»Det bliver en Boje-classic«

»Det bliver en Boje-classic. Borgeren før systemet,« fastslår Lars Boje Mathiesen.

Med 2.372 stemmer blev han ved folketingsvalget Nye Borgerliges østjyske mand på tinge. Partiet sneg sig med 2,4 pct. af stemmerne over spærregrænsen og opnåede fire mandater. Nu venter der ham og partifællerne Pernille Vermund, Mette Thiesen og Peter Seier Christensen et stort arbejde.

»Vi kun fire til at dække samtlige ordførerposter, og vi skal sidde i lige så mange udvalg, så arbejdsbyrden for det enkelte medlem af et lille parti er langt større end i de større partier,« fastslår han.

Til trods for at han allerede er begyndt på arbejdet i Folketinget, har han ikke sluppet jobbet som lærer på Ellevangskolen i Risskov endnu. Her er han ved at føre sine elever op til eksamen i engelsk.

»Det var mit og ikke mine elevers valg, at jeg stillede op. Derfor vil jeg gerne sige godt farvel til de elever, som nu afslutter folkeskolen, samt mine øvrige elever og kolleger. Derfor pendler jeg lidt i øjeblikket,« forklarer han.

Selv om han har søgt orlov fra næste skoleår, er drømmen at fastholde kontakten til skolen og undervise i nogle fag.

»Et af de grundlæggende problemer med det danske folkestyre er, at vi har politikere, som aldrig har lavet andet og lever i en kuppel. Derfor mener jeg, at alle burde have et erhverv ved siden af,« siger han.

»Derfor vil jeg gerne i en eller anden udstrækning fortsætte med at være lærer, men nu må vi se, når vi kommer tættere på august.«

Familien trives i Harlev

Planen er at pendle mellem København og »parcelhuskollektivet« i Harlev.

»Familien trives fantastisk. Der er i kvarteret rigtig mange unger i den samme alder, som render fra hus til hus og leger. Folketinget har nogle lejligheder, som stilles til rådighed for medlemmer, der bor langt væk. Der vil jeg overnatte, når vi får lange arbejdsdage. Ellers vil jeg tage hjem,« fortæller han.

Lars Boje Mathiesen er 44 år og er blevet politiker forholdsvis sent i livet. I 2011 meldte han sig ind i Liberal Alliance, som han ene mand repræsenterede i Aarhus Byråd i de efterfølgende år. Han meldte sig dog ud af partiet og blev løsgænger i 2016. Hans utilfredshed bunder i de selvsamme problemer, som ramte partiet ved folketingsvalget.

»Du kan jo se, hvordan skeletterne er hoppet ud af skabet efter valget. Den debat vil jeg ikke gå ind i, men jeg står ved den kritik, jeg rejste dengang, om, at det var enkelte personer, som dikterede alles roller, og medlemsdemokratiet var sat fuldstændig ud af drift,« siger han.

»Jeg kunne ikke stå og spille skuespil ved at repræsentere et parti, som går ind for fri konkurrence og decentralisering, men som internt var fuldstændig topstyret.«

Selv om hans udtræden af Liberal Alliance ligger tre et halvt år tilbage, viser den dog ifølge Lars Boje Mathiesen, hvordan mennesket bag politikeren er.

»Jeg er en principfast fætter. Jeg skal have mig selv med og vil ikke forandre mig for at kunne være i politik. Det har jeg lovet mig selv, familien og venner.«

Et nyt projekt

Faktisk regnede Lars Boje Mathiesen med, at hans politiske karriere skulle slutte ved byrådsperiodens udløb i 2017. Men så blev den liberale løsgænger, som havde demonstreret en vis kampvilje i Aarhus Byråd, kontaktet af Pernille Vermund, som ville have ham med i et nyt borgerligt projekt.

»Jeg havde ærlig talt ikke fået mange forslag igennem i byrådssalen, men det var alligevel lykkedes mig politisk at ændre en masse ting – f.eks. at stoppe nogle planlagte besparelser på handicapområdet. Min kæreste spurgte, om jeg havde mere på hjerte, og det måtte jeg sande: Det havde jeg.«

Han vendte derfor positivt tilbage til partistifteren, men på én betingelse:

»Jeg ville have lov til at være mig selv. Dertil svarede Pernille: »Det er derfor, jeg vil have dig med.« Og så var jeg solgt.«

Bedre og billigere

Ifølge Lars Boje Mathiesen har de borgerlige partier ladet rød blok tage patent på velfærd og bekymringen for de svageste i samfundet: »Vi skal som borgerlige også snakke om socialt udsatte og handicappede. Debatten under valgkampen om minimumsnormeringer satte SF og R sig fuldstændig på. Det er partitaktisk smart, men fuldstændig forfejlet, for som borgerlig ønsker man absolut også bedre vilkår for børn i børnehaver. Men der er andre måder at gøre det på end bare at hæve skatten. Man kunne f.eks. se på, hvorfor pædagoger i dag kun bruger halvdelen af deres arbejdstid sammen med børnene. Det kan sagtens løses uden at putte flere penge i. De borgerlige partier har ikke været gode nok til at anvise de smartere løsninger,« mener han.

»Jeg og Nye Borgerlige vil gerne genrejse det borgerlige Danmark. Det er de senere år kun blevet noget med at tale erhvervslivets interesser, men som borgerlig skal man synes, at man har en moralsk pligt til at hjælpe folk.«

»Desværre har vi under Løkke-regimet mistet fornemmelsen for, hvad det vil sige at være borgerlig. Det trænger til at blive redefineret. Problemet ligger hos centrum-venstre-partierne, som bare vil poste endnu flere penge ind i det offentlige uden at kigge på, hvordan pengene bliver brugt.«

»Man kan sagtens gøre mange ting både bedre og billigere, men det er fra de borgerliges side blevet for meget et spørgsmål om, at man kigger på tal. Man har glemt mennesket. Derfor siger jeg borgeren før systemet.«

Klassisk borgerlige dyder er ifølge Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige, gået tabt. Det skal der laves om på, fastslår det nye folketingsmedlem.