Dødens danmarkshistorie
Retsmedicineren er i de seneste årtier blevet en fast og vigtig birolle i et utal af film og tvserier som ”Beck”, ”Barnaby” og ”CSI” (Crime Scene Investigation). En bistert udseende retsmediciner bøjet over et lig på det blanke stålbord i obduktionslokalet med en utålmodig kriminalkommissær trippende omkring sig er den klassiske scene. Politimanden vil have et spor pr. omgående, men bliver verfet af med besked om, at lovens håndhæver kan få svar, når retsmedicineren er færdig med sin undersøgelse. I obduktionslokalet har han nemlig altid hovedrollen.
Scenen rummer nok i dramatiseret form begge professioners grundelementer, men er også præget af det tabubelagte hemmelighedskræmmeri, der har præget den brede offentligheds tilgang til det barske videnskabelige håndværk, der udøves på de retsmedicinske institutter.
To udgivelser forsøger nu med hver sin litterære tilgang at bidrage med et mere nuanceret og afdramatiseret billede af retsmedicinen. Som den ene af forfatterne, professor emeritus Jørgen Lange Thomsen, skriver, er der efterhånden opstået en stor sult efter at forstå de metoder, den betjener sig af. Derfor bruger han i sin bog konsekvent obduktionserklæringernes nøgne beskrivelser ud fra den holdning, at retsmedicinere ikke bliver dygtigere af hemmelighedskræmmeri; måske bare mere elitær. fedtstoffer, hvis nedbrydning alkohol har bremset, pludselig skal omsættes.
Lange Thomsens risikable sammenvævning af faglighed og psykologisk litterære friheder rammer inden for skiven med en enkelt undtagelse – en skønlitterær kritik af den japanske forfatter Murakamis forfatterskab, der forekommer af være en fobi opstået på en udsendelse til Grønland, som de sagesløse læsere ikke har nogen gavn af.
Overordnet kan retsmedicinerens litterære krydstogt karakteriseres som vellykket og folkeoplysende. Om han tolker sine ”ofres” tanker korrekt, kan vi ikke vide, men det virker troværdigt, og i hvert fald må Lange Thomsen siges at have opfyldt sin ambition med bogen: at være underholdende og samtidig give et blik ind i mennesker, når de belastes allermest.
Den karske underholdning bidrager han unægtelig også med i form af ætsende kritik grænsende til karaktermord på tidligere kolleger. Retsmedicinere er åbenbart som teologer også arrede akademiske krigere.
Jakob Kehlets bog ”Til gavn for de le
Retsmedicinernes barske håndværk har traditionelt været omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Det forsøger to bogudgivelser med held at gøre noget ved.