VIN OG MAD I KLIP HARD ROCK CAFÉ RELANCERER VER­DENS DYRESTE FROKOST? MILJØRIGTI­GT FOLKEMØDEB­RYG

Wa­sa­bi, li­me og ko­ri­an­der, tre fak­to­rer, der el­lers hver for sig me­get nemt kun­ne ta­ge mag­ten, men her var de an­vendt med uhy­re præ­ci­sion – man kun­ne ha­ve le­vet af østers ale­ne. NI­ELS LIL­LE­LUND, 48 år ef­ter at den før­ste Hard Rock Café slog dø­re­ne op på O

Jyllands-Posten Søndag - - Sport - Ni­els.lil­le­[email protected] JYL­LANDS- PO­STEN SØN­DAG DEN 23. JU­NI 2019

Bi­stro pan­pan ser­ve­rer stærkt va­nedan­nen­de østers. ef­ter de to gan­ge laks for­svandt, og så gik der lidt me­re tid og vo­res op­rin­de­li­ge ser­ve­ring an­kom, ta­tar til mig og laks til den højvel­bår­ne re­dak­tør.

Min ta­tar (95 kr.) var grov og god, gar­ne­ret med enokisvam­pe, som hver­ken gjor­de fra el­ler til, og min ledsa­gers laks (85 kr.) – ja, hvad var det med den? Den stod op­ført som sas­hi­mi, og sas­hi­mi er jo rå fisk i tyn­de ski­ver, men her var gang i bå­de mango, chi­li, po­n­zu og no­get, der min­de­de om puf­fe­de ris, og lak­sen vir­ke­de, som om den hav­de stå­et og hyg­get sig med ci­trus­frug­ten – råt smag­te det i hvert fald ik­ke.

Ledsa­ge­ren var hel­ler ik­ke glad for si­ne mus­lin­ger (»Mou­les fri­tes ’pan­pan sty­le’, dan­ske blåmus­lin­ger i wok ser­ve­ret med grønt i asi­a­tisk sau­ce og frit­ter« (165 kr.)), som hav­de få­et for me­get og sav­ne­de spændstig­hed. Kogela­gen var (gæt­ter jeg på) søgt jæv­net med kokos­mælk, men det var ik­ke lyk­ke­des, og et lag olie lå på top­pen af den ik­ke ret spæn­den­de dyp­pel­se.

Jeg fik to små, sprø­de for­års­rul­ler (75 kr.) med fyld af trev­let ok­se­kød og svam­pe, re­la­tivt diskre­te i sma­gen, fulgt af po­n­zu og alt for groft høv­let fen­ni­kel; det op­t­rå­d­te som in­gen­ting og fest­fyld på tal­ler­ke­nen, og det gav ik­ke sær­skilt me­ning rent fak­tisk at spi­se. Men for­års­rul­ler­ne med dip smag­te rig­tig godt.

Ti­ger Lee som på Kong Hans

Vin­kor­tet er ik­ke stort, men hel­ler ik­ke ui­gen­nemtænkt. Vi drak gewürztra­mi­ner fra bi­o­dy­na­mi­ke­ren Jos­mey­er (550 kr.); den var tør, men ik­ke for tør, tro mod dru­en, me­get kor­rekt ba­lan­ce­ret, en pryd for det fi­ne do­mai­ne og en glim­ren­de ledsa­ger til de fle­ste ret­ter her. Fo­re­træk­ker man øl, fås en »Pan­pan Ba­jer«, en ufil­tre­ret pa­le ale bryg­get af det go­de bryg­hus To Øl, kry­dret med bam­bus og ber­ga­mot­te, og alt­så de­sig­net spe­ci­elt til ste­det her.

Jeg fik hot dog »Ti­ger Lee« (160 kr.), mu­lig­vis opkaldt ef­ter Da­ni­el Letz’ le­gen­da­ri­ske hum­mer­ret på Kong Hans. Det var en svi­ne­god ho­t­dog. Pøl­se på du­roc-gris, vir­ke­lig bund i sma­gen, kry­dret med in­ge­fær, kaf­fir­li­me og rød kar­ry og lagt i brio­che­brød, med li­me­bla­de og ci­tron­græs og top­pet med små stykker af hum­mer­ha­le i mayo og bå­de ri­ste­de og syl­te­de løg, ret de­ka­dent og va­nedan­nen­de.

Vi slut­te­de – i sa­gens tje­ne­ste – med at de­le »En tur med gri­sen til In­doki­na« (145 kr.), svi­ne­bryst i en me­get diskret ori­en­talsk bar­becue, pak choi og fer­men­te­ret hvid­løg. Det var tørt, mær­ke­lig nok – det er el­lers et tak­nem­me­ligt styk­ke kød.

Det tror jeg, køk­ke­net kan gø­re bed­re, og jeg tror i det he­le ta­get, at Bi­stro pan­pan har po­ten­ti­a­le til me­re end de tre stjer­ner. Hvis man kan ser­ve­re østers så knivskar­pt, så kan man og­så en del me­re, men det er, som om der ik­ke rig­tigt er styr på or­ga­ni­sa­tio­nen end­nu. Hvis der kom­mer det, vil jeg med glæ­de ven­de til­ba­ge og bi­de en­tre­en i mig, for hvis po­ten­ti­a­let le­ves helt ud, er der ud­sigt til ska­bel­sen af en vir­ke­lig god og ori­gi­nal bi­stro.

Og, nå ja, pan­da­en.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.