Her boede de gale. De unormale. Vanskabningerne

den og døvelæreren Johan Keller drog i felten for at skabe humane vilkår for ”tosserne”, der ofte var tøjret i stalden eller på marken, og koncentrerer sig specielt om hans søn, professor Christian Keller, der fik opført Brejning og skabt et helt forsorgsimperium. Kellerne vil oprindeligt behandle de åndssvage, men med arvelighedslærens gennembrud omkring 1900, blev de åndssvage ikke længere regnet for helbredelige, men for bestandigt syge mennesker med syge gener. Fordi degeneration blev tolket som det modsatte af fremskridt, blev de åndssvages formering anset som farlig for samfundet.

Da racehygiejnen før Anden Verdenskrig vandt indpas, var det hele ved at løbe af sporet. Den førte til loven om tvangssterilisation. Københavns Kommune foreslog, at selv fattigdom kunne være sterilisationsgrund, men her gik grænsen dog.