Indblik WEEKEND Coravin virker

Resultatet var ret åbenlyst. Vinene smagte ens, og vi kunne overhovedet ikke identificere, hvad der var åbnet hvornår.

»Men det er vel kun relevant, hvis man ikke kan tømme en flaske … altså, hvis man levner?« sagde redaktøren skeptisk og vendte bunden i vejret på den flaske, jeg netop havde åbnet med mit nye aggregat, Coravin. Den model, jeg fik lov at teste, er ikke den helt nye, som er eddersmart og kan styres via en app, så man i princippet kun skal trykke én gang og så hælde (den fås vist ikke endnu på det danske marked), men Model 2 – pris: ca. 2.300 kr.

En dråbe vin dryppede fra foliet og ned på min spritnye træterrasse. Han triumferede som for at sige: Der kan du selv se!

Slughalsens veto

Han har selvfølgelig ret i princippet. Det lønner sig ikke at levne, der er ingen lommer i den sidste skjorte, men det er jo også slughalsens veto. Og jeg havde sat mig for at teste coravin-aggregatet helt selv.

Pointen er den enkle, at man faktisk ikke åbner vinen, men i virkeligheden bare ser til den som i en slags kikkertoperation. Alle hidtidige systemer har handlet om at lukke vinen til igen, men her er det altså noget andet. Mange taler rosende om det, både toprestauranter og meget seriøse vinkendere af mit bekendtskab, og sælgerne er ret selvsikre.

»Vi stiller her et apparat til rådighed,« sagde de, da jeg udtrykte min interesse under en smagning. Venligt af dem, og som sagt så gjort; Bichel sendte en håndfuld flasker fra Clos Romane, et Cairanne-hus, jeg kender ret godt, og så gik jeg i gang med at åbne cirka en flaske om måneden. Med coravin. Den flaske koster cirka en hund, og normalt ville man kun bruge coravin til dyrere flasker, for gaspatronerne koster også.

Jeg havde så inviteret redaktøren til den store dag, hvor der skulle smages, og endda indforskrevet min datter som neutral op

Men har man brug for den? Det kommer an på så meget, bl.a. tørsten.