HVAD SIGER BRUGERNE PÅ SILKEBORG BIBLIOTEK?
Hvert år bliver 1,8 mio. biblioteksbøger kasseret i Danmark. I denne artikel er jeg en bog, og du kan følge mit liv fra start til slut.
»Jeg kommer på biblioteket hver gang, jeg skal læse til eksamen, da omgivelserne larmer lidt mindre end hjemme hos mine forældre og søskende. Lige nu skriver jeg dog på en ansøgning til et plejehjem, hvor jeg gerne vil have et fritidsjob.« »Jeg kommer på biblioteket flere gange om måneden for at hente bøger, som jeg bestiller over mobilen. Dengang børnene var yngre, tog jeg dem altid med på det lokale bibliotek i Allerlyst. Nu er det ældste barn fyldt 20 år, og biblioteket er lukket. Derfor er jeg nødt til at bruge Silkeborg Bibliotek, men det passer mig fint, da jeg arbejder i bygningen tæt ved.«
ed ét går døren op til fjerndepotet under Aarhus Hovedbibliotek, hvor jeg har ligget gemt væk, siden interessen for mig
To år uden udlån, ud!
Inden det skal afgøres, om jeg er den slags bog, der bliver taget i Susanne Hansens næste kassationsrunde, må vi tilbage til den dag på Aarhus Bibliotekerne, hvor jeg ankom.
»Ham dér regner vi med, at der bliver stor efterspørgsel efter,« siger Susanne Hansen, og kigger begejstret ned i papkassen i min papkasse. Jeg blev bestilt i hele 40-50 eksemplarer, da Aarhus Bibliotekerne spår mig til at blive en af de bestsellere, som mange vil skrive sig på ventelisten til, hvis ikke der bestilles mange eksemplarer hjem. En berejst Troels Kløvedal-bog viskede til mig, at hun gør det samme med bøger af krimikonger som Jussi Adler-olsen og Camilla Läckberg.
Susanne Hansen tager mig op af papkassen. Før i tiden ville hun have fundet et målebånd frem for at måle min tykkelse, så hun helt eksakt vidste, hvor mange bøger der var plads til på hylderne. Nu er et intelligent itsystem kommet til, så det sker af sig selv.
Jeg bliver stablet på en vogn, kørt ind i elevatoren, der glider op til hovedetagen. Gennem hylderækkerne kan jeg skimte en lysning. Et åbent område uden høje reoler og med et lysindfald, der rammer direkte ned på
BØGER
udstillingen af … bestsellerne. Det må være der, jeg skal stå. Ganske rigtig. Susanne Hansen skubber Michelle Obamas ”Min historie” til side, så der bliver et ledigt hul. Hun sætter mig forrest som blikfang, mens hun stiller en række identiske eksemplarer op omme bagved. Maksimalt 14 dages lån, hedder det, fordi jeg er så eftertragtet. Og herfra går det stærkt. Først én hånd. Så en anden. Jeg bliver befamlet fra alle sider og snuser til et hav af tasker. Er med på caféer, strandture og afprøver diverse senge. Alt i mens jeg bader i brødkrummer og suger kafferinge til mig.
Jeg har the time of my life, simpelthen!
»Den skal på boghotel«
Efter nogle måneder bliver jeg nedgraderet fra udstillingen af bestsellere og flyttet hen på de mere jordiske hylder, så der kan gøres plads til de bøger, folk nu snakker om.
Livet som bestsellerbog har efterhånden sat sine spor. Mine sider klistrer, jeg har elefantører, og en neongul sprittusch er blevet kørt over nogle af mine sætninger. Ingen befamler mig, så det kilder helt ind i mit rygparti. Ingen står længere i kø for at låne mig. Bedst som jeg håbede, mine ringe udlånstal ville gå urørt hen, har Susanne Hansen midlertidig set faresignalet i it-systemet. »Den skal på boghotel,« siger hun og hiver mig ned fra hylden. Boghotel, tænker jeg. Er det sådan en slags wellness retreat, så jeg er klar til at rotere som en karrusel igen? Jeg bliver kørt ned i dybet til de 46.000 andre bøger, der ligger gemt væk for bibliotekets besøgende. To store dunkle kælderrum, hvor Led-pærer er det eneste lys, der rammer os. Uvisheden stikker: Er det bare en midtvejskrise? Vil nogle begynde at låne mig igen? Har jeg været udlånt så lidt, at jeg nu står på Susanne Hansens dødsliste, som hun løbende udvider og jævnligt eksekverer? Min levetid som bestsellerbog eksemplar nr. 10 afhænger af, hvilket kommunebibliotek jeg bliver født ind i, da hver kommune laver sine egne indkøbs- og smid ud-kriterier for folkebibliotekerne. En af dem, der har markeret sig i debatten om folkebibliotekerne, er Lars Bornæs, der er bibliotekschef for Silkeborg Bibliotekerne. Hans strategi er, at reserveringskøen skal minimeres mest muligt på os bøger. Derfor prioriterer han eksempelvis at købe 15 eksemplarer af en populær krimi, så reserveringskøen kan komme i bund. Kri
BØGER
CHEFANKLAGEREN: Som chefanklager har den unge Deltan Dallagnol, 39 år, i flere år haft et stort ansvar på sine skuldre ved at lede anklagemyndighedens efterforskning i “Operation Bilvask“. FOTO: ANDRE PENNER Dallagnol, hvordan han skulle håndtere sagen, hvilket er etisk over stregen for, hvad en dommer må, da man i Brasilien som i resten af verden har stramme regler for at holde anklagemyndigheden og dommeren adskilt.
Efter en måned uden aktivitet i “Operation Bilvask”-efterforskningen forsøgte dommeren Sergio Moro at få gang i den stillestående taskforce:
»Er der ikke gået lang tid siden sidste operation?« skrev Moro i en besked til Dallagnol.
I en anden omtalt samtale mellem Moro og Dallagnol spekulerede Moro i, hvordan efterforskningsgruppen kunne svare igen, efter at ekspræsident Lulas eget parti, Arbejderpartiet (PT), havde kritiseret de beviser, der var lagt frem af efterforskerne:
»Hvad synes du, at vi skal gøre ved de vanvittige udtalelser fra Arbejderpartiets gruppeledelse (Lulas parti, red.)? Burde vi komme med et officielt modsvar?« spurgte Moro.
Dagen efter The Intercept offentliggjorde beskeder, der angiveligt afslører, at Brasiliens justitsminister, Sergio Moro, samarbejdede med anklagemyndigheden om at få eks-præsident Lula da Silva sat i fængsel, mødte demonstranter op ved Justitsministeriet i Brasilia og krævede anholdelsen af Sergio Moro og i stedet lade Lula gå fri. FOTO: EVARISTO SA
Kære Den, der har brug for hjælp Det lyder ikke, som om det er dig, der forlader dine sønner, men omvendt dem, der forlader dig, såfremt du ikke makker ret. Jeg ved ikke, hvad du bedst kan: lade dig true og opgive dig selv og din kærlighed eller stå ved dig selv og lade det være op til dine sønner at træffe valg på egne vegne?
Lige så lidt som jeg forestiller mig, at du blander dig i dine sønners valg af kærester, lige så lidt er det deres anliggende, hvordan du lever dit kærlighedsliv. De blander sig og truer dig med at vende dig ryggen. Dermed syner det, at de tager parti for din ægtemand, og man må egentlig spørge hvorfor? Der er selvfølgelig din utroskab og den langvarige hemmeligholdelse, indtil du tog konsekvensen af, hvor dine følelser er gået hen, og at du ikke længere har de rette følelser for din ægtemand og ej heller lever det liv med ham, som du har ønske om.
Dine sønner vil naturligt nok have en reaktion på, at deres forældre ikke skal leve sammen, og at det også betyder en forandring for dem, som de ikke selv haft nogen medbestemmelse over. Endvidere kan de have en Jeg vil anbefale dig at forsøge dig med en snak mere med dine sønner. En snak, hvor du lytter til dem og deres bevæggrunde, og hvor du også kommer frem med dine bevæggrunde. Det handler om at opnå en gensidig forståelse for hinanden. Det kan lyde, som om de alene tilskriver dig ansvaret for at bevare ægteskabet og ikke det faktum, at du og din mand i en årrække er gledet fra hinanden og mere har levet et platonisk liv, hvor fællesskabet har været ganske lille. Der er ikke tale om, at du skal søge deres accept af dine valg og handlinger, men du skal søge at skabe klarhed og undersøge, om der er noget at gøre i forhold til den dramatiske situation, de skaber.
Selvfølgelig er det sårende for din mand, at du har været ham utro og løjet for ham igennem snart to år. Omvendt vil det også være rimeligt at forvente, at din mand kan erkende, at han har været fraværende over for dig og jeres samliv. Det lyder, som om han lige nu reagerer mindre konstruktivt og ikke vil se virkeligheden i øjnene. Om det er muligt for dig at få ham i tale omkring jeres samliv og konsekvenserne heraf, ved jeg ikke. Men det kunne være gavnligt, om ikke andet for at I så i hvert fald kan enes om, at jeres samliv er jeres sag og ikke jeres sønners anliggende.
Det kan virke banalt at sige, men det syner nødvendigt, i og med at jeres sønner reagerer på en måde, der ikke er god for jeres muligheder for at komme videre.
Til trods for deres alder virker det, som om der er behov for, at I bliver tydelige som forældre over for dem.
Nummer 2 i fotokonkurrencen i 2018: "Galophest i luften". Billedet er taget på Fyns Væddeløbsbane i Odense.