BÅLTALE »Drop angsten for det ukendte, og se din indre heks i øjnene«
Sankthansaften fyrer vi hekse af på bålet som et symbol på, at vi jager det onde på flugt.
Men efter en valgkamp med en hård retorik og en pusten til vores frygt for udefrakommende farer bør vi ved den forestående midsommerfejring give vores indre hekse opmærksomhed, mener Dorthe Skøtt Bébe.
Til daglig er hun leder af Team Teatret i Herning, og søndag aften holder hun båltale ved sankthansfejringen på det grønne areal foran Herningsholm Museum.
De seneste uger har hun summet over sin tales indhold.
»Jeg lader mig inspirere af input fra medierne eller af ting, mine kolleger og jeg debatterer på teatret i frokostpausen. Så lægger jeg mig fast på et tema og skriver talen igennem nogle gange. Tit sidder jeg og retter i mit manuskript, indtil jeg skal ud ad døren, fordi der er lige noget vigtigt, jeg må have med,« fortæller hun om sin arbejdsproces.
I talen tager hun gerne afsæt i en oplevelse fra sin barndom eller sit voksenliv.
»Det personlige aspekt værdsætter jeg selv, når jeg hører andre talere: Er der en oprigtighed? Har talen rod i afsenderen? Så bliver den mest interessant,« siger hun.
Fortæller gerne historier
Som teaterleder er hun vant til at snakke foran store forsamlinger.
Mens andre kan få ondt i maven blot ved tanken om at skulle holde tale, får hun et positivt kick:
»Jeg befinder mig godt ved at fortælle historier og videregive budskaber, som jeg håber vil vække genklang hos lytterne. Talen har jeg altid med mig papir, men jeg sørger for at kunne mit manuskript så godt, at jeg har overskud til at formidle frit – uden at stå og stirre ned i teksten.«
At få taletid er en ære, understreger hun.
»Jeg er bevidst om at bruge den opmærksomhed, jeg får fra de fremmødte, fornuftigt. Sankthans er jo en aften, hvor vi samles på tværs af generationer, så jeg gør mig umage med at favne folk i alle aldre med mine ord.«
For Dorthe Skøtt Bébe er sankthansfejringen synonym med en stærk fællesskabsånd. Traditionen med at samles for at markere midsommeren går flere århundreder tilbage i tid og trækker stadig mange mennesker udendørs til de mange bål, der blusser over hele landet.
Dyrk de fælles værdier
Ved arrangementet i Herning spiller museumsbygningen Herningsholm – en herregård fra 1500-tallet – fint med ved at forbinde fortid og nutid, siger teaterlederen.
»Sankthansaften står herregården som sindbilledet på, at vi bærer traditioner med os; samtidig skal vi tilpasse os en ny tid, vi ikke kender.«
I sin tale vil hun minde de fremmødte om, at vi fremadrettet skal værne om vores fælles værdier – trods forskelle i etniciteter og på andre planer.
»Når vi står ved bålet, kan vi jo let lige vende os om og udveksle et par sætninger med dem, der står omkring os. Vi lever i en verden, hvor vi via teknologien er tæt forbundne. Vi kan skrive til hvem, vi har lyst til. Alligevel oplever vi i debatten – senest i valgkampen – at mange hænger fast i en frygt for noget, vi dybest set ikke ved, hvad er. Det skal vi se at komme på den anden side af. Hvorfor er vi så bange for andre mennesker?« funderer hun og fortsætter:
»De politiske strømninger, vi aktuelt oplever, fordrer, at nogen viser, at der er en anden vej end angst og fordomme. Politisk kan vi have forskellige syn på, hvordan vi tackler udfordringerne med fremmede. Men min pointe er: Vi er sammen her på Jorden. Vi skal alle kunne være her som dem, vi er.«
I den kontekst kan teatret noget særligt, pointerer hun.
«Teatret forudsætter et møde mellem menneske. Man går ind og i oplevelsen sammen. Teatret kan åbne vores øjne for forskelligheder blandt folk. I den åbning bliver man klogere på sig selv, på naboen, på samfundet. Jeg tror på, at teatret kan forandre verden.«
70 ÅR
Hans Skovgaard Poulsen, overlæge, dr.med. Hans Skovgaard Poulsen blev født i Rudme, Fyn. Barneårene og den tidlige ungdom blev tilbragt i landsbyen Levring, der i dag er en del af Silkeborg kommune. Forældrene var forstanderpar på Levring efterskole og skolen, dens elever og medarbejdere kom til at spille en stor rolle i Hans´ liv – både som barn, ung og voksen. Gymnasietiden blev tilbragt på Viborg Katedralskole og herefter gik turen i 1968 til Aarhus og medicinstudiet. Den afsluttende eksamen og cand. med. titlen kom i hus i 1978. To år tidligere modtog Hans Skovgaard Poulsen Aarhus Universitets guldmedalje. I 1984 blev han dr. med. I 1988 blev Hans Skovgaard Poulsen speciallæge i onkologi.
50 ÅR
Michael Ulrich-vinther, professor, overlæge, dr med, ph.d., speciallæge i ortopædkirurgi, Aarhus. Michael Ulrich Jensen har gennemført sin speciallægeuddannelse i ortopædkirurgi på universitetshospitalerne i København, Aarhus og Aalborg. Han blev ortopædkirurgisk speciallæge i 2007, og fra 2009 ansat som overlæge på Aarhus Universitetshospital og fra 2012 som overlæge på Aalborg Universitetshospital. I 2014 blev Michael Ulrich Jensen lærerstolsprofessor i ortopædkirurgi på Aalborg Universitet. Siden 2016 har han etableret og drevet den ortopædkirurgisk speciallægepraksis Ortoklinik i Aarhus.
40 ÅR
Tim Holmager, partner og advokat hos Kammeradvokaten, København. Tim Holmager er specialiseret i at føre retssager om skatteog afgiftsmæssige spørgsmål. Han er født og opvokset i den lille by Sebbersund vest for Aalborg. Allerede tidligt på studiet stiftede han bekendtskab med Kammeradvokaten i faget statsforfatningsret, som vakte hans interesse. I 2004 drog han derfor til København for at prøve kræfter med jobbet som sommerfuldmægtig på kontoret. I 2006 flyttede Tim permanent til hovedstaden for at starte som fuldmægtig i Kammeradvokatens retssagsgruppe. Privat bor Tim i Valby med sine to sønner Hannibal på 11 år og Hector på 10 år. Fritiden går bl.a. med at følge fødebyens fodboldhold Aabs kampe og andre sportsbegivenheder. Han er desuden kulturelt interesseret og går ofte i teatret, til ballet, til koncerter og ser mange film.
Sankthansaften er en oplagt lejlighed til at lægge den diffuse frygt for udefrakommende farer på hylden og adressere vore egne indre hekse, siger Dorthe Skøtt Bébe, der holder båltalen ved Herningsholm Museum. er