HVAD SIGER BRUGERNE PÅ SILKEBORG BIBLIOTEK?

»Jeg er kommet på biblioteket, lige siden jeg var barn, hvor stedet blev alternativet til dyre biografture og andet underholdning, som familien ikke havde økonomi til. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg slugte den ene Valhalla-tegneserie efter den anden. I dag kommer jeg primært på biblioteket for at låne faglitteratur, da vi på studiet har fået besked på at være kildekritisk og ty til fagbøger i stedet for Wikipedia.« »Jeg kommer på biblioteket to til tre gange om ugen, fordi det er muligt at læse avisen gratis. For det mest er det biblioteket på Nykøbing Mors jeg bruger, men nu havde jeg lige et ærinde i nærheden af Silkeborg Bibliotek.«

Og hvad er det så for en identitet? »Ordet bibliotek betyder “kiste med bøger”. En ordnet og kurateret bogsamling, som er tilgængelig for flere. Men i nyere tid er identiteten mere funderet i at være et demokratisk samlingssted, som er bredt appellerende.«Den slags formuleringer går igen, når vi snakker med folk i biblioteksverdenen. Det unikke ved biblioteket er, at det måske er samfundets sidste ikke-kommercielle rum, hvor folk med vidt forskellig etnicitet, social baggrund og uddannelsesniveau kan mødes i et forum, hvor de ikke skal købe noget. Biblioteksbilledet er dog ikke kun rosenrødt. Steen Bording Andersen er formand for Danmarks Biblioteksforening og har dermed det brede overblik:

»Generelt står det godt til på bibliotekerne, men i tyndere befolkede egne af Jylland, Sjælland og Lolland-falster kan vi godt se, at det halter. Hvis de ikke har de stærke ankre i lokalmiljøet, er det svært at lave partnerskaber, som er nødvendige for at tiltrække borgerne,« siger Steen Bording Andersen, som også påpeger det økonomiske aspekt:

»Nu udhules de kommunale budgetter, så nogle kommuner såsom Aalborg skærer filialer fra. Folk er rigtig, rigtig kede af det, når det sker, for ofte er biblioteket et fællesskab i lokalmiljøet.«

Selvbetjening

Flere af de mindre filialer er delvist blevet til ubemandede selvbetjeningssteder. Det er ofte sket af nød, da alternativet har været lukning. Dele af befolkningen sætter aldrig ben på et bibliotek. Hos Dokk1 har man f.eks. svært ved at tiltrække voksne uden børn. Ikke desto mindre præsterer biblioteket over en bred kam at tiltrække hele 65 pct. af befolkningen, hvilket ikke er mange kulturinstitutioner forundt. Men hvis den brede appel skal bevares

BIBLIOTEKERNE

fremover, mener man hos Danmarks Biblioteksforening, at biblioteksloven skal opdateres:

»Lovændringen skal afspejle, hvad et moderne bibliotek er. Vi ser en stigning i antallet af besøgende, og den er drevet af partnerskaber, så det ord vil vi gerne have ind. Og borgerinddragelse samt de demokratiske funktioner. Derudover ønsker vi, at man gør det eksplicit, at biblioteker skal styrke læselysten,« siger Steen Bording Andersen.

Det er ni år siden, at biblioteksloven sidst blev ændret. Men står det til Leon Sebbelin, formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalg hos Kommunernes Landsforening, forbliver loven, som den er:

»Vi ser ikke et behov for at ændre i loven. Det er stadig oplysning, dannelse og kulturelle aktiviteter, som er det centrale. Vores rundtur på biblioteker sidste år har heller ikke givet anledning til at revidere loven.«Hvad siger brugerne på Silkeborg bibliotek?