»Det er noget svineri at holde folk så længe i uvished«
Han bor i 41, st. mf.
Anders Mosegaard RasmusM sen, 34 år, studerende.
Det kan være en god idé at lave forandringer og rive ned i Gellerupparken. Men det er dybt problematisk, at beboerne ikke er blevet hørt og noget »svineri« at holde folk i uvished så længe, som det er tilfældet.
34-årige Anders Mosegaard Rasmussen giver sin mening til kende om nedrivningsplanerne i Gellerup på en bænk ude foran sin boligblok, der er én blandt syv, som i de kommende år skal rives ned. Han er i gang med sin at skrive sin bacheloropgave i pædagogik og har ikke fået ryddet op i sin etværelses lejlighed i et godt stykke tid.
Anders Mosegaard Rasmusen beskriver sin lejlighed som en midlertidig bolig, fordi han regner med at flytte væk fra byen efter, han har gjort uddannelsen færdig. Derfor går han heller ikke så meget op i, at lige netop hans lejlighed står over for at blive revet ned. Men planerne om at rive 600 almene boliger ned i Gellerupparken og Toveshøj gør ham harm.
»Folk herude troede, at man ville rive blokke ned af praktiske hensyn. Altså på grund af at nogle blokke var gamle, og vi derfor ville få nye boliger. Det ville være en tilgivelig idé. Men nu har man lavet en kæmpe nedrivningsplan, hvor der ikke engang er peget på hvilke blokke, der skal rives ned i Toveshøj. Det er noget svineri at holde folk så længe i uvished,« siger Anders Mosegaard Rasmusen med henvisning til, at det endnu ikke er besluttet, hvor 200 almene boliger skal rives ned i naboområdet til Gellerupparken.
Han mener ikke, at nedrivninger vil gøre Gellerup til et bedre sted at bo. Problemerne i boligområdet findes fordi, der mangler sociale indsatser. Anders Mosegaard Rasmusen mener ligefrem, at nedrivningerne kan gøre udfordringerne værre.
»De problemer, vi har set i bus 4A, og da ruderne på kommunens Blixens-bygning blev smadret, kan skyldes boligusikkerheden. De sociale indsatser, som bliver lavet, er afhængige af, at der er ro, og at folk føler sig sikre. Derfor er nedrivninger ikke gode for det sociale arbejde.«
Yunis Mahamed Abdillahi, M 44 år, maskinarbejder
Hoveddøren kan kun åbnes på klem. Bag den står en fyldt vasketøjskurv midt i entréen.
»Her bor en enlig mand,« udbryder den 44-årige Yunis Mahamed Abdillahi, da han byder inden for i sin etværelseslejlighed på 30 kvm.
Han slukker for det somaliske tv-program, som kører på en fladskærm for enden af den kombinerede stue, soveværelse og køkken.
På et grønt gulvtæppe lig