VIN OG MAD I KLIP HARD ROCK CAFÉ RELANCERER VERDENS DYRESTE FROKOST? MILJØRIGTIGT FOLKEMØDEBRYG

Wasabi, lime og koriander, tre faktorer, der ellers hver for sig meget nemt kunne tage magten, men her var de anvendt med uhyre præcision – man kunne have levet af østers alene. NIELS LILLELUND, 48 år efter at den første Hard Rock Café slog dørene op på O

Bistro panpan serverer stærkt vanedannende østers. efter de to gange laks forsvandt, og så gik der lidt mere tid og vores oprindelige servering ankom, tatar til mig og laks til den højvelbårne redaktør.

Min tatar (95 kr.) var grov og god, garneret med enokisvampe, som hverken gjorde fra eller til, og min ledsagers laks (85 kr.) – ja, hvad var det med den? Den stod opført som sashimi, og sashimi er jo rå fisk i tynde skiver, men her var gang i både mango, chili, ponzu og noget, der mindede om puffede ris, og laksen virkede, som om den havde stået og hygget sig med citrusfrugten – råt smagte det i hvert fald ikke.

Ledsageren var heller ikke glad for sine muslinger (»Moules frites ’panpan style’, danske blåmuslinger i wok serveret med grønt i asiatisk sauce og fritter« (165 kr.)), som havde fået for meget og savnede spændstighed. Kogelagen var (gætter jeg på) søgt jævnet med kokosmælk, men det var ikke lykkedes, og et lag olie lå på toppen af den ikke ret spændende dyppelse.

Jeg fik to små, sprøde forårsruller (75 kr.) med fyld af trevlet oksekød og svampe, relativt diskrete i smagen, fulgt af ponzu og alt for groft høvlet fennikel; det optrådte som ingenting og festfyld på tallerkenen, og det gav ikke særskilt mening rent faktisk at spise. Men forårsrullerne med dip smagte rigtig godt.

Tiger Lee som på Kong Hans

Vinkortet er ikke stort, men heller ikke uigennemtænkt. Vi drak gewürztraminer fra biodynamikeren Josmeyer (550 kr.); den var tør, men ikke for tør, tro mod druen, meget korrekt balanceret, en pryd for det fine domaine og en glimrende ledsager til de fleste retter her. Foretrækker man øl, fås en »Panpan Bajer«, en ufiltreret pale ale brygget af det gode bryghus To Øl, krydret med bambus og bergamotte, og altså designet specielt til stedet her.

Jeg fik hot dog »Tiger Lee« (160 kr.), muligvis opkaldt efter Daniel Letz’ legendariske hummerret på Kong Hans. Det var en svinegod hotdog. Pølse på duroc-gris, virkelig bund i smagen, krydret med ingefær, kaffirlime og rød karry og lagt i briochebrød, med limeblade og citrongræs og toppet med små stykker af hummerhale i mayo og både ristede og syltede løg, ret dekadent og vanedannende.

Vi sluttede – i sagens tjeneste – med at dele »En tur med grisen til Indokina« (145 kr.), svinebryst i en meget diskret orientalsk barbecue, pak choi og fermenteret hvidløg. Det var tørt, mærkelig nok – det er ellers et taknemmeligt stykke kød.

Det tror jeg, køkkenet kan gøre bedre, og jeg tror i det hele taget, at Bistro panpan har potentiale til mere end de tre stjerner. Hvis man kan servere østers så knivskarpt, så kan man også en del mere, men det er, som om der ikke rigtigt er styr på organisationen endnu. Hvis der kommer det, vil jeg med glæde vende tilbage og bide entreen i mig, for hvis potentialet leves helt ud, er der udsigt til skabelsen af en virkelig god og original bistro.

Og, nå ja, pandaen.