per­ma­nent til ho­ved­sta­den for at star­te som fuld­mæg­tig i Kam­me­rad­vo­ka­tens rets­sags­grup­pe. Pri­vat bor Tim i Val­by med si­ne to søn­ner Han­ni­bal på 11 år og Hector på 10 år. Fri­ti­den går bl.a. med at føl­ge fø­de­by­ens fod­bold­hold Aabs kam­pe og an­dre sports­be­gi­ven­he­der. Han er des­u­den kul­tu­relt in­ter­es­se­ret og går of­te i te­a­tret, til bal­let, til kon­cer­ter og ser man­ge film.

Sank­t­hans­af­ten er en op­lagt lej­lig­hed til at læg­ge den dif­fu­se frygt for ude­frakom­men­de fa­rer på hyl­den og adres­se­re vo­re eg­ne in­dre hek­se, si­ger Dort­he Skøtt Bé­be, der hol­der bå­l­ta­len ved Her­nings­holm Mu­se­um. er

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.